Fødsel af barn i underkropsstilling

Hvis barnet ligger med underkroppen nedad tæt på termin, skal den gravide og en eventuel partner tage stilling til, om fødslen skal foregå vaginalt eller ved kejsersnit.

Kort om fødsel af barn i underkropsstilling

I cirka 3-4 % af alle graviditeter ligger barnet i underkropsstilling omkring terminen, det vil sige med numsen eller fødderne nedad og hovedet opad.
Når barnet ligger med underkroppen nedad, skal du og en eventuel partner sammen med en fødselslæge beslutte, om du ønsker at føde vaginalt eller ved planlagt kejsersnit. Lægen fortæller grundigt om fordele og ulemper, og I vurderer sammen, hvad der er bedst for dig.

Fødselsmåder 

Vaginal fødsel

En vaginal fødsel af et barn i underkropsstilling er mulig, hvis graviditeten er forløbet normalt, og en ultralydsskanning viser normale forhold. Fødslen skal gå i gang af sig selv og forløbe planmæssigt.

Frem til pressefasen forløber en fødsel med et barn i underkropsstilling ligesom en fødsel, hvor barnet ligger i hovedstilling, og du har de samme muligheder for smertelindring. Dog kan du ikke føde i vand, og vi bruger ikke ve-stimulerende medicin i udvidelsesfasen. Det gør ikke mere ondt at føde et barn i underkropsstilling, og der er heller ikke større risiko for bristninger i mellemkødet.

Under hele fødslen registrerer vi barnets hjertelyd, og vi holder særligt øje med fødslens fremgang. Når barnet fødes, er vi mange omkring jer på stuen.

Planlagt kejsersnit

Et kejsersnit laves oftest som et tværsnit gennem bugvæggen lige over kønsbehåringen. Hvis du tidligere har fået lavet et kejsersnit, lægger vi snittet i det gamle ar. Ved et planlagt kejsersnit bliver du i de fleste tilfælde tilbudt spinalbedøvelse, som er lokalbedøvelse via ryggen. Du kan mærke tryk og berøring, men ikke smerte. Vi sætter en skærm op, så du ikke kan se, når vi opererer.

Valg af fødselsmåde

Generelt forløber langt de fleste fødsler af et barn i underkropsstilling uden komplikationer for mor og barn, uanset om barnet fødes vaginalt eller ved planlagt kejsersnit. Det er fødselslægens opgave at sørge for tilstrækkelig information til, at du/I kan beslutte, om fødslen skal foregå som en vaginal fødsel eller ved et planlagt kejsersnit. Der er risici ved begge måder at føde på, og flere forhold kan have betydning, herunder barnets alder og størrelse. Lægen fortæller, hvis der gælder noget særligt for jer.

Risici ved vaginal fødsel

I mange tilfælde fødes et barn i underkropsstilling vaginalt uden problemer, men i enkelte tilfælde er det nødvendigt at hjælpe barnets hoved ud med specielle håndgreb eller eventuelt med en fødselstang. Førstegangsfødende vil ofte få lavet et klip i mellemkødet, så der skabes bedre plads til barnets hoved.

Cirka 2 % af de børn, der fødes ved underkropsstilling, er længere tid om at ’skrige igennem’. Det skyldes sandsynligvis, at navlesnoren har været kortvarigt klemt. Hvis det sker, observerer vi barnet efter fødslen.

Risikoen for komplikationer, der kan medføre iltmangel hos barnet, er let øget sammenlignet med en fødsel ved planlagt kejsersnit, men risikoen er stadig lille er lille:

  • Af 1000 børn i underkropsstilling planlagt til vaginal fødsel vil 980 børn ikke udvise tegn på iltmangel eller skader, mens 20 børn vil have tegn på iltmangel eller skader, som almindeligvis ikke medfører senfølger.
  • Af 1000 børn i underkropsstilling planlagt til vaginal fødsel vil 960 børn kunne blive hos deres mor, mens 40 børn vil have behov for indlæggelse.
  • Af 1000 børn i underkropsstilling planlagt til vaginal fødsel vil 998-999 børn overleve, mens 1-2 børn vil dø under fødslen eller inden for den første uge. Til sammenligning vil der ved fødsel af et barn i hovedstilling være 999 børn, som overlever, mens 1 barn vil dø under fødslen eller inden for den første uge.
  • Til sammenligning vil der ved fødsel af et barn i hovedstilling, være 999 børn som overlever, og 1 barn vil dø under fødslen eller inden for den første uge.


For 40-50 % ender fødslen med et akut kejsersnit. Vi anbefaler kejsersnit, hvis fødslen ikke forløber som forventet, eller hvis barnets hjerterytme bliver påvirket.

Risici ved kejsersnit

De mest almindelige risici ved et kejsersnit er blødning og infektion i såret. For 3-4 % går der betændelse i operationssåret. Når man føder ved kejsersnit, er der desuden større risiko for at miste mere blod end ved en vaginal fødsel. Der er også en øget risiko for betændelse i livmoderen. Alvorlige komplikationer, som fx blodpropper i benene eller skade på livmoder, blære eller tarm, er meget sjældne.

Nogle børn får lette problemer med vejrtrækningen efter at være født ved kejsersnit. Disse børn skal i nogle tilfælde observeres efter fødslen. Derudover gælder:

  • Af 1000 børn i underkropsstilling født ved planlagt kejsersnit vil 999,5 børn overleve, mens 0,5 barn vil dø inden for den første uge.
  • Af 1000 børn i underkropsstilling født ved planlagt kejsersnit vil 980 børn kunne blive hos deres mor, mens 20 børn vil have behov for kortvarig indlæggelse.

Efter et kejsersnit er man som regel længere tid om at komme sig end efter en vaginal fødsel. Fx kan du have smerter i længere tid. Der kan også gå længere tid, før amningen fungerer, fordi kroppen ikke udskiller den samme mængde hormoner som ved en vaginal fødsel.

Når man føder ved kejsersnit, vil det have betydning for en eventuelt senere fødsel. Selvom barnet ligger rigtigt i en ny graviditet, er der øget sandsynlighed for, at du igen skal føde ved kejsersnit. Fx kan moderkagen lægge sig hen over arret eller foran livmodermunden, så det ikke er muligt at føde vaginalt. Derudover kan arret i livmoderen i sjældne tilfælde springe op, hvilket kan gøre det nødvendigt at lave et hyperakut kejsersnit. Ved en vaginal fødsel efter kejsersnit ender fødslen med akut kejsersnit for 25-50 %.

Undersøgelse af barnets hofter efter fødslen

Når dit barn har ligget i underkropsstilling i de sidste uger af graviditeten, er der en let øget risiko for, at barnet har en medfødt løshed i hofteleddet, der betyder, at barnets lårbensknogle kan glide ud af hofteskålen. I bliver derfor i løbet af den første måned efter fødslen henvist til en ultralydsskanning, så vi kan undersøge barnets hofter.

Redaktør