Helkropsskintigrafi efter en jodbehandling

Ved hjælp af radioaktivt sporstof undersøges kroppen for væv, der optager jod.

Kort om undersøgelsen

Du skal have lavet en undersøgelse, som lokaliserer væv, der optager jod.

Du skal forvente, at undersøgelsen varer 1 time.

Hvis du melder afbud

Du skal være opmærksom på, at hvis du aflyser undersøgelsen, kan det betyde, at vi ikke kan tilbyde selve behandlingen af dig inden for de maksimale ventetider.

Vigtig forberedelse

Fjern bælter, smykker med mere inden undersøgelsen

Du vil blive bedt om at fjerne smykker og eventuelt nogle typer af tøj fra det område, der skal skannes, fordi det forstyrrer skanningen. Tag gerne dine smykker af hjemmefra.

På hospitalet 

Undersøgelsen

Du skal ligge stille på ryggen, mens et kamera langsomt bevæger sig hen over dig. Skanningen varer cirka 30 minutter. Det kan være nødvendigt at skanne flere gange. Du får svar på undersøgelsen fra den læge eller afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen.

Redaktør