Hoftebrud, operation for

I denne patientinformation kan du læse om, hvad et hoftebrud er, hvordan operationen af bruddet foregår, og hvordan du skal forholde dig efter operationen.

Hvad er et hoftebrud?

Hoftebrud er betegnelsen for brud gennem den øverste del af lårbenet. Hoftebrud omfatter både brud i selve lårbenshalsen samt i den øvre del af lårbensknoglen (se billedet nedenfor). Som regel opstår hoftebrud på grund af et direkte fald på hoften.

Hvornår skal et hoftebrud opereres?

Som udgangspunkt skal alle hoftebrud opereres, uanset hvor i hoften bruddet sidder. Operationen skal foregå så hurtigt som muligt. I dennepatientinformation kan du læse om, hvad et hoftebrud er, hvordan operationen af bruddet foregår, og hvordan du skal forholde dig efteroperationen. Operation for hoftebrud

Hvis du har andre sygdomme, kan det være nødvendigt først at behandle disse for at nedsætte risici ved din operation.

Formål med operation

Formålet med at operere er at holde bruddet sammen, så det kan hele, og så du kan undgå, at din gangfunktion bliver væsentligt nedsat.

Operationstyper

Ved operationen kan vi enten sætte bruddet på plads og fastholde det ved hjælp af skinner, skruer og søm, eller vi kan være nødsaget til at indsætte kunstige dele i lårben eller hofteskål.

På de følgende sider kan du læse om de forskellige typer operation. Vi har markeret med et kryds, hvilken type operation du har fået foretaget.

Mere information om indlæggelse

Generelle oplysninger om din indlæggelse finder du i patientinformationen ”Velkommen Led- og Knoglekirurgi, sengeafsnit 2 og 3”.

Ved brud gennem lårbenshalsen er der to muligheder for operation:

1. Glideskrue ☐

Hvis der er en mindre forskydning af et brud gennem lårbenshalsen, sætter vi først det på plads. Derefter sætter vi en skrue op gennem lårbenshalsen og op i lårbenshovedet. Skruen vil holde bruddet i den rigtige stilling. Skruen bliver fæstet til ydersiden af lårbensknoglen ved hjælp af to mindre skruer og en metalskinne. Skruer og skinne skal normalt ikke fjernes igen.

Denne operation bliver i fagsprog kaldt for ’operation med glideskrue’.


Du vil som regel kunne gå med fuld støtte på det opererede ben hurtigt efter operationen.

 

2. Kunstigt lårbenshoved ☐


Hvis der er en større forskydning af et brud gennem lårbenshalsen, vil vi først fjerne lårbenshovedet og lidt af lårbenshalsen for derefter at indsætte et kunstigt lårbenshoved (en såkaldt halv-protese).

Denne operation bliver i fagsprog kaldt for ’operation med hemialloplastik’.

Du vil som regel kunne gå med fuld støtte på det opererede ben hurtigt efter operationen. Der er dog nogle bevægelser, du skal undgå de tre første måneder efter operationen.

Ved brud gennem eller lige under lårbensknoen er der to muligheder for operation:

1.Glideskrue ☐

Ved brud gennem eller lige under lårbensknoen sætter vi først bruddet på plads. Derefter sætter vi en skrue op gennem lårbenshalsen og op i lårbenshovedet. Skruen vil holde bruddet i den rigtige stilling. Skruen bliver fæstet til ydersiden af lårbensknoglen ved hjælp af nogle mindre skruer og en metalskinne. Skruer og skinne skal normalt ikke fjernes igen.

Denne operation bliver i fagsprog kaldt for ’operation med glideskrue’.

Du vil som regel kunne gå med fuld støtte på det opererede ben hurtigt efter operationen.

2. Marvsøm ☐

Ved brud gennem eller lige under lårbensknoen sætter vi først bruddet på plads. Derefter sætter vi en skrue op gennem lårbenshalsen og op i lårbenshovedet. Skruen vil holde bruddet i den rigtige stilling. Skruen bliver holdt fast med et søm og nogle mindre skruer. Søm og skruer skal normalt ikke fjernes igen.

Denne operation bliver i fagsprog kaldt for ’operation med marvsøm’.

Du vil som regel kunne gå med fuld støtte på det opererede ben hurtigt efter operationen.Bruddet kan dog være så kompliceret, at du er nødt til at aflaste benet i en periode.

Ved brud gennem lårbenshalsen og slid i hofteleddet:

1. Kunstigt hofteled ☐

Hvis bruddet er forskudt, og der er slid i hofteleddet, kan det være nødvendigt at indsætte et kunstigt hofteled.

Denne operation bliver i fagsprog kaldt for ’operation med total hoftealloplastik’.

Du vil få udleveret en særlig patientinformation om kunstigt hofteled, hvis det bliver aktuelt.

Komplikationer

Ved enhver operation er der risiko for, at der opstår komplikationer. Følgende komplikationer forekommer hyppigst ved operation for hoftebrud:

  • Blodpropper i benene (2-5 %). Blodets strøm gennem blodkarrene er nedsat efter operationen og ved sengeleje. For at mindske risikoen for blodpropper vil du, mens du er indlagt, få indsprøjtninger med medicin, som nedsætter blodets evne til at størkne. Får du indsat et kunstigt hofteled, vil du i stedet få tabletbehandling i 30 dage.
  • Betændelse i operationssåret og i vævet omkring bruddet (ca. 1-2 %). For at mindske risikoen for betændelse vil du få antibiotika i forbindelse med operationen. 
  • Ledskred. Hvis du får indsat kunstige led eller leddele i hoften, kan der være risiko for ledskred i de første måneder efter operationen. Derfor skal du tage særlige forholdsregler.

Forholdsregler mod ledskred


Når du bevæger dig, må du ikke:

  • tvinge en bevægelse igennem, hvis du mærker modstand eller smerte omkring hoften.

Når du sætter dig i en stol, skal du:

  • vende ryggen til stolen og røre ved stolen med begge ben.
  • tage fra med hænderne på sæde eller armlæn.

Når du rejser dig fra en stol, skal du:

  • undgå at rotere foden indad på det opererede ben.
  • rykke enden frem og sætte begge fødder godt ind under stolen.
  • sætte fra med hænderne på sæde eller armlæn.
  • strække begge knæ, når du har rejst dig.

Når du sidder i en stol, skal du:

  • sidde godt tilbage, så stolen støtter din ryg.
  • undgå at bøje hofteleddene mere end 90 grader 
  • undgå at læne dig frem.
  • undgå at dreje det opererede ben indad.
  • sørge for, at højden fra gulv til stolesæde svarer til længden af dit underben plus 5 cm.

Når du sover,:

  • er det sikrest at ligge på ryggen eller på den opererede side. Hvis du vil ligge på den anden side, skal du placere en pude mellem benene.

Heling af hoftebrud

Hoftebrud heler i løbet af 3-4 måneder efter operationen. Så længe bruddet heler, kan du opleve uro og smerter i hoften, men smerterne vil gradvist aftage. I nogle tilfælde heler bruddet ikke. Det vil du mærke som tiltagende smerter, som ikke kan forklares ved træning eller aftrapning af smertestillende medicin.

Mens du er indlagt

Før operation

Drop:
Du vil som oftest starte dit forløb i Akutmodtagelsen. Her får du sandsynligvis lagt et drop (en tynd plastiknål) ind i en blodåre i armen. Droppet skal sikre, at du kan få tilstrækkeligt med væske, mens du faster, og at du eventuelt kan få blod, efter du er blevet opereret. Droppet bliver fjernet, så snart dine blodprøver er i orden, og du selv spiser og drikker tilstrækkeligt.

Kateter i urinrøret:
Ved din indlæggelse vil du få lagt et kateter (en lille plastikslange) op i urinrøret, så du kan lade vandet automatisk. Kateteret bliver normalt fjernet dagen efter din operation.

Kateter i ryggen:
Hvis du kan tåle det, vil du få lagt et kateter (en lille plastikslange) i ryggen på Opvågning. Kateteret gør det muligt for os at give dig smertestillende medicin i meget små doser. Kateteret bliver fjernet 3 dage efter din operation.

Vurdering af helbredstilstand:
Inden operationen vil en bedøvelseslæge vurdere din helbredstilstand. Bedøvelseslægen vil sætte medicinsk behandling i gang, hvis han/hun vurderer, at det kan være med til at mindske komplikationerne ved din operation.

Operation

Dræn:
Du vil blive bedøvet og opereret på operationsgangen. Operationen varer ca. 1 time. Under operationen får du måske lagt et dræn (en blød plastikslange) ind i låret, som kan lede den blødning væk, der altid opstår i forbindelse med et brud. Drænet bliver fjernet dagen efter din operation.

Efter operation

Opvågning:
Efter operationen vil du blive kørt til opvågning på Opvågning, hvor du skal ligge, mens bedøvelsen aftager, og den smertestillende behandling for de kommende dage bliver indledt. Efter nogle timers observation kommer du retur til sengeafsnittet.
 
Blodprøver:
De første 3 dage efter din operation vil du få taget blodprøver, så vi kan kontrollere din blodprocent samt din væske- og saltbalance.

Ilt:
De første 3 dage efter din operation vil du rent rutinemæssigt få tilført ilt, når du ligger i sengen. Dette sker for at minimere risici efter operationen.

Røntgen: 
I løbet af de første dage efter din operation vil du få taget et røntgenbillede af hoften.

Ernæring:
En målrettet ernæringsindsats resulterer i færre komplikationer, bedre muskelfunktion og kortere indlæggelsestid. Derfor vil personalet have særligt fokus på din ernæring, mens du er indlagt.

Du vil få tilbudt protein- og energiholdige drikke som supplement til kosten. Hvis det kniber med appetitten, og du har svært ved at spise tilstrækkeligt af hospitalets kost, kan en energidrik erstatte et helt måltid.

Genoptræning:
Du skal begynde at træne så hurtigt som muligt efter din hofteoperation. Træningen forebygger blodpropper i benene og sikrer, at du hurtigere kommer til at gå, og at du kan klare dig bedre fremover.

Om aftenen på operationsdagen skal du op at sidde på sengekanten. Hvis det er muligt, skal du også ud at stå på gulvet. Du bliver naturligvis hjulpet af personalet.

Dagen efter operationen er det vigtigt, at du kommer ud af sengen og over at sidde i en stol. Personalet taler med dig om, hvor længe det er godt, at du sidder op.

Hurtigst muligt efter operationen skal du også begynde at træne sammen med en fysioterapeut. I lægger en plan for træningen og aftaler, hvilket af afdelingens gangredskaber, du skal bruge. Fysioterapeuten vil hjælpe dig med øvelserne i starten. Efterhånden som du bliver fortrolig med øvelserne, aftaler I, hvilke øvelser du skal lave på egen hånd.

Udskrivelse

Du kan forvente at være indlagt i op til 8 dage. Allerede de første dage efter din operation, begynder vi at tale med dig og dine pårørende om din udskrivelse. Vi skal sammen finde ud af, om du har brug for hjælp fra hjemmeplejen, for hjælpemidler eller for ændringer i din bolig. Hvis du har et udvidet behov for genoptræning, indleder vi en dialog med din hjemkommune. Inden du bliver udskrevet, skal du kunne:

  • komme ind og ud af din seng.
  • rejse dig fra og sætte dig i en stol.
  • gå omkring med dit gangredskab.
  • klare toiletbesøg.
  • gøre dig i stand på badeværelset og klæde dig af og på. 
  • gå på trapper, hvis du har trapper i dit hjem.

Dette gælder naturligvis kun, hvis du har kunnet klare dette, før du blev indlagt.

Når du er hjemme igen

Forbinding

I dagene efter du er kommet hjem, kan du opleve, at sårvæske siver gennem forbindingen. Det er som regel uden betydning. Du vil få vejledning af personalet i, hvordan du selv skifter forbindingen.Hvis den vandskyende forbinding løsner sig og bliver våd i midten, skal du skifte den. Dup såret tørt og sæt en ny forbinding på. Efter nogle dage kan du bade uden forbinding.

Infektion

Det er normalt, at såret væsker med gennemsigtigt, gulligt eller lyserødt sekret. Men du skal være opmærksom på, om du får feber, om såret virker varmt, om der er rødme omkring såret, eller om der flyder puds fra såret. Det kan være tegn på infektion. Ved mistanke om infektion kontakt da egen læge eller Akuttelefonen 1813.

Hæfteclips

Du skal have fjernet de hæfteclips, der holder såret sammen, 12-14 dage efter operationen hos din egen læge.

Ernæring

Det er vigtigt, at du fortsætter med at spise mad med mange kalorier, proteiner og vitaminer. Hvis du taber vægt, er det primært muskelstyrken, der forsvinder, og med en ringere muskelstyrke har du større risiko for at falde igen. Det er også godt at spise flere små måltider i løbet af dagen. På den måde opnår du nemmere et større energi- og proteinindtag.

Proteiner findes f.eks. i:

  • Mælkeprodukter
  • Æg
  • Kød
  • Fisk
  • Ost
  • Ærter, bønner og linser

Du kan købe protein- og energiholdige drikke på apoteket. De er især gode, hvis din appetit ikke er så stor. Du kan få tilskud, hvis du får en recept her fra afdelingen, eller hvis din egen læge skriver en recept.

Du kan gøre mad og drikke rigere på energi ved at:

  • vælge sødmælk frem for skummetmælk.
  • komme flødeskum i varm kakao.
  • blande fløde i drikkeyoghurt, kærnemælk eller supper.
  • komme smør eller fløde i kartoffelmos.
  • komme rigeligt smør på brødet.

Det er vigtigt, at du drikker rigeligt – gerne 2 liter om dagen. Hav altid frisk vand, mælk eller andet i køleskabet. Så er det også lettere at holde øje med, hvor meget du drikker. Hvis du får for lidt væske, kan du blive svimmel og utilpas. Det vil øge risikoen for, at du falder igen. Det er også godt at tage en vitaminpille dagligt.

Træning derhjemme

Efter et hoftebrud bliver du almindeligvis ikke helt så godt gående som før bruddet. Måske bliver du nødt til at anvende et gangredskab. Hvis du i forvejen anvender gangredskab, skal du måske bruge et med mere støtte efter operationen.

Det er vigtigt, at du fortsætter med at lave de øvelser, som er planlagt i samarbejde med fysioterapeuten, når du kommer hjem.

Husk, at det også er træning, når du:

  • klæder dig på, vasker dig og bader.
  • går til og fra f.eks. toilet, badeværelse og opholdsstue.
  • stiger ud af og op i sengen.
  • går på trapper.

Hjemmets indretning

Du kan forebygge flere knoglebrud ved at indrette dit hjem fornuftigt.

Du skal sørge for at:

  • undgå sløvende medicin.
  • undgå løse ledninger.
  • have rigeligt lys.
  • have faste tæpper.
  • bruge godt fastsiddende fodtøj.

Hvis du har behov for at anvende et gangredskab, f.eks. rollator eller gangbuk, kræver det god plads i boligen. Det vil derfor være en god idé, hvis dine pårørende sørger for at skabe plads i dit hjem, så du kan komme rundt med gangredskabet. Fysioterapeuten kan vejlede dine pårørende i dette. Hvis dine pårørende ikke kan hjælpe dig, kan du evt. få hjælp til indretning af din bolig hos din hjemkommune.

Redaktør