Gå til hovedindhold

Lamotrigin eller Lamictal®, behandling med

Lamotrigin og Lamictal anvendes til forebyggende behandling af forskellige former for epilepsianfald.

Hvad er Lamotrigin og Lamictal?

Lamotrigin og Lamictal er lægemidler, som anvendes til forebyggende behandling af forskellige former for epilepsianfald.

Dosering

Behandlingen starter med en lav dosis Lamotrigin eller Lamictal, som derefter øges langsomt, indtil du og din læge synes, at virkningen er tilfredsstillende, eller der opstår vedvarende bivirkninger. Derefter fortsætter du på den dosis, I er kommet frem til. Lamotrigin og Lamictal kan almindeligvis tages en gang dagligt, men ved højere doseringer gerne 2 gange dagligt. Lamotrigin og Lamictal bør indtages i forbindelse med et måltid og må gerne knuses.

Lamotrigin og Lamictal fås som:

  • Tabletter af 25 mg, 50 mg, 100 mg og 200 mg. Tabeltterne må ikke knuses.
  • Lamotrigin (Teva): Smeltetabletter [dispergible tabletter] af 25 mg,
    50 mg og 200 mg. Smeltetabletterne kan f.eks. opløses i vand, tygges eller synkes hele.

Hvis behandlingen skal stoppes, vil din læge nedsætte din dosis gradvist. Du må ikke stoppe med at tage din medicin pludseligt, da du kan risikere at øge eller forværre dine anfald.

Bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger ved behandling med Lamotrigin og Lamictal er svimmelhed, hovedpine, dobbeltsyn og hududslæt. Nogle bivirkninger er dosisafhængige og kan lindres ved at nedsætte dosis. Bivirkningerne aftager i reglen med tiden.

Anden medicin

Lamotrigin eller Lamictal og anden epilepsimedicin kan påvirke hinandens virkning, når det gives samtidig, hvorfor din læge kan ændre på dosis under behandlingen. P-piller og længerevarende behandling med det smertestillende præparat paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol) kan nedsætte virkningen af Lamotrigin og Lamictal.

Informer altid din læge om, hvilken medicin/naturmedicin du tager, da forskellige præparater kan påvirke hinanden.

Kan Lamotrigin og Lamictal gives til gravide?

Lamotrigin og Lamictal må anvendes under visse forudsætninger. Der foreligger resultater, som umiddelbart ikke påviser fosterskader ved behandling med Lamotrigin eller Lamictal uden samtidig behandling med anden epilepsimedicin. Kontakt din læge, hvis du bliver gravid eller planlægger at blive gravid under behandling med Lamotrigin eller Lamictal.

Husk

Tal med din læge eller sygeplejerske, hvis du har spørgsmål til behandlingen, føler dig usikker eller får generende bivirkninger.

Følg altid den behandlingsvejledning, du har fået af lægen. Du må aldrig selv ændre doseringen af den medicin, du får.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden