Kalk og D-vitamin, tilskud af

Til patienter opereret for brystkræft i forebyggende medicinsk behandling.

Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen.

Som udgangspunkt bør din daglige kalkindtagelse vurderes. Du bør prøve at indtage minimum 800 -1000 milligram (mg) kalk pr. døgn.

Kalk i kosten

Der er en del kalk i kosten, specielt i mejeriprodukter.

  • 1 glas mælk indeholder ca. 200 milligram.
  • 1 skive ost indeholder ca. 150 milligram.
  • Yoghurt indeholder ca. 200 milligram pr. portion. 
  • Øvrig kost indeholder ca. 150 milligram.

Vejledende retningslinjer for tilskud af kalk og D-vitamin

  • Ved minimalt indtag af mejeriprodukter (< 500 milligram) anbefales Unikalk Forte 1 tablet x 2 daglig (svarer til 800 milligram kalk og 38 mikrogram D-vitamin).
  • Ved moderat indtag af mejeriprodukter som, for eksempel ½ liter mælk (ca. 500 milligram) anbefales Unikalk Mega 1 tablet daglig (svarer til 400 milligram kalk og 38 mikrogram D-vitamin).
  • Ved større indtag af mejeriprodukter anbefales tablet D3, 1 stk. dagligt (svarer til 35 mikrogram D-vitamin).
  • Hvis du generes af forstoppelse ved indtag af 2 stk. Unikalk Forte, anbefales 1 tablet Unikalk Forte sammen med 1 tablet D3.
Redaktør