Hvad er dysfagi?

Dysfagi er en samlet betegnelse for spiseproblemer. Ordet kommer fra græsk, hvor ”dys” betyder dårlig, og ”fagein” betyder spise.

Dysfagi omfatter:

• Dårlig eller manglende evne til at synke
• Problemer med at sutte og tygge
• Savlen
• Dysfagi kan oversættes til fejlsynkning. 

Fejlsynkning kan give øget risiko for lungebetændelse (aspirationspneumoni).

Hvad er årsagen til dysfagi?

Vi bruger 28 muskler og 7 hjernenerver for at synke en mundfuld mad, når vi spiser. Bliver dette samarbejde forstyrret, opstår der problemer med at synke. Der kan være forskellige årsager til dysfagi, men det skyldes ofte en skade i de dele af hjernen, der styrer den normale tygge- og synkefunktion. Desuden kan vejrtrækningsproblemer give synkeproblemer. Ca. 50% af alle danskere, der rammes af en hjerneskade, har dysfagi i den akutte fase. Ca. 25% har fortsat dysfagi efter en uge, og ca. 10% har stadig dysfagi efter 6 måneder. 

Hvad kan være tegn på dysfagi?

• Du har problemer med at håndtere mad, drikke og spyt i munden
• Du hoster eller rømmer dig under måltider
• Du har rallende eller ”våd” stemme
• Du har lungebetændelse
• Du spilder eller savler
• Du kan ikke synke dit eget spyt eller synker kun få gange
• Du taber dig ufrivilligt i vægt

Påvirker dysfagi evnen til at tale?

Hvis du har nedsat funktioni taleorganerne (læber, tunge, gane, kæbe og strube), vil du ofte have svært ved at tale. Du kan have vanskeligheder med at udtale ord, og din tale kan være svær at forstå. Hvis du har problemer med talen, tilbyder afdelingens talepædagog at hjælpe dig.

Hvordan stiller man diagnosen dysfagi?

Når du ankommer til afdelingen, får du foretaget en vandtest af en ergoterapeut eller af plejepersonalet. En vandtest har til formål at vurdere din evne til at synke korrekt.

Testen udføres med små mængder desteriliseret vand. Ved fejlsynkning blandes vandet op med fortykningspulver. Man kan forhindre tynde væsker i at løbe hurtigt ned igennem mund og svælg ved at gøre væskens konsistens tykkere. Derved bliver væsken lettere at synke, og fejlsynkning kan forebygges. Afdelingen anvender fortykningspulveret Nutilis. Ved dysfagi får du vurderet din synkefunktion flere gange ugentligt af en ergoterapeut.

Hvordan behandler man dysfagi?

Du bliver som oftest tilbudt en ergoterapeutisk behandling kaldet FOTT, Facial Oral 

Tract Therapy. Behandlingen har til formål at normalisere forholdene i ansigt, mund og svælg. 

Kan jeg spise normal kost?

Ved genoptræning er det helt afgørende, at du får en kost, der er ernærings- og væskemæssigt tilstrækkelig. Mad og væske skal have en konsistens, du kan synke uden besvær og uden at bruge for meget energi. 

Jo lettere det er at synke uden at savle, hoste eller fejlsynke, jo bedre træning får alle muskelgrupperne. På afdelingen bliver du tilbudt en specialkost, der er tilpasset din evne til at synke.

Hvordan skal jeg sidde, når jeg spiser?

Under måltiderne er det vigtigt, at du sidder rigtigt: fødderne skal placeres i gulvet, armene skal støtte på bordet, maven skal ind til bordkanten og bækkenet skal være let fremadbøjet. Det er bedst, hvis du kan sidde på en spisestuestol med overkroppen så lodret som muligt og hovedet let foroverbøjet med hagen trukket ind mod brystet.

Skal jeg være særlig opmærksom på mundhygiejne?

Når du har problemer med at synke, har du som regel også problemer med at rense munden efter et måltid og problemer med meget slim i mund og svælg. Nedsat bevægelighed og følelse i tungen gør det vanskeligt selv at fjerne eventuelle madrester i munden. Det er vigtigt, at du flere gange dagligt børster tænderne grundigt for at fjerne belægninger og madrester. Det nedsætter risikoen for infektioner. Samtidig kan en omhyggelig mundhygiejne være med til at stimulere tandkød, tunge og kinder. 

Hvad gør jeg, hvis jeg har tandproteser?

Har du tandproteser, er det vigtigt at have dem i munden så meget som muligt, da det ellers vil medføre, at dine gummer hurtigt vil svinde ind. Det hjælper desuden tungen og resten af munden med at finde tilbage til den normale tilstand.