1. Scop

Hjerteslag (puls), blodtryk og iltindhold i blodet kan ses som tal og kurver via skærmen (scopet). Hjerteslag ses via elektroder påsat brystet. Iltindholdet aflæses fra en lille plastiklomme påsat fingeren. Blodtrykket måles enten via en manchet på overarmen eller via en arteriekanyle (lille plastikrør i pulsåre).

2. Respirator

Patienter, som ikke selv kan trække vejret, får hjælp af respiratoren. Respiratoren aflaster patientens vejrtrækningsarbejde og sikrer, at patienten får ilt og skiller sig af med kuldioxid. Vejrtrækningen styres via respiratoren. Indstillingerne kan aflæses som tal og kurver på skærmen.

Luften fra respiratoren bliver opvarmet til legemstemperatur via en fugter. Det er desuden muligt at give medicin direkte ned i lungerne ved hjælp af en forstøver.

3. Computerskærm 

Computeren er personalets arbejdsredskab.

4. llttilskud 

Kan gives gennem en iltslange, der er placeret i et næsebor eller via en maske.

5. Sug

Patienter med sygdomme i lungerne har ofte meget slim i luftvejene og kan ofte ikke selv hoste slimen op. Personalet kan derfor suge slimen op med en tynd slange koblet til suget.

6. Ernæringspumper 

Ernæringspumper styrer doseringen af ernæring og vand, når patienten ikke selv kan spise. Ernæringen gives via en sonde.

7. Infusionspumper 

Pumperne anvendes til at give væske og medicin.

8. Dialysemaskine

Maskinen kan overtage nyrernes funktion. Via et slangesystem ledes blodet gennem dialysemaskinen, som kan rense blodet for affaldsstofer og fjerne væske fra patienten.

Alarmer

Alt overvågningsudstyr og alle pumper er monteret med alarmfunktioner. Alarmer er en hjælpeforanstaltning med meddelelse til personalet om ændringer i patientens tilstand. Ofte er det dog ”falsk alarm”, hvis f.eks. en elektrode har løsnet sig fra brystkassen.

Øvrige hjælpemidler 

Når man er kritisk syg, har man brug for, at de livsvigtige organer understøttes i forbindelse med sygdom eller efter en operation. Her forklares nogle af de mest anvendte tekniske hjælpemidler.

Tube og trakeostomi

Respiratoren puster luft i lungerne gennem et plastikrør, som kaldes en tube. Tuben bliver lagt under kortvarig bedøvelse, enten gennem mund/næse.

Den nederste del af en tube er omgivet af en lille blød ballon, som kaldes en cuff. Cuffen blæses op og sikrer, at der ikke glider slim og spyt ned i luftrøret og lungerne. Så længe tuben ligger i luftrøret, kan patienten ikke tale.

Ved længere tids respiratorbehandling anvendes ofte en trakeostomi. Trakeostomi er en kortere tube, der er indopereret via en lille åbning på forsiden af halsen.

NIV behandling (Non Invasiv Ventilation)

NIV er en anden form for understøttende respiratorbehandling. I stedet for tuben får man støtte til vejrtrækningen via en meget tætsluttende maske, der fikseres rundt om mund og næse.

Centralt venekateter (CVK)

Et centralt venekateter er en blød, tynd cirka 15 - 20 cm lang plastikslange. Den sidder i en blodåre (en vene) - typisk på halsen. Den er syet fast til huden med tynd nylontråd. Når man skal have lagt CVK, bliver man lokalbedøvet. Et CVK er en sikker og stabil adgang til en stor blodåre. Via CVK gives væske og medicin.

Dialyse-kateter

Til dialysebehandling bruger vi et dialysekateter, som er et lidt tykkere plastikrør, der lægges i en stor blodåre. Et dialyse-kateter lægges ofte i en blodåre på halsen eller i lysken.

Arterie-kanyle

En arterie-kanyle er en plastikslange, som lægges i en pulsåre (arterie) (oftest på håndleddet), således kan vi måle blodtrykket kontinuerlit. Desuden anvendes arteriekanlyen til at udtage blodprøver, så patienten ikke skal stikkes hver gang.

Sonde

Patienter, som ikke selv er i stand til at spise, får ernæring tilført gennem et tyndt plastikrør, som kaldes en sonde. Sonden føres op gennem et næsebor og ender nede i maven.

Blærekateter

Et blærekateter er en tynd, blød plastikslange, som lægges i blæren via urinrøret. Urin løber herfra passivt ud i en pose.

Er du i tvivl om noget, vil personalet meget gerne forklare dig funktionen af overvågningsudstyret/ hjælpemidlerne.

Kontaktoplysninger 

Intensivt Behandling opgang 22, 2. etage.

Telefon til afdelingen:        38 68 35 74

Stue 115:                            38 68 66 44
Stue 117:                            38 68 66 84
Stue 119:                            38 68 68 03
Stue 121:                            38 68 67 02
Stue 123:                            38 68 66 77
Stue 125:                            38 68 68 05
Stue 127:                            38 68 66 08
Stue 129:                            38 68 66 65
Stue 131:                            38 68 67 14
Stue 133:                            38 68 66 29