Hvad er intensivt delirium?

Intensivt delirium er en tilstand, hvor hjernens funktion og kroppens øvrige organer er påvirket af svær kritisk sygdom.

Tilstanden ses hyppigt under kritisk sygdom, og den kan opstå i løbet af få timer og forløbe over dage til uger.

Symptomer på intensivt delirium

Når din nærmeste har symptomer på intensivt delirium kan han eller hun:

• Være fysisk urolig, rastløs og eventuelt forsøge at fjerne tilkoblet overvågningsudstyr
• Have svært ved at tænke klart, koncentrere sig eller være vred
• Trække sig tilbage fra omgivelserne, være uopmærksom eller stille
• Se eller høre ting, nogle gange ubehagelige ting, som ikke er der, men som opfattes som virkelige
• Ændre søvnmønster

Det er ikke usædvanligt, at din nærmeste skiftevis kan veksle mellem at have symptomer på intensivt delirium og at fremstå som sig selv.

Intensivt delirium skal ikke forveksles med demens. Tilstanden går over igen, men det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager.

Hvordan opdages intensivt delirium?

Vi kan ud fra en kort test, som udføres dagligt af sygeplejerskerne, vurdere, om din nærmeste har intensivt delirium.

Behandling af intensivt delirium

Der findes ikke en målrettet medicinsk behandling mod intensivt delirium. Det kan i perioder blive nødvendigt at behandle svær motorisk uro og/eller lindre ubehagelige tanker og oplevelser med beroligende medicin.

Der er andre ikke-medicinske tiltag, som både kan forebygge og afhjælpe intensivt delirium hos din nærmeste.

Som personale hjælper vi bl.a. din nærmeste ved at:

• Forsøge at opretholde en normal døgnrytme således, at din nærmeste sover om natten gerne suppleret med et hvil midt på dagen.
• Forsøge at fastholde din nærmeste i virkeligheden, forsøge at berolige og korrigere eventuelle ubehagelige forestillinger ved samtale.
• Forsøge at skabe tryghed for din nærmeste og for dig som pårørende.
• Hjælpe din nærmeste op i fx en lænestol og i øvrigt tilpasse træning i samråd med hospitalets fysioterapeuter.

Som pårørende ville du kunne hjælpe din nærmeste ved at:

• Være rolig og støttende.
• Tale om hverdagen udenfor hospitalet.
• Nævne og gerne gentage tid og sted.
• Medbringe billeder, som din nærmeste kan se på, fx af familie, kæledyr og af din nærmeste selv.
• Medbringe eventuelt briller og høreapparater.
• Fortælle personalet om din nærmestes vaner og ønsker.
• Afpasse længden af dit besøg efter din nærmestes behov, i samråd med afsnittets sygeplejersker.

Forskning på området

Vi ved meget lidt om eventuelle følger efter udskrivelsen. Der forskes aktivt i både Danmark og udlandet på området.

Mere information

Du er velkommen til at spørge personalet, som vil forsøge at hjælpe dig bedst muligt.

Hvis du ønsker mere information, kan følgende hjemmesider være behjælpelige: www.icudelirium.org