Du har fået anlagt blærekateter i Akutmodtagelsen, og i den forbindelse får du måske brug for flere hjælpemidler end dem, som du har fået udleveret.
Du kan få flere hjælpemidler ved at henvende dig telefonisk til den klinik, hvor du har et forløb eller til den klinik, som du er henvist til med henblik på yderligere undersøgelse.Det er en god ide at ringe og bestille de aktuelle hjælpemidler et par dage før, du skal bruge dem.
Du får en indkaldelse til undersøgelse via din e-Boks eller med almindelig post. I brevet står der hvilken klinik, du er henvist til samt telefonnummer til den aktuelle klinik.
Du kan både være henvist til klinikken på Gentofte matriklen eller på Herlev matriklen. Hvis du ikke har modtaget en indkaldelse, når du har brug for flere hjælpemidler, er du velkommen til at kontakte klinikken og høre, hvor du skal henvende dig.
Du kan kontakte klinikken for bestilling af hjælpemidler på hverdage i tidsrummet fra klokken 08.00-15.00.
Nedenfor er kontaktoplysninger til de to klinikker.
Herlev Hospital
Afdeling for Urinvejssygdomme, klinik 1
Borgmester Ib Juuls Vej 1
Opgang 3, 4. etage, E1
2730 Herlev
Telefon 38680140
Hverdage mellem klokken 08.00-15.00
Gentofte Hospital
Afdeling for Urinvejssygdomme, klinik 1
Gentofte Hospitalsvej 1A, st.
2900 Hellerup
Telefon 38673652
Hverdage mellem klokken 08.00-15.00
Venlig hilsen Personalet Urinvejssygdomme, klinik 1