Hoved- og halsområdet, strålebehandling i (Kræftbehandling, klinik 1)

Til patienter med kræft i hoved-halsområdet.

Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen.

Hvad er kræft

Kræft opstår, hvis normale celler på grund af en fejl begynder at dele sig uhæmmet. Kræft i hoved-halsområdet opstår ofte fra celler i slimhinden, men kan i nogle tilfælde også opstå fra andre celletyper f.eks. fra spytkirtelceller.

I en normal slimhinde er væksten af cellerne nøje afstemt, så der hele tiden kun dannes det antal celler, der er nødvendige. Kræft udvikles gradvist fra den normale slimhinde. De respekterer ikke naturlige grænser i vævet. Der er tale om kræft, når man i mikroskopet kan se, at cellerne er vokset igennem basalmembranen (grænsen imellem slimhinden og det underliggende væv). Det kaldes invasiv vækst.

Hvordan spredes kræft

De fleste former for kræft kan sprede sig på tre forskellige måder

  • ved at vokse direkte ind i omgivelserne
  • ved at føres med lymfen til de nærmeste lymfeknuderegioner
  • ved at føres med blodet til fjerntliggende organer f.eks. lunger, lever og knogler.

Kræft fra hoved-halsområdet spreder sig kun sjældent med blodet, mens spredning til de nærmeste lymfeknuder sker hyppigt.

Hvor mange får hoved- halskræft

Hoved-halskræft udgør ca. 5% af kræfttilfældene i Danmark, når man ikke regner tilfælde af hudkræft i hoved-halsområdet med.

Vi regner med, at der er ca. 250 nye tilfælde af strubekræft, ca. 500 tilfælde af svælgkræft og ca. 250 tilfælde af mundhulekræft om året i Danmark (2012 tal). Sygdommen er hyppigst hos mænd.

Hvad skyldes det

Vi ved, at tobak og alkohol er de to vigtigste årsager til kræft i hoved- og halsområdet. Særligt hvis der er tale om en kombination af et stort tobaksforbrug og spiritusforbrug. Men der er også andre årsager. Nyere undersøgelser tyder på, at specielt svælgkræft kan opstå på grund af en bestemt form for virus (HPV). Organiske opløsningsmidler og asbest kan formentligt også være årsag til kræft i hoved- og halsområdet. Kraftig sol gennem længere tid kan udløse læbekræft. Det ses f.eks. hos personer med meget udendørsarbejde. Visse former for træstøv kan udløse en sjælden form for næsekræft. Det ses hos snedkere.

Hvordan behandles det

De tre vigtigste former for behandling af kræft er operation, strålebehandling og kemoterapi. Operation og strålebehandling er lokale behandlinger, mens kemoterapi virker i hele kroppen. Kræft i hoved- og halsområdet breder sig sjældent til fjernere organer, og derfor er det først og fremmest operation og stråler, vi behandler med.

På Afdeling for Kræftbehandling har vi et tæt samarbejde med øre-næse-halskirurgerne. Alle patienter, der får stillet diagnosen kræft i hoved- og halsområdet bliver set ved en såkaldt halskonference, hvor en speciallæge i øre-næse-halssygdomme og en speciallæge i onkologi deltager. De tager stilling til, hvilken behandling, der skal gives. Begge specialister har særlig erfaring med behandling af hoved- halskræft.

Nogle sygdomme behandles bedst med operation, nogle med strålebehandling ± kemoterapi og i visse tilfælde alle tre dele. Alle patienter bliver også set ved en halskonference 2 måneder efter, at behandlingen er overstået. Her vurderes resultatet af behandlingen. Når behandlingen er overstået, bliver man fulgt til regelmæssig opfølgning på Afdeling for Kræftbehandling i 2 år. Herefter kan opfølgningen i nogle tilfælde overgå til den lokale øre-næse-halsafdeling. Generelt bliver man fulgt i minimum 5 år.

Strålebehandling - almindelige forhold

Kræftceller i hoved- og halsområdet er som regel kun moderat følsomme overfor stråler. Det betyder, at der skal gives høje doser for at komme kræftcellerne til livs. Som ved al anden kræftbehandling handler det om at give en behandling, der er effektiv nok til at udrydde kræften uden at gøre for stor skade på det omgivende normale væv. 

Mange års erfaring og forskning har lært os, at det er vigtigt, at man ikke holder pauser, når strålebehandlingen er gået i gang. Nogle af kræftcellerne kan nemlig fortsat dele sig under strålebehandlingen, og der er endda noget, der tyder på, at strålebehandlingen kan få visse celler til at dele sig hurtigere.

Mange små behandlinger giver det bedste forhold mellem effekten på kræftceller og de sene bivirkninger. Til gengæld bliver de akutte bivirkninger som regel lidt værre, når man får mange små behandlinger.

Rygestop

Strålebehandling virker bedst, når iltindholdet i blodet er højt. Blandt andet derfor skal man stoppe helt med at ryge. Rygning nedsætter nemlig effekten af strålebehandlingen. Nogle patienter vil få udleveret Naxogin tabletter til indtagelse halvanden time før hver strålebehandling. Disse tabletter virker som et ”ilttilskud”, og på den måde forbedrer de effekten af behandlingen.

Antioxidanter

Antioxidanter indeholder et stof, som sandsynligvis mindsker strålingens nedbrydende virkning på kræftceller.

Antioxidanter findes bl.a. i kosttilskud/vitamintilskud, der indeholder A-vitamin, Betacaroten, C-vitamin, E-vitamin og Q10. For at undgå at forringe resultatet af behandlingen, bør du undlade at tage disse former for kosttilskud/vitamintilskud i den periode, hvor du får strålebehandling. En almindelig vitaminpille om dagen forringer ikke resultatet af behandlingen. Vi anbefaler en almindelig vitaminpille om dagen, hvis du ikke spiser så meget.

Der findes også antioxidanter i kosten, men de forringer ikke resultatet af behandlingen. Tal med lægen, hvis du er i tvivl om brug af kosttilskud under strålebehandlingen.

Fremskridt og forskning

I dag er vores strålebehandling meget mere effektiv end for 20-30 år siden. Det skyldes bl.a. resultaterne af den forskning, der foregår på de onkologiske centre i Danmark og andre steder i verden. De seks danske centre, der behandler hoved-halskræft, har dannet en organisation der kalder sig DAHANCA (Danish Head And Neck Cancer Group).

Mange patienter på de danske kræftafdelinger kan blive tilbudt at deltage i forsøg. Forsøgene er nødvendige for at kunne give endnu bedre behandlinger til morgendagens patienter. Det er altid fuldstændigt frivilligt, om man vil deltage i sådanne forsøg.

Planlægning af strålebehandling

Et billede af en person, der er på vej ind i en CT-scanner, hvorfor vedkommende har fået et net over hovedet.

Hvis du har skæg, bedes du fjerne det, inden du møder til planlægning af strålebehandlingen. Skægget skal fjernes, fordi vi fremstiller et net til dig, som skal slutte helt tæt til dit ansigt. Udover nettet tilpasser vi også en nakkestøtte til dig. Begge dele skal være med til at sikre, at du ligger stille og præcis på samme måde ved alle strålebehandlingerne. Efterfølgende skal du have fortaget en CT-scanning hvor du ligger på samme måde som ved behandlingen, dvs. med din nakkestøtte og dit net. I forbindelse med CT-scanningen, kan det være, at du skal have sprøjtet røntgenkontrast ind i din blodåre. Hvis det er tilfældet, får du inden CT-scanningen lagt et lille plasticrør i din arm. 

En person på vej ind i CT-scanneren.

Vi bruger plasticrøret til at sprøjte kontrasten ind igennem. Plasticrøret vil blive fjernet igen efter CT-scanningen.

En person, der ligger på en briks taler med to sygeplejersker om behandlingen.

Vi tegner nogle krydser på nettet, og vi giver dig en tatoveringsprik på brystkassen. Dette gør vi for at sikre, at vi kan lejre dig på samme måde til alle behandlinger, så behandlingen bliver givet i det korrekte område. Selve scanningen tager 5 minutter. Samlet tager forberedelserne til strålebehandlingen ca. 1-2 timer. Derefter kan du gå hjem. I nogle tilfælde er det også nødvendigt med en MR-scanning og eller PET-scanning. Hvis det er tilfældet for dig, fremgår det tydeligt af dit indkaldelsesbrev.

Sådan foregår strålebehandlingen

Behandlingen foregår i klinikken og tager ca. 20 min hver gang. Den første dag du skal have strålebehandling, er der afsat en halv time til samtale med en sygeplejerske/radiograf. Her får du uddybende information og svar på eventuelle spørgsmål. Du får også udleveret en liste med de datoer og tidspunkter, hvor du skal møde til behandling.

Ved selve strålebehandlingen er der to specialuddannede sygeplejersker/radiografer, der indstiller apparatet og giver behandlingen. Ved alle behandlinger ligger du på din nakkestøtte og under dit net. Behandlingspersonalet hjælper dig med at blive lejret (ligge) så godt som muligt. De stiller herefter op ved hjælp af et specielt laserlys i de markeringer, der er tegnet på nettet og i de eventuelle prikker, du har fået tatoveret på huden. 

Der bliver taget CT-scanningsbillder hver dag, inden du bliver strålebehandlet. Det er for at sikre, at du ligger fuldstændig rigtigt. Hvis behandlingspersonalet kan se, at du ikke ligger rigtigt, justerer de ved at flytte med behandlingslejet eller forsøge at lejre dig om. Der bliver ikke givet strålebehandling, før du ligger fuldstændig rigtigt.
Selve scanningen tager ca. 5 minutter. Samlet tager forberedelserne til strålebehandlingen ca.1-2 timer. Derefter kan du gå hjem. Behandlingen er helt smertefri. Strålerne kan ikke mærkes og ikke ses. Du vil kunne høre en svag summen fra apparatet, mens den producerer strålerne, og du vil også kunne høre, at apparatet ændrer position, hvis du skal have stråler fra flere vinkler.

Stråledosis

De fleste får tilbudt en behandling, der omfatter 33-34 behandlinger - med 6 behandlinger om ugen. I nogle tilfælde skal der dog kun gives 5 behandlinger om ugen hyperfraktionering. Nogle patienter får 56 behandlinger, med 2 behandlinger dagligt med mindst 6 timers interval mandag til fredag.

Den samlede længde af behandlingen er i alt ca. 6 uger. Det er en ret intensiv behandling, der kræver, at man er så stærk som muligt. Derfor er det vigtigt, at du prøver at ruste dig til behandlingen ved f.eks. at tage ernæringstilskud så som proteindrikke for at øge vægten og i øvrigt prøver at holde dig i form.

Hvis du er meget fysisk svækket, kan du få tilbudt en behandling, hvor der i alt kun gives 13 behandlinger, med kun 2 behandlinger om ugen. Denne behandling giver færre akutte bivirkninger, mens chancen for helbredelse er lidt ringere. Endeligt kan der være tilfælde, hvor sygdommen er så udbredt, at strålebehandling kun har lindrende effekt. I de tilfælde giver vi som regel 4 behandlinger.

Akutte bivirkninger

Akutte bivirkninger er de bivirkninger fra strålebehandlingen, som opstår under behandlingen, og som forsvinder helt efter endt behandling. De begynder ofte 1-2 uger inde i behandlingen og når deres maksimum efter 4-5 uger. De begynder så småt at klinge af 2-4 uger efter behandlingens afslutning og forsvinder som regel 5-8 uger efter behandlingen. Sværhedsgraden af de akutte bivirkninger afhænger af strålefelternes størrelse, af den totale dosis, og af hvor svulsten sidder. Der er stor forskel på, hvordan bivirkningerne viser sig. Rygning kan øge bivirkningerne.

Tal med personalet om dine bivirkninger. De vil kunne give dig råd og vejledning, om hvordan dine gener kan lindres. Det er også vigtig at tale om bivirkninger ved lægesamtalerne.

Smertestillende medicin

De fleste får brug for smertestillende medicin se side 6.

De hyppigste bivirkninger

Hudgener 
Huden i det bestrålede område kan blive rød, 
irriteret og kan begynde at klø. 

  • For at mindske generne er det vigtigt at have en god hygiejne. Tag f. eks. et dagligt brusebad. Undgå brug af parfumerede produkter i det bestrålede område. 
  • Vi fraråder, at du bruger creme i det bestrålede område - et par timer før og efter dagens strålebehandling. 
  • Huden skal duppes tør og ikke frotteres. 
  • Brug tøj af bomuld eller silke mod huden i det bestrålede område.
  • Brusebad er mere skånsomt mod huden end karbad.
  • Undgå klorvand og havvand, indtil huden er helet.
  • Undgå at tage sol/solarium på det bestrålede område under og et helt år efter endt behandling.
  • Ved barbering anbefaler vi, at du bruger elektrisk barbermaskine i stedet for skraber, da det er mere skånsomt for huden.
  • Læber og mundvige bliver ofte påvirkede af strålebehandlingen. De bliver tørre, irriterede, og der kan komme sår. Det kan du undgå ved smøre med salve, efter du har vasket området grundigt.

Skæg- og hårvækst 
Skæg og hårvækst i det bestrålede område formindskes eller forsvinder helt. Om skæg- og hårtabet er varigt afhænger af doseringen af stråler. Du kan også risikere at få en eller flere skaldede pletter i nakken, da du også kan tabe håret, dér hvor strålerne passerer ud. 

Mundtørhed
Hvis spytkirtlerne er med i strålefeltet, bliver din spytsekretion nedsat, og du kan få tørhed i munden. Vand og sukkerfrit tyggegummi kan hjælpe på mundtørhed.
Om natten kan mundtørhed være specielt ubehageligt, og det kan være en god ide at have et glas vand eller en sprayflakse med vand ved sengen for ikke at behøve at stå op flere gange. Vandet kan evt. blandes med madolie. Olie kan fugte slimhinderne i længere tid end vand. Mundhulen kan også smøres ind i madolie inden sengetid. Der findes en del forskellige midler mod mundtørhed. Spørg på apoteket.

På grund af de udtørrede slimhinder er der risiko for at få en svampeinfektion i munden. Den viser sig som hvidlige belægninger og ømhed. Det behandles med medicinen Diflucan, som du vil få udleveret. Den nedsatte produktion af spyt betyder, at du lettere kan få huller i tænderne.

Smerter 
Slimhinden i mund og hals bliver gradvist påvirket af strålebehandlingen, så du kan få smerter i munden og synkesmerter. I en periode kan du være nødt til at tage smertestillende medicin som f.eks. Paracetamol (Panodil, Pamol, Pinex). Du må højest tage 2 tabletter 4 gange i døgnet. Hvis det ikke er nok, kan du supplere med et morfinpræparat enten som morfintabletter eller som depot-plaster med smertestillende medicin. Plastret skal skiftes hver tredje dag. Du skal undgå gigtmidler (NSAID), som under strålebehandling kan give irriteret maveslimhinde eller mavesår.

Andre gener
Der opstår mere slim fra svælget end normalt. Det er meget sejt slim, som er svært at hoste op. Det er svært at lindre, men du kan f. eks. forsøge at ligge højt med hovedet om natten. Nogle har også gavn af havresuppe.

Af andre gener kan nævnes hæshed, hoste og ændret smagssans. Nogle patienter kan få irritation af øjenlågsslimhinderne og øget tåreflåd, hvis strålefeltet rammer området omkring øjnene og øjenkrogene. Nogle patienter kan have meget besværet vejrtrækning ved strålebehandling mod strubeområdet. Hvis lægerne skønner, at dette kan ske, får du lavet en midlertidig åbning ind til luftrøret, hvor der så sættes en kanyle ind, så du kan trække vejret ubesværet. Hvis du ikke har fået lavet en kanyleoperation, men pludselig får akut opståede vejrtrækningsproblemer, skal du ringe 112 og køres til nærmeste hospital, hvor der er en øre-næse-halsafdeling.

Mundpleje
Under og efter strålebehandlingen er det meget vigtig at sørge for en god mundhygiejne, da generne i munden bliver mindre. 

Børst dine tænder 2-4 gange dagligt med en meget blød tandbørste. Brug en mild flourtandpasta. Skift tandbørsten ca. 1 gang om måneden. Husk også at børste tungen. Skyl munden grundigt med vand efter tandbørstningen.

Skyl munden med 15 ml. Andolex, som du får udleveret af personalet. Skyl 2-4 gange dagligt i mindst 30 sekunder. Andolex må ikke synkes. Vær opmærksom på, at Andolex bedøver i munden.

Hvis du har protese, er det vigtigt, at du bruger den hver dag, selvom du har smerter i munden. Ved at bruge den hver dag kan du undgå problemer med at passe den efter strålebehandlingen. Husk også at gøre protesen grundigt ren hver dag.

For at kunne tygge som før og for at selve mundåbningen ikke bliver mindre, er det vigtigt at udføre mundgymnastik. Se patientinformationen om ”mundgymnastik”.

Træthed
Mange patienter, der får strålebehandling, oplever en kronisk træthed, der ikke forsvinder efter en god nats søvn. Det er noget, der gradvist forsvinder efter endt strålebehandling. Du kan få gode råd i patientinformationen: ”Træthed”.

Kemoterapi

Nogle patienter vil blive rådet til at få kemoterapi med stoffet Cisplatin en gang om ugen under strålebehandlingen. Det kræver, at nyrefunktionen er normal. Derfor undersøger vi nyrefunktionen, inden vi giver Cisplatin. Cisplatin er et stof, der hos patienter med en stor svulst og/eller lymfemetastaser på halsen kan forbedre effekten af strålebehandlingerne. 
Hvis du skal have Cisplatin, får du 5 til 6 behandlinger. Det er en medicinsk behandling, hvor du møder i klinikken og får lagt et drop, så Cisplatin kan gives som en væske ind i en blodåre. Behandlingen tager cirka 3 timer. Inden hver behandling skal der tages blodprøver for at sikre, at din knoglemarv kan tåle behandlingen. Du kan få bivirkninger i form af kvalme/opkastninger, træthed, snurrende/ prikkende fornemmelser i hænder og fødder og træthed. I sjældnere tilfælde kan du få nedsat hørelse og nedsat nyrefunktion. Du får undersøgt din nyrefunktion igen efter 3 behandlinger med Cisplatin. Du får desuden udleveret medicin for at forebygge/behandle kvalme og opkastning i forbindelse med behandlingen. 

Sene bivirkninger

Sene bivirkninger ved strålebehandling er bivirkninger, som kan vare i måneder og år, eller som bliver permanente. Sværhedsgraden af de sene bivirkninger afhænger af stråledosis, strålefeltets størrelse og placering og af, hvor stor dosis du har fået per behandling. Rygning kan også forværre de sene bivirkninger.

De hyppigste sene bivirkninger

  • tørhed i mund, svælg og hals
  • sejt slim i halsen
  • synkebesvær
  • mundåbningsproblemer
  • øget risiko for huller i tænderne og andre tandskader
  • hæshed
  • nedsat smagssans
  • øget fasthed af bl.a. vævet på halsen
  • væskeansamling under hagen
  • træthed
  • tilbagefald af sygdommen.

I sjældne tilfælde kan der forekomme knoglehenfald i kæben. I meget sjældne tilfælde kan der komme skade på bruskskelettet i strube og luftrør. I meget sjældne tilfælde kan der ligeledes komme ganske kortvarige elektriske jag ud i arme og ben i forbindelse med foroverbøjning af hovedet (Lhermittes tegn). Sidstnævnte bivirkning er oftest af kortvarig forbigående karakter.

Det hyppigste problem er mundtørhed. Det kan give problemer med at spise tørre fødeemner og øget risiko for at få huller i tænderne. Knoglehenfald (osteoradionekrose) i kæben er en sjælden sen bivirkning, kun ca. 5% af patienter, der har haft kæben med i strålefeltet får det. Knoglehenfald kan opstå op til adskillige år efter endt strålebehandling. Når det opstår, er det ofte i underkæben evt. efter en tandudtrækning. Det kan være vanskelligt at behandle og vil i nogle tilfælde kræve henvisning til Rigshospitalet til dykkerklokkebehandling (hyperbar oxygen behandling). 

To måneder efter afsluttet strålebehandling bliver du igen vurderet ved en halskonference. Hvis alt kræftvæv er forsvundet, fortsætter du herefter til opfølgning.

I nogle tilfælde er der stadig kræftvæv tilbage, og man vil da overveje supplerende behandling, som kan være operation eller evt. kemoterapi. Det sker, at der opstår tilbagefald af sygdommen måneder eller år efter afsluttet behandling. Også i disse tilfælde vil muligheden for supplerende behandling blive vurderet ved en halskonference.

Du kan selv gøre en del for at begrænse de sene bivirkninger.

Det er vigtigt, at du holder en god tandhygiejne og du bør se din tandlæge mindst hver tredje måned. Forebyggelse med fluor i en eller anden form kan være en god ide. Gabeøvelser kan forebygge indskrænkninger i mundåbningen.

Ernæring

Under strålebehandlingen kan du meget nemt komme til at tabe dig i vægt. Synkesmerter, mundtørhed, ændret smagssans, kvalme og manglende appetit, kan alt sammen medvirke til at give vægttab. Måske har du allerede tabt dig. Et hurtigt vægttab vil først og fremmest gå ud over muskelmassen. Du bliver svag og træt og evt. psykisk påvirket. Det er meget vigtigt, at du begrænser vægttabet. Det vil være lettere for dig at komme dig, efter behandlingen.

Før og under behandlingen, bliver du grundigt instrueret om hensigtsmæssig kost. Det er vigtigt at spise mere kalorierig kost og få proteiner nok. Kosten kan suppleres med eller evt. helt erstattes af proteindrikke. Du får udleveret en recept på disse, så du kan få 60% i tilskud fra sygesikringen. Du kan læse mere i patientinformationen ”Mad under kræftsygdom og behandling”.

Hvis du alligevel taber dig, og det er mere end 5% af din normale vægt, kan du få lagt en ernæringssonde. Sonden føres gennem næsen ned i mavesækken. Igennem sonden kan du få al nødvendig ernæring og medicin.

For enkelte er sondenedlæggelse gennem næsen ikke en mulig løsning, og du kan da i stedet få anlagt en såkaldt PUG sonde. Denne føres ved et lille kirurgisk indgreb direkte ind i mavesækken og fungerer i øvrigt på samme måde som ”næsesonden”. Hvis du ønsker det, eller hvis der er særlige ernæringsproblemer, kan du få en samtale med en diætist.

Rygning

Rygning er den væsentligste årsag til hoved-halskræft. Vi ved desuden, at strålebehandling virker bedst på ikke-rygere, og at sene og akutte bivirkninger kan forværres, hvis du ryger under behandlingen. Det er derfor vigtigt, at du stopper. Vi ved også, at der på længere sigt er større risiko for, at kræften kommer igen, hvis du forsætter med at ryge. Husk, det er aldrig for sent at stoppe med at ryge.

Ergoterapi

Strålebehandlingen kan give en nedsat bevægelighed af tunge- og synkemuskulaturen. Ved første besøg i klinikken får du udleveret en patientinformationen ”Træningsprogram – ansigt og mund” med forslag til øvelser, der kan forebygge, at du mister bevægeligheden. Patienter med mere udtalte synkeproblemer kan henvises til vurdering i ergoterapien med henblik på individuel behandling, som dog oftest skal ske via hjemkommunen.

Genoptræning

Hvis du har behov for almindelig genoptræning efter behandlingen, kan lægen sende en genoptræningsplan til din hjemkommune, som er ansvarlige for at tilbyde den nødvendige genoptræning. 

Sociale og økonomiske forhold

En kræftsygdom kan få betydelige sociale 
og arbejdsmæssige konsekvenser. De fleste vil være sygemeldt i mange måneder, og sygdommen kan medføre øgede udgifter til medicin med mere. Spørg i din kommune, hvor du kan få rådgivning.

Tandlægetilskud

I forbindelse med behandling mod mundhule og svælg kan du risikere at få skader på tænderne eller kæbeknoglerne. Hvis det sker, kan du via din egen tandlæge få hjælp til at reparere skaderne, eller eventuelt få hjælp til protesetilpasning. Din egen tandlæge kan hjælpe dig med ansøgningen til regionen.

Psykologbistand

Hospitalet tilbyder ikke psykologbistand. Du og eventuelle pårørende kan via egen læge få en henvisning til en privatpraktiserende psykolog, så du/I får et væsentligt tilskud til op til 12 samtaler. Nogle patienter kan også via sundhedsforsikringer og/eller Falckabonnement få tilskud til psykologsamtaler. Kræftens Bekæmpelse har både en telefonrådgivning og nogle rådgivningscentre, hvor man kan få en eller to psykologsamtaler.

Når du er færdig med behandlingen

Efter den sidste strålebehandling får du normalt en samtale med sygeplejersken en uge efter endt strålebehandling, en kontroltid cirka 14 dage efter sidste behandling og en tid til en halskonference 2 måneder efter sidste behandling.

Ved halskonferencen deltager en læge fra Afdeling for Kræftbehandling og en læge fra Rigshospitalets øre-næse-halsafdeling. Lægerne hører, hvordan du har det og hvilke bivirkninger, der fortsat er til stede. Du bliver undersøgt, ved at lægerne mærker efter lymfeknuder på halsen og eventuelt også føler efter i mundhule og øverste del af svælgregionen. Herudover foretager lægerne en kikkertundersøgelse ind gennem det ene næsebor. Hvis alting ser tilfredsstillende ud, overgår du til et opfølgningsforløb. Nogle gange finder lægerne behov for at foretage yderligere undersøgelser. Det kan enten være nogle scanninger eller en indlæggelse på Rigshospitalets øre-næse-halsafdeling til undersøgelse i fuld narkose, eventuelt med vævsprøvetagning.

Opfølgningsforløb

De første to år følges du hver 4. – 6. måned på Afdeling for Kræftbehandling. Herefter vil nogle patienter fortsætte til opfølgning hvert år på øre-næse-halsafdelingen på enten Hillerød Hospital eller Køge Sygehus, afhængig af bopæl, mens nogle fortsat følges hvert år på Herlev Hospital. De årlige opfølgninger fortsætter i 3 år, så alle patienter bliver fulgt i alt i 5 år. Ved opfølgningerne vil lægen/sygeplejersken høre, hvordan du har det, og lægen vil undersøge dig med kikkertundersøgelse og mærke efter i mundhulen/svælget/på halsen. Hvis der er behov for yderligere undersøgelser, vil lægen så bestille dem, og du vil få en tid til svar på undersøgelserne.

Ny tilværelse

Efter et længere behandlingsforløb med akutte og begyndende senbivirkninger oplever mange patienter, at de skal finde tilbage til:

  • Normalt familieliv
  • mange har oplevet rolleskift og skal nu finde den rolle, der passer til den nye situation
  • mange oplever vedvarende træthed
  • nogle har ændret udseende, specielt efter operationer
  • mange har problemer med slim
  • nogle har dårlig ånde i en periode efter strålebehandlingen
  • mange har spiseproblemer.
  • normale sociale funktioner.
  • Arbejde
  • Fritidsaktiviteter.

Det kan være en tidskrævende og svær proces, og det er vigtigt, at du får den bedst mulige støtte fra familie, nære venner, egen læge og andre. Også for familien og vennekredsen kan det være vanskeligt at finde tilbage til de tidligere roller.

Hvorfor er det vanskeligere at spise

Mange patienter får strålebehandling, der rammer deres spytkirtelceller. Desværre er spytkirtelcellerne meget følsomme overfor strålebehandlingen, så de efter endt strålebehandling ikke fungerer normalt. Mange patienter får mundtørhed efter strålebehandlingen, og det kan gøre det vanskeligt 
at synke. Der kan desuden komme skader på muskulaturen i svælg og spiserør i form af bindevævsdannelse, og så kan maden have vanskeligere ved at passere igennem. Selve synkerefleksen kan også være påvirket.

Der er ofte 2 problemer, der gør den normale synkning svær. Det ene problem er, at maden sætter sig fast bagerst i svælget. Mange beskriver, at det er som om, der er en hylde, maden lægger sig på. På tegningen nedenfor kan du se, at maden lægger sig i vinklen imellem tungeroden og strubelåget. Det skyldes, at bevægeligheden af strubelåget er nedsat, sådan at det ikke bevæger sig så langt bagud og nedad, som det normalt gør.

En illustration af, hvordan to problemer gør, at den normale synkning er svær.

Et andet problem kan være hoste, fordi mad og væske ryger ned i luftrøret i stedet for i spiserøret: Hvis det sker, kan du få en henvisning til spise/synketræning.

Sundheds- og forebyggelsestilbud (SOFT)

På www.sundhed.dk kan du finde oversigt over sundheds- og forebyggelsestilbud (SOFT) fra kommuner og hospitaler i Danmark. Du er også altid velkommen til at spørge efter dine muligheder i klinikken.

Samvær med andre tidligere patienter

I København findes gruppen ”Netværk for patienter med hals- og mundehulekræft”. Den består af tidligere hovedhalskræftpatienter.

Læs mere om netværket for patienter med hals- og mundhulekræft på www.cancer.dk/hals-mund/

Redaktør