Gå til hovedindhold

Laktose pusteprøve

Information om undersøgelsen og vigtige forholdsregler.


Du skal møde til laktose pusteprøve i:

Forskningslaboratoriet i Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme
Herlev Hospital
Borgmester Ib Juuls Vej 73 
Opgang 8, Etage 04, Kvadrat 03
2730 Herlev

Formålet med undersøgelsen 

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, om du kan tåle laktose (mælkesukker).

Undersøgelsen

Selve undersøgelsen er en pusteprøve. Du starter med at puste i 2 sprøjter, hvori en del af din udåndingsluft bliver opsamlet. Derefter skal du drikke ¼ liter vand tilsat 25g laktose. 

Du puster nu i yderligere 2 sprøjter hver halve time, de næste 4 timer. Brintindholdet i din udåndingsluft øges, hvis du ikke tåler laktose. 

Du må ikke spise og ryge under undersøgelsen, men du må gerne drikke vand. Undersøgelsen varer højst 4 timer og er ikke ubehagelig.

Forberedelse

Du må ikke have taget antibiotika de sidste 14 dage før undersøgelsen.

Du skal møde fastende til undersøgelsen. Derfor må du ikke spise eller ryge efter kl. 22 aftenen før. Indtil kl. 06.30 må du gerne drikke vand og tage eventuel morgenmedicin. Det er en god idé at medbringe lidt frugt, sandwich eller lignende til efter prøven.

Resultat

Efter et par dage foreligger resultatet. Du bliver informeret i forbindelse med næste kontrol besøg eller efter anden aftale.

Risiko ved laktose pusteprøve

Undersøgelsen er ufarlig, men kan give luftudvikling i tarmen og eventuelt kortvarigt mavekneb samt løs afføring.

Alternative undersøgelser

Mælkesukkeroptagelsen kan også undersøges ved blodprøvetagning. Dette anvender vi kun, hvis en patient har vanskeligt ved at puste.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden