Gemcitabin, behandling med (Kræftbehandling, klinik 3)

Til patienter med brystkræft.

Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Informationen giver oplysninger om kemoterapi ved brystkræft, som har spredt sig. I øvrigt henviser vi til afdelingens skriftlige patientinformation om medicinsk kræftbehandling.

Vi håber, du kan bruge denne information til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af at læse informationen for bedre at kunne støtte dig i dine omvejelser.

Du har netop afsluttet en række undersøgelser, hvor der er påvist en udvikling af brystkræftsygdommen. Den tidligere behandling virker ikke længere for dig, men der findes andre former for kemoterapi, som kan være effektive.

Vi kan tilbyde dig behandling med Gemcitabin, som mulighvis kan holder din sygdom i ro eller bringe den til at forsvinde i kortere eller længere tid.

Behandlingen

Gemcitabin gives i en blodåre i løbet af 30 minutter. Behandlingen gives 2 gange med 1 uges mellemrum i en 3 ugers periode (dag 1 + 8 hver 3. uge). Behandlingen foregår i klinikken.

Behandlingens varighed afhænger af virkningen på din sygdom. Behandlingen vil blive afbrudt, hvis den ikke virker mod sygdommen, hvis der opstår uacceptable bivirkninger, eller hvis du selv ønsker at stoppe behandlingen.

Undersøgelser

Samtale med læge og sygeplejerske

Under behandlingen vil du med regelmæssige mellemrum tale med en læge og/eller sygeplejerske. Du får her lejlighed til at drøfte eventuelle problemer i forbindelse med din situation og behandling.

Blodprøver

Du får taget blodprøver med 3 ugers mellemrum.

Røntgenundersøgelse/scanning

Du skal have foretaget en røntgenundersøgelse og/eller scanning med 9 ugers mellemrum. Undersøgelserne vil vise, om behandlingen har effekt på din sygdom.

Bivirkninger 

Gemcitabin påvirker ikke kun kræftcellerne, men også kroppens raske celler. Denne påvirkning betyder, at der kan komme bivirkninger. Vi forventer ikke at se alle bivirkninger hos dig, men kan på den anden side ikke udelukke andre bivirkninger end de, der er nævnt her.

Slimhinder: 
Slimhinder i øjne, næse, mund, svælg og tarm kan blive irriterede og give gener som for eksempel svamp, mundbetændelse, mavesmerter, diarre. Hvis disse gener opstår, kan vi behandle dem med medicin. Du kan få ændret smagssans, så maden smager anderledes.

Knoglemarv: 
Forbigående påvirkning af knoglemarven kan forekomme og resultere i et fald i antallet af røde blodlegemer (blodmangel), hvide blodlegemer og blodplader. Blodmangel kan give symptomer i form af træthed, svimmelhed, øresusen og åndenød. Et fald i de hvide blodlegemer kan give nedsat immunforsvar og medføre feber og betændelse. For få blodplader kan give næseblødning, blødning fra tandkødet og blødning i huden.

Træthed: 
Du vil kunne opleve en betydelig træthed og et behov for at sænke tempoet. Hvis du arbejder, kan det blive nødvendigt, at du sygemelder dig helt eller delvist i den periode, du får behandling.

Influenzasymptomer:
Der kan opstå influenzasymptomer som for eksempel feber, kulderystelser, muskel- og ledsmerter og almen sygdomsfølelse i ugen efter en behandling. Disse symptomer kan lindres med Paracetamol.

Kvalme og opkastning:
I forbindelse med behandlingen kan du blive utilpas, få kvalme og kaste op. Disse gener kan forebygges og behandles med kvalmestillende medicin.

Forbigående påvirkning af nyrefunktionen:
Hævede ankler og fødder 

De fleste af disse bivirkninger kan afhjælpes med medicin.

Vigtigt!

Hvis du efter det første døgn får feber med temperaturforhøjelse til 38.5° eller derover, skal du altid kontakte afdelingen. 

Fortæl om bivirkningerne - så vi kan behandle dem

For at vi kan forebygge og behandle eventuelle bivirkninger, er det vigtigt, at du oplyser os om de gener, du får i forbindelse med behandlingen. Fortæl os også, hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.

Forholdsregler

Du kan omgås din familie og venner, som du plejer, dog skal du være opmærksom på at have en god personlig hygiejne (se afdelingens generelle vejledning om medicinsk kræftbehandling).

Redaktør