Brug silikoneglidecreme eller mandelolie sammen med lokalbedøvende gel ved samleje
Når du har samleje, skal du så vidt muligt skåne huden i det område, hvor du har lichen planus. Det kan du gøre ved at bruge silikoneglidecreme eller mandelolie.
Hvis du har smerter ved samleje, kan du bruge gel, der virker lokalbedøvende. Smør gelen på 15-20 minutter før, men undgå, at det kommer på klitoris eller ind i skeden, da det nedsætter følelsen. Silikoneglidecreme, mandelolie og gel kan købes i håndkøb på apoteket.