Når du skal have limet dine lungehinder sammen, får du medicin, som irriterer lungehinderne, så de klistrer sammen. Formålet er at undgå, at der dannes væske mellem lungehinderne, eller at lungen klapper sammen.
Hvis behandlingen ikke virker i første omgang, kan vi gentage den eller overveje et permanent lungehindedræn.
Du skal forvente at være på hospitalet i 3-5 dage i forbindelse med behandlingen.