Gemcitabin og Oxaliplatin (GemOx) - behandling af lymfekræft

GemOx er en form for kemoterapi, der gives i seks serier med to ugers mellemrum. For at modvirke bivirkningerne af kemoterapien, gives der supplerende medicin. Der kan opstå senfølger efter GemOx-behandling.

GemOx kemoterapi er en medicinsk kræftbehandling, som du får i flere serier. Læs om GemOx og hvordan behandlingen kan påvirke dig.

Behandling

Der indgår 2 stoffer i behandlingen GemOx.

  • Gemcitabin - kemoterapi
  • Oxaliplatin - kemoterapi

Du får GemOx sammen med antistoffet Rituximab. Læs om antistoffet i patientinformationen ”Rituximab”.

Behandlingsforløb

Du får 6 behandlingsserier med GemOx. Der går 14 dage mellem hver behandlingsserie.

Undersøgelser i behandlingsforløbet

Du skal have taget blodprøver inden hver behandling - enten 1 - 2 dage før eller samme dag. Der kan også nogle gange være behov for, at du får taget blodprøver imellem behandlingsserierne.

Før du starter behandling, får du lavet en skanning (PET-CT eller CT) og en knoglemarvsprøve. Det viser lægen, hvor udbredt din sygdom er.

Når du har afsluttet den planlagte behandling, skal du have lavet en ny skanning (PETCT eller CT) og eventuelt også have lavet en knoglemarvsundersøgelse. Skanningen viser, hvor godt din sygdom reagerer på kemoterapien.

Sådan får du behandlingen

Behandlingen med GemOx får du normalt ambulant. Det vil sige, at du går hjem samme dag. Kemoterapien får du som væske ind i en blodåre (infusion). Behandlingen varer cirka 2 ½ time.

Skal du også have antistoffet Rituximab, bliver den samlede behandlingstid længere. Sygeplejersken informerer dig om, hvor lang din samlede behandlingstid bliver.

Sådan forløber dagen

  • Du får taget blodprøver dagen inden, du skal have behandling.
  • Personalet bestiller din behandling på hospitalets apotek, så den er klar, når du møder på hospitalet.
  • Du får udleveret kvalmestillende medicin, som du skal tage ½-1 time inden, du får behandlingen.
  • Sygeplejersken lægger en plastikslange i en blodåre over håndleddet (venflon). Sygeplejersken kontrollerer, at din venflon ligger korrekt og fungerer, herefter tilslutter hun behandlingen til din venflon.
  • Det er vigtigt, at du holder armen i ro, når du får kemoterapi i en blodåre. Det nedsætter risikoen for, at kemoterapien kommer ud i vævet.
  • Fortæl sygeplejersken, hvis du får svie eller smerter omkring venflonen. Er det tilfældet, stopper sygeplejersken kemoterapien og kontakter lægen.
  • Du får udleveret kvalmestillende medicin til de øvrige dage. Hvis du skal have andre tabletter som en del af behandlingen, får du også dem med hjem.
  • Du får en liste, hvor der står, hvilken medicin du får, og hvornår du skal tage den.

Understøttende behandling

For at forebygge bivirkninger til kemoterapi får du forskellige former for understøttende medicin. Det er vigtigt, at du tager tabletterne som foreskrevet, da de er en del din af behandling.

Tablet Ondansetron

Ondansetron forebygger mod kvalme.

Tablet Allopurinol

Allopurinol forebygger, at affaldsstoffer fra de ødelagte kræftceller hober sig op i din krop. Affaldsstofferne kan skade dine nyrer og medføre urinsur gigt (podegra). Du skal derfor drikke 2-3 liter væske om dagen, efter du har fået din behandling og i den efterfølgende uge. Det hjælper din krop med at udskille affaldsstofferne.

Bivirkninger

Bivirkninger er ikke-tilsigtede virkninger af medicin. Nogle bivirkninger er hyppige og ikke alvorlige. Andre er sjældne og kan være alvorlige.

Det er almindeligt kendt at kemoterapi giver bivirkninger. Nogle bivirkninger kan vi forebygge, andre kan vi ikke. Derfor er det vigtigt, at du er forberedt på dem. I dit behandlingsforløb kan du få komplikationer fx lungebetændelse, der kan være alvorlig og livstruende.

Derudover kan du få senfølger, som er bivirkninger, der viser sig, efter behandlingen er afsluttet – eventuelt flere år efter.

Bivirkninger til behandlingen

Kvalme og opkastning

Du får medicin, der forebygger kvalme. Hvis du får kvalme, begynder den som regel nogle timer efter, at du har fået behandling. Kvalmen kan vare fra nogle få timer til flere timer.

Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage din medicin mod kvalme. Tal med sygeplejersken eller lægen om din kvalme, da der kan være behov for at ændre den kvalmestillende medicin.

Hvad kan du selv gøre for at modvirke kvalme?

  • Spis, når du føler dig sulten, gerne mange små måltider i løbet af dagen
  • Drik 2-3 liter væske om dagen
  • Sid op, når du spiser
  • Spis let fordøjelig mad, fx frugt, desserter, kiks og lignende
  • Anret maden pænt, få eventuelt en anden til at anrette maden for dig.

Hårtab

Kemoterapien gør, at du taber håret på hovedet og måske også på kroppen. Hårtabet begynder typisk 2-4 uger efter, at du er begyndt på behandlingen. Håret vokser ud igen, når hele dit behandlingsforløb er slut. Dit hår kan ændre farve og struktur, men indenfor ½ år bliver håret stort set altid, som det var før behandlingen.

Du kan få tilskud til paryk eller anden hovedbeklædning fra afdelingen.

Træthed

De fleste oplever træthed i forbindelse med sygdommen og kemoterapien. Du kan opleve en træthed, der ikke forsvinder trods hvile og en god nattesøvn. Du kan forvente at trætheden stiger i omfang under behandlingen. Tal med sygeplejersken om trætheden og hvad du kan gøre for at afhjælpe den.

Påvirkning af blodcellerne

Alle blodceller bliver påvirket af kemoterapien. Mellem 5 og 12 dage efter start på hver behandlingsserie er antallet af blodceller lavest. Som oftest vil antallet af blodceller være normaliseret, inden du starter på næste behandlingsserie.

Infektioner

Du har især risiko for at få infektioner i de perioder af din behandling, hvor antallet af de hvide blodceller er lavest.

Du skal kontakte afdelingen, hvis du har:

  • Temperatur over 38,5˚C
  • Almen utilpashed og kulderystelser
  • Belægninger i munden eller synkesmerter
  • Hoste eller åndenød
  • Svie ved vandladningen
  • Smerter eller rifter ved endetarmen
  • Sår med tegn på betændelse i huden
  • Forkølelsessår eller andet udslæt på huden.

Lægen vurderer, om du skal være på hospitalet og have behandling med antibiotika i en blodåre eller om du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.

Hvad kan du selv gøre for at undgå infektioner:

  • God håndhygiejne efter toiletbesøg og før måltider
  • Undgå kontakt med personer, der hoster, er forkølede eller har feber.

Blodmangel

Du kan have øget risiko for blodmangel i perioder af din behandling. Blodmangel kan give bleghed, hovedpine, svimmelhed, hævede ben, og gøre dig kuldskær.
Hvis du mangler blod, kan du få åndenød og hjertebanken. Hvis det sker, skal du kontakte afdelingen, så du eventuelt kan få en blodtransfusion.

Hvad kan du selv gøre for at minimere generne ved blodmangel:

  • Undgå større fysisk anstrengelse
  • Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder.

Blødning

Du kan have øget risiko for at få blødning i perioder af behandlingen, og du skal måske have transfusion med blodplader.

Hvis du får en eller flere af følgende gener, skal du kontakte afdelingen:

  • Blødning fra næse, mund eller skede
  • Blod i afføring eller urin
  • Mange små røde prikker, specielt på benene
  • Mange blå mærker i huden.

Hvad kan du selv gøre for at undgå blødning:

  • Brug en blød tandbørste.
  • Brug en elektrisk barbermaskine i stedet for barberblade.
  • Tag ikke ”gigtpiller” som Ibuprofen eller medicin, der indeholder acetylsalisylsyre, fx Kodimagnyl, Treo, da de øger risikoen for blødninger og i øvrigt belaster dine nyrer.
  • Undgå kraftig fysisk anstrengelse.
  • Du bør ikke drikke alkohol, hvis dit blodpladetal er lavt, for alkohol kan forstærke blødning.
  • Undgå forstoppelse.

Betændelse i munden

Du kan få smerter, betændelse og svamp i slimhinden i munden. Får du disse gener kan vi behandle dem med lokalbedøvende gel, mundskyllevæske og antibiotika.

Påvirkning af hud og slimhinder

Du kan få irriterede slimhinder i øjne, mave og tarm, der viser sig som svie, små sår, smerter i maven og diarré. Får du disse gener, kan vi behandle dem med medicin.

Specielle bivirkninger til de enkelte stoffer i behandlingen

Gemcitabin

Du kan få ømhed i den arm, du får behandlingen i. Brug af varmepude kan lindre ømheden. Du kan få ophobning af væske og kløe i huden, særligt i ben og fødder.

Oxaliplatin

Du kan få en ubehangelig fornemmelse af krampe i kæberne, en underlig følelse i tungen, vejrtræknings- og synkebesvær under eller i de første timer efter behandlingen. Generne er ufarlige og aftager langsomt. Kulde forværrer generne og varme lindrer generne.

Føleforstyrrelser

Oxaliplatin påvirker de yderste nervespidser og kan derfor i tiltagende grad give prikkende fornemmelser eller føleforstyrrelser i fingre og fødder. I svære tilfælde kan du miste følesansen og/eller muskelkraften i fx fingre eller underben.

Hvis du får føleforstyrrelser, fx vanskeligheder med at sy eller strikke, knappe knapper, gå på trapper eller rejse dig fra en stol, så giv lægen besked. Det kan være nødvendigt at sætte dosis af Oxaliplatin ned eller helt at stoppe med medicinen. Som regel forsvinder føleforstyrrelserne, når du ikke længere får Oxaliplatin. Det kan tage meget lang tid og i værste fald kan forandringerne være varige.

Senfølger

Påvirkning af kønshormoner (fertilitet)

Din evne til at få børn kan blive nedsat i en periode eller måske varigt.

Hvis du er mand, kan du vælge at deponere sæd, inden din behandling starter, så du senere har mulighed for at få børn.

Hvis du er kvinde, så tal med lægen, om der er mulighed for, at du kan få taget æg ud eller du senere kan få behandling med hormoner.

Tiden hjemme mellem behandlingerne

Nogle kan passe deres arbejde mellem behandlingerne og have en hverdag, næsten som de plejer. Andre har brug for et par ekstra dage fri, nedsat tid eller helt holde op med at arbejde under hele behandlingsforløbet. Det afhænger også af, hvilket arbejde du har.

  • Spis og drik, så du får god og næringsrig mad og drikke. Det er ikke tiden til slankekur, så længe du bliver behandlet for din sygdom.
  • Sørg for frisk luft og daglig motion, f.eks. gåture.
  • Sørg for god nattesøvn og tag gerne en middagslur.
  • Bed familie og venner om hjælp til det praktiske.

Mere information

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingen eller du kan hente oplysninger om bivirkninger og senfølger på www.medicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk.

Du kan også læse mere generel information om din kræftsygdom, og hvordan den påvirker dit liv i patientinformationen ”Medicinsk kræftbehandling”.

Spørgsmål, hvis du er i tvivl

Hvis du er i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte afdelingen.

Kontakt altid afdelingen ved:

  • Temperaturstigning over 38,5˚C
  • Andre tegn på infektion fx almen utilpashed, hoste, kulderystelser
  • Blødning
  • Forstoppelse igennem flere dage
  • Diarré som varer mere end 1 - 2 dage
  • Opkastninger i mere end 1 - 2 dage.
Redaktør