Gå til hovedindhold

Kikkertundersøgelse og ultralydsskanning - indlæggelse

Beskrivelse af forløbet, når du skal have foretaget en kikkertundersøgele og ultralydsskanning under indlæggelse

Formål med undersøgelsen 

Via endoskopet er det muligt for lægen at se mave- og tarmkanalen og scanne de omkringliggende organer både i brysthulen og i bughulen. Hvis det er nødvendigt, kan man via endoskopet tage vævsprøver fra slimhinden og de omkringliggende organer. 

Af hensyn til allergier hos personale og andre patienter, henstiller vi til
at du undlader brug af parfume og andre duftende produkter,
når du kommer til din undersøgelse. 

Medicin 

Får du Marevan eller Marcoumar, skal du holde pause i tre dage inden undersøgelsen. 

Får du Plavix/Iscover, skal du holde pause i syv dage inden undersøgelse. 

Er du i behandling med blodfortyndende medicin, for eksempel på grund af en hjerteklapoperation, må du ikke holde pause med medicinen, men du skal kontakte den læge, der varetager din behandling. 

Er du diabetiker, skal du tale med din praktiserende læge om reguleringen. 

Bruger du spray til lungelidelser, skal du medbringe den. 

Anden medicin kan du tage, som du plejer.

Ved en kikkertundersøgelse og ultralydsskanning (endoskopisk ultralydsskanning) foretager man en indvendig ultralydsskanning (EUS) via spiserør og mavesæk. 

Undersøgelsen udføres ved hjælp af en bøjelig slange med en kikkert i enden (endoskop), som føres ind gennem munden. 

Undersøgelsen 

Som udgangspunkt vil du få sovemedicin til undersøgelsen, hvis din almentilstandtillader det. Alternativt vil du få beroligende og smertestillende medicin.

Under undersøgelsen ligger du på venstre side. 

For at kunne se slimhinden er det nødvendigt at puste lidt luft ind i mavesækken. 

Dette kan give forbigående mavekneb/smerter, kvalme eller du kan føle dig oppustet. 

Efter undersøgelsen 

Da du i forbindelse med undersøgelsen har fået medicin, skal du blive på afdelingen, til du er vågen. Du må spise og drikke, som du plejer. 

Hvordan kommer jeg hjem? 

Du skal selv sørge for at komme hjem. 

Af hensyn til din og andres sikkerhed må du ikke selv køre bil, motorcykel, knallert eller cykel. Du må gerne tage offentlige transportmidler. 

Svar på undersøgelsen 

Inden du forlader afdelingen, bliver du orienteret om resultatet af undersøgelsen og det videre forløb. 

Ubehag og komplikationer 

Du kan være øm i hals og svælg de første døgn efter undersøgelsen. Du kan også have luft i maven i det første døgn. 

Hvis der er taget vævsprøver, kan der i sjældne tilfælde ses blødning og hul på spiserør/mavesækken. 

Du skal være opmærksom på følgende: 

  • Blodige eller sorte opkastninger
  • Svære mavesmerter
  • Kulderystelser
  • Feber over 38 grader
  • Almen utilpashed og kvalme

Kontakt i akutte situationer inden for 24 timer efter undersøgelsen 

Ved mistanke om bivirkninger eller komplikationer, skal du henvende dig til vagthavende læge på telefon 38 68 25 62

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden