Laktulose er et flydende afføringsmiddel, som indeholder sukkerstof, der blødgør tarmindholdet ved at tilbageholde væske i tarmen.
Det er vigtigt, at du får tilstrækkeligt væske - gerne 2 liter om dagen - når du bruger laktulose. Det kan være en god idé at føre væskeregnskab, indtil du har fået indarbejdet gode drikkevaner. Te og kaffe tæller også med i regnskabet.
Virkningen indtræder 2-12 timer efter indtagelsen, men størst effekt fås efter 2-3 dage. Laktulose er ikke vanedannende og virker ikke ”sløvende” på tarmen, derfor er det velegnet til at bruge henover lange perioder.
Mulige bivirkninger
I sjældne tilfælde kan der optræde mavegener i form af øget produktion af luft i tarmen. Er du diabetiker, skal du være opmærksom på dit blodsukker, når du bruger laktulose.
Doseringsforslag
15-30 ml dagligt - eventuelt 2 gange dagligt.