Fikseret mitella, anlæggelse af

En vejledning i, hvordan fikseret mitella anvendes.

Fikseret mitella er en skulderbandage, som vi anvender ved større skader eller efter operation i skulderen.

Du skal bruge bandagen så længe, lægen har ordineret det. Du skal have den på både nat og dag. Du kan evt. sove med en pude under armen som støtte.

For at forebygge smerter og begrænsning af bevægelse i albueleddet er det vigtigt, at du én gang om dagen tager armen ud af slyngen (uden at bevæge skulderen) og bøjer og strækker albuen så meget som muligt. Øvelsen gentages 10 gange. Bagefter tager du slyngen på igen.

Sådan placerer du bandagen korrekt

En kvinde, der viser en bandage.

Sådan ser bandagen ud.

    Underarmen føres ind i bandagen.

    Læg din underarm i posen på slyngen med albuen helt tilbage i hjørnet af posen.

    Der er påmonteret en strop til tommelfingeren, som hindrer bandagen i at glide om på ryggen.

     

      Kvinden med bandagen vises forfra og bagfra.

      Før den øverste strop bag om ryggen og op over den modsatte skulder. 

      Fastgør stroppen i posens øverste ring. 

      Stram stroppen så meget, at du føler, armen hviler godt.

      Kvinden bagfra og fra siden med bandagen.

      Før den nederste strop bag om ryggen og igennem den nederste ring på posen.

       

      Kvinden med bandagen rigtigt på.

      Bandagen sidder nu rigtigt.

      Gode råd:

      • Når du vasker dig, kan du tage armen ud af slyngen, bøje dig forover og vaske dig under armen.
      • Når du tager tøj på, er det en fordel at tage det på den dårlige arm først.
      • Nå du tager tøj af, er det en fordel at tage det af den dårlige arm sidst.
      Redaktør