Kronisk betændelse i bugspytkirtlen

Beskrivelse af forløbet i forbindelse med diagnostisering af kronisk betændelse i bugspytkirtlen.

Betændelse i bugspytkirtlen 

Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af den kost, vi spiser. Under normale forhold bliver disse enzymer først aktive, når de er i tyndtarmen, men ved betændelse i bugspytkirtlen aktiveres de i selve bugspytkirtelen 

Undersøgelser 

En kronisk syg bugspytkirtel kan ikke blive helt rask igen. Formålet med undersøgelserne er derfor at afgøre, om du har sygdommen, og om du har følgesygdomme eller komplikationer.

De vigtigste undersøgelser er:

Blodprøver 

Der tages en række blodprøver for at vurdere enzym-, insulin- og galde-indholdet samt leverfunktionen. 

Ultralydsskanning 

Du bliver ultralydsskannet for at undersøge, om du har cyster, udviddede galdegange, galdesten eller om bugspytskirtlens udførelsesgang er udviddet. 

Analyser 

Bugspytkirtlens produktion af enzymer undersøges ved opsamling af afføring, som undersøges for fedtindhold. 

Vi har udarbejdet denne patientinformation for overordnet at beskrive det forløb, du skal igennem i forbindelse med betændelse i bugspytkirtlen.

Ethvert forløb er forskelligt og patientinformationen er kun tænkt som et supplement til den mundtlige information, du får på afdelingen. 

Derudover undersøges udskillelsen af enzymer fra bugspytkirtlen ved hjælp af en sonde lagt gennem næsen til tolvfingertarmen, hvor kirtelsaften opsuges til videre analyse. MR-scanning af bugspytkirtel og galdevejene 

Ved magnetisk skanning (MRCP) kan man se de finere strukturer i bugspytkirtlens gange. Ved undersøgelsen kan vi undersøge om der er forsnævringer, sten og udvidelser i såvel galdegangen som bugspytkirtelgangen. 

Kikkertundersøgelse af galde- og bugspytkirtelgangen 

Ved en kikkertundersøgelse føres et bøjeligt rør ned gennem munden til tolvfingertarmen. Her undersøger vi om der er forsnævringer, sten eller udvidelser. 

Behandling 

Der findes ingen behandling, som kan fjerne arvævet i bugspytkirtlen, men vi kan som hovedregel stoppe udviklingen af mere arvæv ved at fjerne årsagen til sygdommen. 

Redaktør