Om nyrerne

Mennesket har normalt 2 nyrer. Hos voksne vejer nyrerne ca. 150 gram hver, og måler 10-12 cm på den lange led. De er bønneformede og ligger på hver sin side af rygsøjlen, dybt inde i bughulen.

Hver nyre indeholder ca. 1.000.000 filtreringsenheder, der kaldes nefroner. Et nefron består af en glomerulus og en tubulus. En glomerulus er en lillebitte karnøgle på størrelse med et punktum, som fungerer som et filter. I hvert enkelt nefron filtreres og renses blodet. Det rensede blod sendes tilbage til kroppen. Urinen dannes af overskydende væske og affaldsstoffer, og passerer via urinlederen til urinblæren.

Nyrernes vigtigste opgaver er at:

• Rense blodet og fjerne affaldsstoffer og overskydende væske, der udskilles som urin
• Regulere kroppens væske- og saltbalance (fx kalium)
• Lave hormoner, der har betydning for fx blodtrykket og blodprocenten
• Regulere kroppens syrebalance
• Regulere kalk og fosfat-stofskiftet, som har betydning for vores knogler

Hvad er kronisk nyresygdom?

Kronisk nyresygdom er en tilstand, hvor nyrernes funktion er nedsat og gradvis aftager.

Hvordan undersøges nyrefunktionen?

Vi bruger to tests til at undersøge, hvor godt dine nyrer fungerer:

Estimeret Glomerulær Filtrationsrate (eGFR) er en blodprøve, der viser, hvor godt nyrerne renser dit blod for affaldsstoffer.

Normalt renser nyrerne cirka 100 mL blod hvert minut. Når nyrernes funktion aftager hos patienter med kronisk nyresygdom, betyder det, at mindre end 100 mL pr minut renses og eGFR falder. Man kan betragte eGFR som nyrernes funktion i procent. Ud fra eGFR kan vi inddele kronisk nyresygdom i forskellige stadier som vist i denne tabel:

Urin albumin-kreatinin-ratio (UACR) er en urintest, der viser, hvor gode dine nyrer er til at holde protein/æggehvidestoffer i blodet og ikke udskille det i urinen. Normalt er der ganske lidt protein i urinen. Ved kronisk nyresygdom kan nyrerne blive utætte og udskille protein i urinen. Større mængder protein i urinen kan betyde, at nyrernes funktion aftager hurtigere over tid.

Hvorfor får man kronisk nyresygdom? 

Diabetes og forhøjet blodtryk er de hyppigste årsager til kronisk nyresygdom. 
Andre sygdomme, der kan give kronisk nyresygdom, er:

• Betændelsestilstande i nyrerne (glomerulonefrit)
• Sygdomme i urinvejene
• Bindevævssygdomme
• Arvelige sygdomme som fx polycystisk nyresygdom

Hvad er symptomerne på kronisk nyresygdom?

Ved de lette grader af kronisk nyresygdom har du ingen symptomer. De lette grader af kronisk nyresygdom kan kun opdages ved at undersøge dine blod og urinprøver.

Ved sværere gradere af kronisk nyresygdom kan du få symptomer som fx træthed, uoplagthed, kvalme, kløe i huden, appetitløshed, vægttab, væskeophobning og muskelkramper/uro i benene. De fleste har dog kun svage symptomer og er ikke opmærksomme på dem, fordi de fleste kroniske nyresygdomme udvikler sig langsomt.

Hvad sker der, hvis nyrefunktionen forværres og hvad er kronisk nyresvigt?

Hos de fleste patienter med kronisk nyresygdom er nyrefunktionen stabilt nedsat eller forværres kun langsomt. I få tilfælde vil nyrefunktionen gradvist forværres over måneder til år. Kronisk nyresvigt er betegnelsen for det sidste stadium af kronisk nyresygdom, hvor nyrefunktionen er under 15 %. Som oftest tager det flere år, før kronisk nyresygdom udvikler sig til nyresvigt.

Hvordan behandles kronisk nyresygdom?

Hvis din nyrefunktion er nedsat, er det normalt ikke muligt at få din nyrefunktion til at blive bedre eller normal. Behandlingen af din kroniske nyresygdom har til formål at forsinke forværringen af din nyrefunktion og behandle komplikationer til din kroniske nyresygdom.

Behandlinger, der kan forsinke forværringen af nyrefunktionen er:

• Behandling af højt blodtryk
• Behandling af diabetes

Derudover kan livsstilsændringer også være med til at beskytte dine nyrer (se længere nede).

Behandlinger af komplikationer til din kroniske nyresygdom kan fx være:

• Vanddrivende medicin mod væskeophobninger i kroppen
• Medicin, der regulerer kalk og fosfatbalancen
• Medicin, der regulerer surhedsbalancen
• Medicin mod blodmangel

Hvordan behandles kronisk nyresvigt?

I de sjældne tilfælde hvor kronisk nyresygdom udvikler sig til kronisk nyresvigt (nyrefunktion under 15 %), kan der blive behov for yderligere behandling som fx:

• Dialyse
• Medicinsk behandling af nyresvigt
• Nyretransplantation

Hvis din nyrefunktion falder til under 20 % inviterer vi dig og dine pårørende til en nærmere gennemgang af behandlingsmulighederne.

Hvor hyppig er kronisk nyresygdom?

Ca. 10 % af den voksne befolkning har kronisk nyresygdom, og de fleste har kronisk nyresygdom i lettere grad uden symptomer. Til sammenligning er ca. 5500 personer i Danmark i behandling for kronisk nyresvigt, det vil sige mindre end 0,1 %.

Samliv og seksualitet 

Mange patienter med kronisk nyresygdom får seksuelle problemer som følge af deres sygdom eller den medicin, de får. Når du bliver kronisk syg, vil behovet og lysten til sex ofte træde i baggrunden. Det vigtigste er, at du er tilfreds med dit sexliv, uanset om det indebærer aktiv sex eller ej.

Tal med dine kontaktpersoner i klinikken, hvis du har behov for det. Du kan finde yderligere information om samliv og seksualitet på Nyreforeningens hjemmeside www.nyre.dk. Søg på Pjece om seksualitet. 

Hvad kan du selv gøre for at beskytte dine nyrer?

• Mød op til dine kontroller på Afdeling for Nyresygdomme. Regelmæssig vurdering af din tilstand og blodprøver kan påvise ændringer i din sundhedstilstand, før du får symptomer.
• Kontroller dit blodtryk hjemme og tag din blodtryksmedicin regelmæssigt. Forhøjet blodtryk skader nyrerne. Tal med din læge om, hvad dit blodtryk skal ligge på.
• Undgå gigtmedicin (NSAID) af typen Ipren, Ibuprofen o.l. Gigtmedicin kan skade nyrerne.
• Bliv influenzavaccineret hvert år. Patienter med nyresygdom har større risiko for svær influenzasygdom.
• Stop med at ryge eller ryg mindre. Rygning skader nyrerne. Har du brug for hjælp til rygestop, så tal med din læge eller sygeplejerske på nyreafdelingen.
• Dyrk motion. Vær fysisk aktiv mindst en halv time om dagen ved moderat intensitet. Aktiviteten skal ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Regelmæssig motion beskytter nyrerne.
• Spis mindre salt. For meget salt kan få blodtrykket til at stige, og det kan skade dine nyrer.
• Spis sundt og følg de kostråd, som du bliver anbefalet af din læge og sygeplejerske. For nogle patienter vil der, i takt med at nyrefunktionen aftager, være behov for at begrænse indtagelsen af fosfat og kalium i kosten.