Om nyrerne

Mennesket har normalt 2 nyrer. Hos voksne vejer nyrerne ca. 150 gram hver, og måler 10-12 cm på den lange led. De er bønneformede og ligger på hver sin side af rygsøjlen, dybt inde i bughulen.

Hver nyre indeholder ca. 1.000.000 filtreringsenheder, der kaldes nefroner. Et nefron består af en glomerulus og en tubulus. En glomerulus er en lillebitte karnøgle på størrelse med et punktum, som fungerer som et filter. I hvert enkelt nefron filtreres og renses blodet. Det rensede blod sendes tilbage til kroppen. Urinen dannes af overskydende væske og affaldsstoffer, og passerer via urinlederen til urinblæren

Nyrernes vigtigste opgaver er at:

• Rense blodet og fjerne affaldsstoffer og overskydende væske som udskilles som urin
• Regulere kroppens væske og saltbalance (fx kalium)
• Lave hormoner, der har betydning for fx blodtrykket og blodprocenten
• Regulere kroppens syrebalance
• Regulere D-vitamin- og kalk og fosfat-stofskiftet, som har betydning for vores knogler

Hvad er glomerulonefritis?

Glomerulonefritis er betegnelsen for en række forskellige sygdomme, hvor der er en betændelsestilstand i nyrernes mange små karnøgler (glomeruli). Betændelse betyder her en form for reaktion i nyrerne, der ikke skyldes bakterier eller virus.

Betændelsen kan betyde, at glomeruli bliver utætte, så der tabes protein og blod i urinen og at nyrerne bliver skadet, så de kan få svært ved at udskille vand og affaldsstoffer gennem urinen.

Glomerulonefritis rammer altid begge nyrer.

Hvad er symptomerne på glomerulonefritis?

Dine symptomer kan variere meget.I en  del tilfælde er der ingen symptomer. Sygdommen opdages tilfældigt ved, at der findes protein eller blod i din urin.

Har du symptomer, er det ofte træthed, kvalme, hævede ben og i nogle tilfælde synligt blod i urinen og skummende urin.

Nogle typer af glomerulonefritis kan føre til alvorlig akut sygdom med væske i kroppen og almen sygdomsfølelse.

Mange mennesker med glomerulonefritis har forhøjet blodtryk, som du dog sjældent selv bemærker.

Hvorfor får jeg glomerulonefritis?

Årsagen til de fleste typer af glomerulonefritis er ikke kendt. Det drejer sig formentlig om overaktivitet i kroppens immunsystem, der kan skyldes antistoffer rettet mod nyrevævet eller at de hvide blodceller (leukocytter) laver betændelse i nyrevævet.

Nogle typer af glomerulonefritis opstår, uden at der er sygdom andre steder i kroppen (primær glomerulonefritis). Andre typer er en følge af andre sygdomme som fx bindevævssygdomme (sekundær glomerulonefritis).

Alle typer af glomerulonefritis er ret sjældne, og du kan ikke selv gøre noget for at undgå det.

Er glomerulonefritis arveligt?

Nogle former for glomerulonefritis kan være arvelige. Arvelig glomerulonefritis mistænkes, hvis andre i din familie også har samme sygdom.

Hvordan behandles glomerulonefritis?

Behandlingen afhænger af:

• Hvilken type af glomerulonefritis, det drejer sig om
• Hvor udbredt betændelsen er i nyrevævet
• Hvor utætte nyrerne er (mængden af protein i urinen)
• Hvor godt nyrerne renser blodet

Milde tilfælde af glomerulonefritis kræver ingen behandling eller skal måske kun behandles med vanddrivende og blodtryksnedsættende medicin.

Ved mere alvorlige tilfælde af glomerulonefritis kan der blive behov for også at behandle med immundæmpende medicin fx prednisolon eller prednisolon i kombination med anden medicin. 

Hvornår skal man søge hjælp?

Du skal altid søge læge, hvis der kommer væske i kroppen, typisk i benene og i ansigtet. Du skal også undersøges, hvis der er meget skum i toilettet når du tisser eller du har synligt blod i urinen.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Langtidsudsigterne afhænger af typen af glomerulonefritis. Hos voksne vil sygdommen i mange tilfælde være kronisk. Nogle typer af glomerulonefritis kan i løbet af få måneder eller mange år føre til nyresvigt. Du kan på sigt få behov for dialyse og om muligt nyretransplantation.

Hvor hyppig er glomerulonefritis?

Glomerulonefritis er forholdsvis sjældne sygdomme, som kan ramme både børn og voksne. 

Glomerulonefritis er årsagen til kronisk nyresvigt hos omkring 10 % af de cirka 750 mennesker i Danmark, der hvert år begynder behandling med livslang dialyse.

Diagnosen glomerulonefritis stilles hvert år med vævsprøve fra en af nyrerne hos 2-300 mennesker i Danmark. Der er dog en del flere tilfælde, fordi ikke alle får taget en vævsprøve.

Kan man få glomerulonefritis mere end én gang?

Ja, sygdommen kan vende tilbage, og derfor skal den kontrolleres med jævne mellemrum hos næsten alle, der har haft sygdommen.

Hvad kan du selv gøre for at beskytte dine nyrer?

• Mød op til dine kontroller på Afdeling for Nyresygdomme. Regelmæssig vurdering af din tilstand og blodprøver kan påvise ændringer i din sundhedstilstand, før du får symptomer.
• Kontroller dit blodtryk hjemme og tag din blodtryksmedicin regelmæssigt. Forhøjet blodtryk skader nyrerne. Tal med din læge om, hvad dit blodtryk skal ligge på.
• Undgå gigtmedicin (NSAID) af typen Ipren, Ibuprofen o.l. Gigtmedicin kan skade nyrerne.
• Bliv influenzavaccineret hvert år. Patienter med nyresygdom har større risiko for svær influenzasygdom.
• Stop med at ryge eller ryg mindre. Rygning skader nyrerne. Har du brug for hjælp til rygestop, så tal med din læge eller sygeplejerske på nyreafdelingen.
• Dyrk motion. Vær fysisk aktiv mindst en halv time om dagen ved moderat intensitet. Aktiviteten skal ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Regelmæssig motion beskytter nyrerne.
• Spis mindre salt. For meget salt kan få blodtrykket til at stige, og det kan skade dine nyrer.
• Spis sundt og følg de kostråd, som du bliver anbefalet af din læge og sygeplejerske. For nogle patienter vil der, i takt med at nyrefunktionen aftager, være behov for at begrænse indtagelsen af fosfat og kalium i kosten.