Din nyreoperation, dit forløb efter

Information og råd om hvordan du bør forholde dig efter din operation på nyren.

Der findes flere forskellige operationer på nyren. Nogle får fjernet hele nyren, andre får fjernet en del af en nyre. Når vi fjerner en nyre eller en del af en nyre har du mindre nyrevæv tilbage. Fjerner vi nyren helt, overtager den tilbageblevne nyre gradvist hele funktionen. Hvis vi fjerner en del af nyren, kan nyren tabe op til 20-25 % af sin funktion. 

Nyrens hovedfunktion er at regulere væske- og saltbalancen, blodtrykket samt sørge for, at kroppen kan komme af med affaldsstoffer. 

Kontrol af nyrefunktion med en blodprøve

Efter din operation anbefaler vi, at du får kontrolleret din nyrefunktion med en blodprøve ved din egen læge:

Kontrol omUger
Kontrol om et halvt år 
Kontrol årligt  
Kontrol i forbindelse med aftale på Herlev Hospital 

Kontrol af blodtryk

Når du er opereret på nyren, har du risiko for at udvikle forhøjet blodtryk. Vi anbefaler derfor, at du en gang årligt får målt dit blodtryk ved din egen læge.

Blodtryk en gang årligt  

Kontrol efter kræftsygdom

Er du opereret for en kræftsygdom, kommer du i et kontrolforløb. Kontrolforløbet afhænger af flere faktorer blandt andet, hvad du er opereret for samt eventuelle komplikationer efter operationen. Ved kontrollerne bliver du CT-skannet og får kontrolleret din nyrefunktion. 


Din første kontrol aftales til:

Kontrol omMåneder

Du skal kontrolleres i optil 9 år.

Hvad skal du være opmærksom på

Hvis du får eller har sygdom, der kan påvirke nyrerne, skal du være ekstra opmærksom. Det kan for eksempel være forhøjet blodtryk, sukkersyge eller urinsur gigt.

En del medicin kan påvirke nyrefunktionen

Fortæl altid enhver læge, der vil ordinere medicin til dig, at du er opereret på nyren. 

Fortæl det også på apoteket, hvis du køber håndkøbsmedicin og læs indlægssedlen. Vær specielt opmærksom på smertestillende gigtpræparater som for eksempel Ibuprofen og Diclofenak. Tal altid med din læge om, hvordan du skal tage medicinen. 

Det er vigtigt, at du sørger for at drikke rigeligt med væske dagligt. Dit væskeindtag bør være omkring 1,5-2 liter dagligt. Du kan selv være med til at fremme din sundhed og forebygge komplikationer ved at spise en sund og varieret kost, dyrke regelmæssig motion, undgå overvægt, sørge for regelmæssig vandladning hver 3.-4. time og ved ikke at ryge.

Hvis du har spørgsmål eller har brug for vejledning og støtte til at ændre din levevis, kan du til enhver tid kontakte sygeplejersken i afdelingen for Urinvejssygdomme, Klinik 1.

Redaktør