Glukosebelastning, information om

En glukosebelastning undersøger sukkerstofskiftet.

Om undersøgelsen

Glukosebelastning betyder, at blodsukkeret måles efter indtagelse af en bestemt mængde sukkervand.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge sukkerstofskiftet.

Du bedes møde til glukosebelastning

_______d. _______ , kl. 7.45.

Hvor foregår undersøgelsen?

Undersøgelsen foregår på Afdeling for Prøvetagning. Borgmester Ib Juuls Vej 73. Opgang 7, 4. etage (M1), Herlev Hospital. 

Du bedes henvende dig i ekspeditionen M1, når du ankommer.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Du skal møde fastende, dvs. at du ikke må have spist, drukket eller røget siden den foregående aften kl. 24.00 (det er dog tilladt at skylle munden med postevand og/eller drikke et enkelt glas postevand).

Du vil på laboratoriet få udleveret en sukkeropløsning (2 dl.), som du skal drikke.

To timer efter du har drukket sukkeropløsningen, vil du få taget en blodprøve i armen. Blodprøven bliver undersøgt for sukker.

Hvor længe varer undersøgelsen?

Ca. 2 ½ time, så det anbefales, at du tager en bog eller lignende med som underholdning.

Vi anbefaler derudover, at du medbringer lidt mad, som du kan spise efter undersøgelsen.

Redaktør