Gå til hovedindhold

Faste- og tørsteregler når børn og unge skal bedøves

For at undgå opkastning i forbindelse med bedøvelse, er det vigtigt, at mavesækken er tom.

Barnet skal faste inden bedøvelsen. Møder barnet ikke fastende, kan vi være nødt til at udskyde den planlagte operation. For børn og unge under 18 år gælder:

  • Barnet må spise og drikke normalt indtil 6 timer før operationen.
  • Barnet må få modermælkserstatning indtil 4 timer før.
  • Barnet må få modermælk indtil 3 timer før.
  • Barnet må drikke klare væsker indtil 1 time før. Det kan fx være vand, saft eller juice uden frugtkød.
  • Vi anbefaler, at barnet som det sidste drikker saft med sukker 1 time før den planlagte bedøvelse. Det modvirker kvalme. Børn under 5 år bør drikke cirka ½ dl. saft og børn over 5 år cirka 1 dl.
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden