Langvarig strålebehandling

Til patienter med lungekræft.

Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen.

Du er blevet henvist af din læge til langvarig strålebehandling mod din lungekræft, og i denne pjece kan du finde information om behandlingen.

Med langvarig behandling menes 22-33 strålebehandlinger, alt efter hvilken form for lungekræft du har. Behandlingerne gives på hinanden følgende hverdage, og nogle patienter skal have to behandlinger hver dag. Det er meget vigtigt, at du kender baggrunden for og føler dig tryg ved lægens valg af behandling, og du er meget velkommen til at spørge, hvis du har tvivl af nogen art.

Lungekræft er generelt en meget alvorlig sygdom og svær at helbrede, hvis man ikke er i stand til at operere kræften væk. Behandling med en kombination af kemoterapi og strålebehandling eller strålebehandling alene kan dog også helbrede sygdommen. Jo højere stråledosis, man kan give en kræftknude, jo bedre er chancen for at komme alle kræftceller til livs. Risikoen for tilbagefald er dog stor, og hyppig opfølgning er nødvendig efterfølgende.

Hvad er strålebehandling

Til strålebehandling af lungevævet anvender vi røntgenstråler. Strålerne er af den samme type, som man bruger ved røntgenfotografering, men de har en større evne til at trænge igennem kroppen.

Strålerne påvirker både kræftceller og normale celler, men normale celler kan bedre reparere de skader, der opstår. Det er derfor meget vigtigt, at vi rammer det område, hvor sygdommen sidder meget nøjagtigt, samtidig med at vi skåner det raske væv i så høj grad som muligt. Mange års forskning og erfaring har lært os, at det er vigtigt ikke at holde pauser, når strålebehandlingen er gået i gang. Nogle kræftceller kan nemlig fortsat dele sig under strålebehandlingen.

Mange små behandlinger giver det bedste resultat set i forhold til effekten på kræftcellerne og de sene bivirkninger. Til gengæld bliver de akutte bivirkninger som regel lidt værre, ved mange små behandlinger.

Forberedelserne til strålebehandling

Inden du kan modtage din første strålebehandling, skal du have foretaget en CT-scanning og eventuelt også en PET/CT-scanning. Det er ud fra disse scanninger, din behandling bliver planlagt.

Fremstilling af behandlingsskal

For at sikre, at du ligger ens ved scanning og behandling, skal du have lavet en behandlingsskal til din overkrop. Denne behandlingsskal skal du ligge i, både når du bliver skannet og ved alle behandlingerne. Du skal ligge på ryggen med armene over hovedet.

Billede af en patient i en behandlingsskal.
Patient i en behandlingsskal.

Blodprøve

Blodprøven skal tages for, at vi kan være sikre på, at dine nyrer virker tilstrækkeligt godt til, at vi kan give dig røntgenkontrast, når du bliver scannet. Denne blodprøve kan med fordel tages samtidig med andre blodprøver. Tal med personalet i klinikken, hvis du er i tvivl.

PET-scanning ved planlægning af strålebehandling

Hvis du skal PET-scannes i forbindelse med planlægningen af strålebehandlingen, fremgår det af dit mødebrev. På PET-scanningen kan vi blandt andet se, hvor udbredt din sygdom er. Inden scanningen bliver der tegnet 5 krydser på din brystkasse. Efter scanningen bliver der tatoveret en lille prik i hver af krydserne. Tatoveringsprikkerne bruges til, at du kan ligge ens ved alle behandlinger, så behandlingerne bliver givet på det planlagte område. Yderligere information om hvad en PET-scanning er, og hvordan den kommer til at foregå, vil du modtage fra Afdeling for Nuklearmedicin.

Et billede af en patient til CT- scanning
Patient til CT- scanning.

CT-scanning ved planlægning af strålebehandling

På denne CT-scanning kan vi se, hvordan din kræftknude bevæger sig, når du trækker vejret. Lægerne bruger scanningen til at planlægge nøjagtigt, hvor du skal have din behandling. 

Hvis du ikke er blevet PET-scannet, bliver der inden scanningen tegnet 5 krydser på din brystkasse. Efter scanningen tatoverer vi en lille prik i hvert kryds. Tatoveringsprikkerne bruges til at lejre dig ens ved alle behandlinger, så behandlingen bliver givet på det planlagte område. Bemærk, at tatoveringsprikkerne ikke nødvendigvis sidder der, hvor du skal have strålebehandling.

Er du generet af dine tatoveringer og ønsker at få dem fjernet efter endt behandling, er det, desværre ikke noget hospitalet kan hjælpe dig med. Det er muligt at få en henvisning til fjernelse af synlige tatoveringer. 
Henvisningen skal du have af din praktiserende læge eller fra en læge, det sted du går til opfølgning. Du kan også vælge selv at få dem fjernet hos en privat hudlæge.

Lige inden scanningen skal du have røntgenkontrast via en blodåre i armen. Ved hjælp af røntgenkontrast kan lægerne bedre skelne mellem blodkar og lymfeknuder. Selve scanningen tager ca. 5 minutter.

På PET/CT-billederne indtegner lægerne det område, der skal behandles.

Svar på PET-scanning

For at sikre at den behandling, der bliver sat i gang, er den rigtige i forhold til din sygdoms udbredelse, er du indkaldt til en samtale med en læge inden første strålebehandling. Her får du at vide, om PET-scanningen har vist sygdom, der ikke tidligere er opdaget. Det kan også være, at du får at vide, at det ikke er muligt at give den ønskede strålebehandling uden at skade de øvrige organer for meget. Det kan betyde, at dit videre behandlingsforløb skal ændres.

Sådan foregår strålebehandlingen

Behandlingen tager ca. 20 minutter hver gang. Den første dag, du skal have strålebehandling, er der afsat ½ time til samtale med en sygeplejerske/radiograf. Her får du uddybende information og svar på eventuelle spørgsmål. Du får også udleveret et mødekort med de datoer og tidspunkter, hvor du skal møde til behandling.

Ved selve strålebehandlingen er der to specialuddannede sundhedpersoner, der indstiller apparatet og giver behandling. Det kan både være sygeplejersker og radiografer. Ved alle behandlinger ligger du i din form.

Behandlingspersonalet hjælper dig, så du kommer til at ligge så godt som muligt. De indstiller herefter stråleapparatet ved hjælp af et specielt laserlys i de prikker, du har fået tatoveret på huden.

Der bliver taget røntgenbilleder hver dag, inden du bliver strålebehandlet. Det er for at sikre, at du ligger fuldstændig rigtigt. Hvis behandlingspersonalet kan se, du ikke ligger rigtigt, justerer de ved at flytte med behandlingslejet eller ved at lejre dig om. Der bliver ikke givet strålebehandling, før du ligger fuldstændig korrekt. I nogle tilfælde udføres der en slags scanning, som tager ca. 5 min. Her drejer stråleapparatet en gang rundt om dig, så der bliver dannet et billede af stråleområdet i 3D. 

Et billede af stråleapparatet.

Denne scanning bruges til at sikre, at din lejring er korrekt og i visse tilfælde til at se, om der er ændringer i din sygdom.

Behandlingen er helt smertefri. Strålerne kan ikke mærkes og ikke ses. Du vil kunne høre en svag summen fra apparatet, mens den producerer strålerne. Du vil kunne høre, at apparatet ændrer position, når du skal have stråler fra flere vinkler.

Bivirkninger

Det er muligt, at du får bivirkninger på grund af behandlingen. Disse bivirkninger er forskellige fra person til person. Lægen kan i mange tilfælde give dig medicin til lindring af bivirkningerne. Mange bivirkninger svinder, når du stopper med at tage medicinen. I nogle tilfælde kan bivirkninger være alvorlige, langvarige og/eller muligvis aldrig forsvinde. Der er også i meget sjældne tilfælde risiko for livstruende bivirkninger. Du skal tale med lægen om de eventuelle bivirkninger, du oplever under behandlingen.

Der er stor forskel på, hvordan bivirkningerne viser sig og i hvilken grad. I det efterfølgende har vi beskrevet typiske bivirkninger.

De hyppigste akutte bivirkninger

Akutte bivirkninger er de bivirkninger fra strålebehandlingen, som opstår ca. 1-2 uger inde i behandlingen, og som forsvinder helt igen ca. 3-8 uger efter den sidste strålebehandling. De akutte bivirkninger vil oftest være værst cirka 2 uger efter behandlingens afslutning, men sværhedsgraden afhænger af strålefeltets størrelse, af den totale dosis og af hvor svulsten sidder.

Tal med personalet om dine bivirkninger, de vil kunne give dig råd og vejledning, om hvordan dine gener kan lindres.

Hudgener  Huden i det bestrålede område kan blive rød, irriteret og kan begynde at klø. Vær opmærksom på, at strålerne går igennem kroppen, så du f.eks. også kan blive rød på ryggen.

For at mindske generne er det vigtigt at have en god hygiejne. Tag f.eks. et dagligt brusebad. Brusebad er mere skånsomt mod huden end karbad. Vi anbefaler, at du undgår klorvand og havvand, indtil huden er helet. Undgå at bruge parfumerede produkter i det bestrålede område. Vi fraråder, at du bruger creme i det bestrålede område et par timer før dagens strålebehandling. Derudover skal huden duppes tør og ikke frotteres. Ved hudgener, anbefaler vi desuden, at du bruger bomuld eller silke mod huden i det bestrålede område. Undgå også sol/solarium 1 år efter endt behandling på det bestrålede område. En hyppig bivirkning er, at hårvæksten i det bestrålede område mindskes eller forsvinder helt.

Slimhindegener / smerter  Slimhinden i spiserøret bliver gradvist påvirket af strålebehandlingen. Det viser sig f.eks. ved synkesmerter, tørhed og irritation i din hals, undertiden forekommer også hoste og øget slimproduktion. Til lindring af disse gener anbefaler vi forskelligt flydende, som f.eks. havresuppe, te, kakaomælk, sodavand osv. Indtag væsken i små portioner så ofte som muligt. I en periode kan det være nødvendigt at spise mere blød kost eller suppe. Du kan også få behov for smertestillende medicin, som f.eks. Paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol) Du må højst tage 2 tabletter 4 gange i døgnet.

Vejrtrækningsbesvær  Har du i forvejen vejrtækningsbesvær, kan strålebehandlingen i en periode forværre dette. Kontakt din læge eller personalet ved apparatet, hvis du bliver utryg.

Uden for Stråleterapiens åbningstid kan du kontakte vagthavende læge fra Afdeling for Kræftbehandling. Se sidst i denne pjece.

Strålepneumonitis  I sjældne tilfælde kan der forekomme en såkaldt ”kemisk lungebetændelse”. Denne tilstand opstår som regel cirka 6-8 uger efter endt behandling og viser sig ved feber, hoste og åndenød. Den skal ikke behandles med antibiotika men i stedet med binyrebarkhormon og kræver ofte langvarig behandling. Er der mistanke om ”kemisk lungebetændelse” skal du straks kontakte Afdeling for Kræftbehandling.

Træthed  Mange patienter, der får strålebehandling, oplever en kronisk træthed, der ikke forsvinder efter en god nats søvn. Det er noget, der gradvist forsvinder efter endt strålebehandling. Du kan få gode råd i pjecen: ”Træthed”.

Samliv  Tiden omkring strålebehandlingen er en psykisk belastet periode med spekulationer og usikkerhed vedrørende fremtiden. Det manglende psykiske overskud kan medføre, at seksuallivet i en periode går i stå. Kræftens Bekæmpelses pjece ”Kræft og seksualitet” sætter fokus på emnet. Pjecen er gratis og står i venteværelset. Spørg eventuelt efter den.

Ernæring  Vær opmærksom på, at du ikke taber dig. Du kan måske opleve, at din appetit bliver nedsat. Derfor er det vigtigt, at det du spiser, er nærende og kalorieholdigt. Eventuelt kan du få behov for at supplere din kost med proteindrikke, som kan købes på Apoteket. Spørg personalet angående recept og vejledning. Der findes mange gode kostråd i afdelingens pjece ”Mad under kræftsygdom og behandling”.

Sene Bivirkninger

Sene bivirkninger ved strålebehandling er bivirkninger, som kan vare i måneder og år, eller som bliver permanente.

Sene bivirkninger kan være synkebesvær på grund af spiserørsforsnævring, nedsat lungefunktion og dermed øget vejrtrækningsbesvær på grund af lungefibrose, kronisk træthed, og ændring af huden i det bestrålede område. Ligesom med de akutte bivirkninger er der stor forskel på graden af disse bivirkninger.

Forholdsregler under strålebehandlingen

Rygestop

Hvis du ryger, er det vigtigt, at du stopper med at ryge. Vi ved, at strålebehandling virker bedst på ikke-rygere, og at akutte bivirkninger kan forværres, hvis du ryger under behandlingen. Vi ved også, at der på længere sigt er større risiko for, at kræften kommer igen, hvis du forsætter med at ryge.

Husk, det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Spørg gerne personalet, hvis du har brug for hjælp og vejledning til et rygestop.

Kosttilskud

Vi anbefaler, at du under strålebehandlingen ikke tager store mængder C-vitaminer eller antioxidanter f.eks. Q10. Du må gerne tage en almindelig vitaminpille. Du skal fortsætte med at tage din lægeordinerede medicin

Motion

Du må gerne fortsætte din sædvanlige fysiske aktivitet. Dog er det vigtigt, du stopper ved ubehag, smerter eller hævelse i din arm og skulder.

Kontrolforløb

I forbindelse med din sidste strålebehandling eller din næste kemobehandling, bliver du tilbudt at få en samtale med en læge i ambulatoriet om dine bivirkninger og den fremtidige opfølgning. Har du fået over 30 strålebehandlinger på dit lungevæv, bliver du indkaldt til et røntgenbillede af lungerne og til opfølgning 6 uger efter den sidste strålebehandling. Det er udelukkende for at kontrollere for den særlige kemiske lungebetændelse, som kan opstå efter strålebehandling. Selve behandlingseffekten kan vi først kontrollere, når der er gået 2-3 måneder efter den sidste strålebehandling.

Her vil du som regel få foretaget en CT-scanning, så vi kan vurdere, om kræftsygdommen er i ro.

På scanningen vil vi kunne se følger efter sygdommen og behandlingen. Det, vi håber på at se, er, at vi ved efterfølgende kontroller kan se, at knuden er blevet mindre, og at der ikke er kommet noget nyt til.

Du bliver CT-scannet hver 3. måned i 2 år og herefter hver 6.måned i endnu 3 år, så vi kontrollerer dig i 5 år i alt. Herefter er sandsynligheden for, at sygdommen kommer igen, meget lille, og yderligere kontroller skønnes ikke nødvendige.

Ny tilværelse

Efter et længere behandlingsforløb med akutte bivirkninger og måske begyndende senbivirkninger skal du og din familie nu til at finde tilbage til et liv udenfor hospitalsverdenen. Mange oplever, at livet efter et behandlingsforløb med tæt kontakt til hospitalet ikke er nær så befriende, som man ellers havde forestillet sig. Det er vigtigt at understrege, at man reagerer forskelligt og håndterer sygdommen på hver sin måde. Der er ikke noget, som er mere rigtigt end andet. Man skal gøre tingene i sit eget tempo og på sin egen måde.

Det kan være en tidskrævende og svær proces. Det er vigtigt, at du får den bedst mulige støtte fra familie, nære venner, egen læge og andre. Også for familien og vennekredsen kan det være vanskeligt at finde tilbage til de tidligere roller.

Kræften Bekæmpelse har mange tilbud både til patienter og pårørende, og vi opfordrer til, at du/I kontakter nærmeste rådgivning. 

Sociale og økonomiske forhold

En kræftsygdom kan få betydelige sociale og arbejdsmæssige konsekvenser. Mange er helt eller delvis sygemeldt i behandlingsperioden, og sygdommen kan medføre øgede udgifter til medicin. Du har mulighed for at søge hjælp hos den kommunale sagsbehandler. Du kan også læse pjecen ”Dine rettigheder ”.

Psykologbistand

Du og eventuelle pårørende kan via egen læge få en henvisning til en privatpraktiserende psykolog, så du/I får et væsentligt tilskud til op til 12 samtaler. Nogle patienter kan også via sundhedsforsikringer og/eller Falckabonnement få tilskud til psykologsamtaler.

Kræftens Bekæmpelse har både en telefonrådgivning og nogle rådgivningscentre, hvor man kan få en eller to psykologsamtaler.

Genoptræning

Hvis du har behov for almindelig genoptræning efter behandlingen, kan lægen sende en genoptræningsplan til din hjemkommune, som er ansvarlige for at tilbyde den nødvendige genoptræning.

Redaktør