Gå til hovedindhold

Kursusforløb (Hjerterytmeforstyrrelse)

Information om kursusforløb for patienter med hjerterytmeforstyrrelse og deres pårørende

For patienter med hjerterytmeforstyrrelse og deres pårørende

Afdeling for Hjertesygdomme tilbyder dig og én pårørende at deltage på et kursusforløb, der handler om, hvordan det er at leve med en hjertesygdom. Kurset er målrettet patienter, der har hjerterytmeforstyrrelser (atrieflimren/- flagren). På kurset deltager også andre patienter og pårørende.

Kurset har en varighed på 2½ time.

Kurset er baseret på inddragelse og erfaringer fra deltagerne og med udgangspunkt i emner, som du og de øvrige deltagere ønsker at vide mere om.

De overordnede temaer kan for eksempel være:

  • Symptomer og behandling
  • Medicin
  • Psykiske reaktioner i forbindelse med hjerterytmeforstyrrelse
  • Pårørende og sociale relationer
  • Seksualitet
  • Mad, motion og fysisk aktivitet
  • Alkohol
  • Praktiske forhold som for eksempel rejser og forsikring

 

Der serveres isvand, kaffe og te, og der vil være mulighed for at spise medbragt mad.

Forberedelse

Medbring gerne notesblok og din medicinliste.

Det er vigtigt, at du melder afbud i god tid, hvis du bliver forhindret i at deltage, så en anden kan få glæde af tiden.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden