Gå til hovedindhold

Godt at vide når du er udskrevet fra Led- og Knoglekirurgi, sengeafsnit 2

Her har vi samlet nogle af de informationer, du kan få brug for, når du er udskrevet fra hospitalet.

96 timers behandlingsansvar

Vi har 96 timers behandlingsansvar for patienter der udskrives til kommunale døgnpladser, plejecentre, kommunal sygepleje i eget hjem og kommunal sygepleje på kommunale bosteder. Det betyder, at vi som afdeling påtager os ansvaret for at håndtere henvendelser fra sundhedspersoner i kommunen, almen praksis og Akuttelefonen 1813 angående den aktuelle udskrivelse og op til 96 timer herefter.

Henvendelse rettes til Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, sengeafsnit 2 på telefon: 38 68 30 37. Vores telefon er åben alle døgnets timer.

Smerter og medicin

Du kan på www.sundhed.dk finde dit medicinkort. I medicinkortet kan du få et overblik over dine aktuelle medicinordinationer.  Her kan du se dine recepter, hvor mange udleveringer du har tilbage, og du har mulighed for at anmode din læge om receptfornyelse.

Hvis du vil vide mere om fx virkning og bivirkninger af den medicin, vi har udskrevet til dig, kan du på www.min.medicin.dk slå medicinen op. Navnene på medicinen fremgår af den medicinliste, som du har fået udleveret ved din udskrivelse.

Hvis du glemmer at tage en dosis:

Tag dosis så snart du opdager, at du har glemt din medicin. Er det tæt på næste dosis, så spring den glemte dosis over. Tag ikke dobbelt dosis.

Hvis du kaster op:

Hvis du kaster op indenfor 15 minutter efter, du har taget din medicin, skal du tage en ny dosis. Er der gået længere tid, skal du ikke gøre noget.

Oplevelsen af smerter er individuel. Når du bliver udskrevet, får du ordineret den smertestillende medicin, som vi, i samråd med dig, vurderer, du har behov for. Denne medicin har du fået recept på, så du kan hente mere på apoteket.

Når du er kommet hjem, er du mere aktiv, end da du var indlagt. Den øgede aktivitet kan medføre flere smerter. Derfor kan dit behov for smertestillende medicin være større hjemme, end det var under indlæggelsen, op til udskrivelsen. Når du oplever at smerterne er aftagende, er det en god idé at starte på nedtrapningen af den smertestillende medicin.  Start altid med morfinen.Har du fået morfin i større doser, vil der af din medicinliste fremgå en udtrapningsplan.

Oversigt over hvad du skal være opmærksom på omkring smerter

 Alt er normaltKontakt afdelingen                                                     Kontakt egen læge eller 1813
Smerter                                                

Du har moderate smerter i hvile og ved aktivitet. Det hjælper når du tager din smertestillende medicin og/eller hviler dig.

 

Du har mange smerter. De kan ikke lindres ved at du tager din smertestillende medicin eller når du bevæger dig mindre

Rygning 

Rygning er meget skadeligt for heling af både hud, ledbånd og knogler. Hvis du ryger efter en operation, er din risiko for sårproblemer, infektion og manglende heling mangedoblet. Dette gælder især den første måned men grundlæggende indtil der er opnået fuld heling af det opererede.

Nikotinalternativer kan købes på apoteket. Vi kan ordinere det i forbindelse med udskrivelse, eller din egen læge kan hjælpe.

Operationssåret

Det er normalt, at såret væsker med gennemsigtig, gullig eller lyserød væske i tiden efter en operation. Hvis det væsker så meget fra dit sår, at du må skifte plaster flere gange dagligt. Kontakt da vores sengeafsnit på 38 68 30 37 for rådgivning. 

Betændelse tilstøder sjældent, men du skal alligevel være opmærksom på følgende omkring dit sår: 

Oversigt over hvad du skal være opmærksom på omkring dit operationssår

 Alt er normaltKontakt egen læge eller 1813
Såret                                       Der er en lille sivning på plastret, men plastret er tørt.Plastret er fyldt med sårvæske, såret gaber eller det væsker/bløder.
Betændelse og hævelse     Der er hævelse omkring operationsstedet,  men det hjælper at ligge og hvile detDu oplever at du er spændt, øm, varm, rød eller hævet omkring operationssåret.  Der kommer gult pus fra såret.
FeberDu føler, at du har feber, men du har ikke temperaturforhøjelse.Du har feber og føler dig træt og sløj.

Bandager

Mange af vores patienter bliver udskrevet med en form for bandage. Dette kunne eksempelvis være en gips, slynge, strækforbinding, støvle eller et korset. Dette er en del af behandlingen, og lægen vil, før du bliver udskrevet, lægge en individuel plan for dig ift. hvor meget du skal benytte denne og hvor meget og hvor længe denne skal benyttes. Der kan være tilfælder, hvor du synes bandagen generer, trykker eller føles ubehagelig når du har den på. I det tilfælde vil vi rigtig gerne høre fra dig, da der kan være risiko for at bandagen laver et tryksår eller at du ikke får den optimale behandling fra bandagen.

Oversigt over hvad du skal være opmærksom på omkring din bandage

 Alt er normaltKontakt afdelingenKontakt egen læge eller 1813                                             
Bandage                                                                                                          

Området hvor bandagen er påsat, eks underbenet er hævet og bandagen trykker derfor på benet, men det hjælper at ligge med benet eleveret så hævelsen falder.  

Hvis bandagen trykker, gnaver eller på anden vis føles ubehagelig når du har den på. 

Kontakt da vores ambulatorie på: 38 68 38 22 mellem kl. 08:00-10:00 i hverdage og tast 2. Her får du mulighed for at tale med en sygeplejerske, for gode råd eller sparring, om du skal herind for omlæggelse eller rettelse af bandagen.

 

Mentale efterreaktioner

De fleste der er indlagt på vores afdelingen, bliver indlagt som følge af det vi kalder et traume. Når kroppen gennemgår en fysisk belastning, som for eksempel et knoglebrud eller en alvorlig skade, kan det påvirke ens mentale velvære også.  Mange mennesker kan efterfølgende opleve søvnproblemer, angst, frygt eller i sjælende tilfælde depressions-lignede symptomer. Disse reaktioner kan komme kort tid efter udskrivelse eller i ugerne efter. Det kan være svært at håndtere smerte og begrænsninger i ens bevægelighed, og det kan påvirke ens selvværd og selvtillid.  Det er vigtigt at søge støtte fra venner, familie eller en professionel f.eks. ens læge, hvis man føler sig overvældet af de psykiske følger.

At have nogen at tale med og støtte sig til kan hjælpe med at lette byrden og fremme helingsprocessen både fysisk og mentalt. Yderligere kan det hjælpe at, prioritere ordentlig nattesøvn, motionere det du kan, kommer ud i naturen (hvis det er muligt) og spise sundt og varieret.

Træthed

Du kan opleve træthed i uger til måneder efter operationen. Det er en normal reaktion på fysisk og psykisk belastning. Det er vigtigt, at du på trods af trætheden udfører så mange daglige gøremål, som du kan. Det er med til, at du kommer dig hurtigere efter operationen. Du skal naturligvis hvile dig ind imellem. Men husk, at du ikke bliver mindre træt af at ligge ned. Mobilisering er vigtig, for at du så hurtigt som muligt opnår samme fysiske aktivitetsniveau som før operationen. Det kan være en fordel, at du prioriterer og strukturerer opgaver, sætter dig realistiske mål og beder om hjælp fra familie og venner.

Ernæring

Efter operationen har din krop brug for god næring og specielt flere proteiner. Mad giver energi og forbygger træthed. Det er derfor vigtigt, at du spiser varieret, og at du husker at drikke ca. 2 liter væske i døgnet. God proteinkvalitet ses i madvarer som for eksempel kød, fjerkræ, fisk, æg, mejeriprodukter og sojaprodukter

Forstoppelse

Smertestillende midler, såsom morfin og morfinlignende medicin, nedsætter tarmens bevægelighed og kan give forstoppelse. Man bør, som hovedregel, altid anvende afføringsmidler ved morfinbehandling. Du kan på din medicinliste se, hvilket afføringsmiddel du har til rådighed, og hvor hyppigt du må anvende det. 

Symptomerne på forstoppelse kan være:

  • manglende afføring (mindre end normalt)
  • hård afføring
  • tynd/vandig afføring med små klumper (forstoppelsesdiarré)
  • mavesmerter
  • kvalme/opkast

Du kan forebygge/afhjælpe problemerne ved at være opmærksom på følgende: Spis fiberrig kost (grøntsager, tørret frugt, rugbrød, forskellige former for grød). Disse plantefibre giver fylde, sætter tarmene i bevægelse og får maden til at passere hurtigere gennem tarmen. Det er også en god idé at drikke væske til maden, gerne 2 liter væske dagligt. Tarmindholdet bliver dermed blødgjort nemmere for dig at udskille.

Mavetarmfunktionen genetableres hurtigere, når du bevæger dig, hvilket fremmer tarmens bevægelser, og dermed mindsker risiko for forstoppelse.

Hvis du oplever ikke at have været på toilettet i flere dage, eller der kun er kommet vandet afføring og du føler ubehag med enten kvalme eller ondt i maven, skal du kontakte egen læge eller 1813. 

Behandlingsplanen

I forbindelse med en indlæggelse sker der mange ting ,og det kan være svært at huske al den information, som bliver givet under selve indlæggelsen. Der kan også opstå spørgsmål, når man kommer hjem.

På www.minsundhedsplatform.dk kan du læse din journal fra indlæggelsen. Her kan du finde information om, hvilken behandling du har modtaget, samt hvad den opfølgende plan er, såfremt du skal følges op i vores ambulatorie.

Hvis du ikke kan finde svar på det du søger inde i din journal, så er du altid velkommen til at kontakte os telefon 38 68 30 37. Vi anbefaler, at du ringer i dagtiden mellem kl. 09:30-14:30, hvis du har spørgsmål til din indlæggelse. 

Udredning for knogleskørhed 

Hvis vi vurderer, at dit knoglebrud kan skyldes knogleskørhed, vil du få tilsendt et brev med tilbud om udredning og/eller behandling for knogleskørhed via. Klinik for Hormon- og Stofskiftesygdomme. Du vil blive kontaktet typisk efter 2-3 uger af en sygeplejerske.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden