Hvem kan tilbydes behandling?

Dimethylfumarat og Diroximelfumarat er begge 1. linje-behandling til patienter med attakvis multipel sklerose (RRMS) med let til moderat sygdomsaktivitet. Dimethylfumarat har været brugt siden 2014, mens Diroximelfumarat er kommet til senere og ofte anvendes, hvis man får generende bivirkninger fra mavetarmsystem ved Dimethylfumarat.

Hvordan virker Dimethylfumarat og Diroximelfumarat?

Ved multipel sklerose laver immunsystemet en fejlagtig betændelsesreaktion i hjernen og rygmarven, som kan skade nervefibrene og myelinet (det beskyttende fedtlag omkring nerverne). Dimethylfumarat og Diroximelfumarat dæmper disse betændelsesreaktioner og aktiverer kroppens egne beskyttende mekanismer, så nervesystemet bliver mindre sårbart. Dimethylfumarat har i studier vist, at det kan reducere antallet af attakker med op til cirka 50 procent sammenlignet med ingen behandling. Da begge midler omdannes til det samme aktive stof i kroppen, forventes effekten at være den samme.

Dosering og indtagelse

Dimethylfumarat findes som kapsler i to styrker - 120 mg og 240 mg. Når du starter behandlingen, tager du 120 mg to gange dagligt. Efter 1–2 uger øges dosis som regel til 240 mg to gange dagligt.

Diroximelfumarat findes som kapsler i én styrke 231 mg. Her starter du med 231 mg to gange dagligt, og efter 1–2 uger øges dosis til 462 mg to gange dagligt.

Kapslerne skal synkes hele med lidt vand og må ikke tygges, åbnes eller knuses. Det kan hjælpe at tage medicinen sammen med et hovedmåltid, da det ofte mindsker maveproblemer. Stærk alkohol bør undgås den første time efter, du har taget medicinen, fordi det kan irritere maven.

Hvis du får bivirkninger eller andre gener, så kontakt skleroseklinikken – vi kan som regel justere dosis, så behandlingen bliver lettere at tåle.

Bivirkninger

De hyppigste bivirkninger er rødme og varmefornemmelse i huden (såkaldt “flushing”) samt mavegener som diarré, kvalme og mavesmerter. Disse er mest udtalte i starten af behandlingen og aftager ofte efter den første måned. Flushing kan i nogle tilfælde lindres med hjertemagnyl 75 mg en gang dagligt, men kun hvis dette er aftalt med lægen. Diroximelfumarat giver som regel færre mavegener end Dimethylfumarat. Hvis mavegenerne varer ved, kan man i nogle tilfælde holde 2–3 dages pause eller skifte til Diroximelfumarat. Dette aftales med skleroseklinikken.

Der kan også forekomme hudkløe, udslæt, fordøjelsesbesvær og irritation i maven. Nogle får let påvirkning af blodprøverne, f.eks. lidt færre hvide blodlegemer, protein i urinen eller let forhøjede levertal. Dette er som regel forbigående og uden betydning for behandlingen.

Behandlingen kan i sjældne tilfælde føre til et lavt antal lymfocytter (en type hvide blodlegemer). Derfor bliver dine blodprøver kontrolleret jævnligt. Hvis lymfocyttallet bliver meget lavt (under 0,5), kan det være nødvendigt at holde pause eller stoppe behandlingen helt. Dette vurderes af skleroseklinikken, og du bliver kontaktet ved behov.

I nogle tilfælde kan leveren reagere på behandlingen. Hvis dine levertal (leverenzymet ALAT) stiger i dine blodprøver til mere end 3 gange øvre grænse og/eller bilirubin til mere end 2 gange øvre grænse, vurderer vi, om der skal holdes pause i behandlingen og om der er behov for yderligere undersøgelser. Kun få patienter oplever dette.

Allergiske reaktioner er sjældne, men kræver hurtig behandling. Hvis du skulle opleve hævelse af ansigt, læber eller tunge eller får vejrtrækningsbesvær, skal du stoppe behandlingen og kontakte læge med det samme.

Alvorlige bivirkninger

Alvorlige bivirkninger er ekstremt sjældne ved behandling med Dimethylfumarat og Diroximelfumarat. Meget få patienter har udviklet en sjælden virusinfektion i hjernen, kaldet PML med dødelig udgang.  Risikoen er meget lille og ses primært hos personer, der i flere år har haft et markant nedsat antal lymfocytter i blodet. Da vi følger dine blodprøver hyppigt, vil vi opdage det i god tid, hvis der sker ændringer, der kræver handling.

Forsigtighedsregler

Før opstart undersøger vi dine blodprøver og vurderer din nyre- og leverfunktion. Du kan som udgangspunkt ikke starte på behandlingen, hvis du har en alvorlig infektion, et svækket immunforsvar eller betydelig skade på nyrer eller lever.

Det er vigtigt, at du fortæller os, hvis du tager anden medicin – især hvis det påvirker immunsystemet, nyrerne eller hvis du samtidig får fumarater mod psoriasis. P-piller kan muligvis være lidt mindre sikre sammen med behandlingen, og vi anbefaler derfor ekstra prævention som fx kondom.

Vaccination

Infektioner kan øge risikoen for nye attakker. Vaccination er derfor ofte en god idé. Inaktiverede vacciner (fx influenza vaccinen) er sikre at få, også under behandling med Dimethylfumarat/Diroximelfumarat. Levende svækkede vacciner bør derimod undgås. Under et attak bør du vente fire til seks uger med vaccination.

Graviditet, amning og sædkvalitet

Behandlingen bør ikke bruges under graviditet eller amning. Hvis du ønsker at blive gravid, bør du tale med os om muligheden for at skifte til en mere sikker behandling. Hvis du bliver gravid under behandlingen, skal du stoppe den.

Dimethylfumarat og Diroximelfumarat ser ikke ud til at påvirke sædkvaliteten.

Før start af behandling

Før opstart tager vi blodprøver og laver en lægelig vurdering. Du får derefter en tid hos sygeplejersken, som gennemgår medicinen med dig og fortæller, hvordan kapslerne skal tages og opbevares.

Behandlingsskifte

Medicinen er ude af kroppen efter ca. 24-36 timer. Hvis dine lymfocytter er lave, kan der være behov for at vente med at starte ny behandling, indtil blodprøverne igen er stabile (eller mindst er steget til 0,8).

Efterfølgende kontroller

Efter start på behandlingen ses du hos sygeplejersken efter cirka en måned og derefter hver tredje til sjette måned. Her taler I om bivirkninger og symptomer, og der tages blodprøver. Du bliver set af en læge efter tre til seks måneder og derefter én gang om året. Der vil også blive foretaget en MR-skanning tre måneder efter start og derefter årligt for at vurdere behandlingens effekt.

Hvis du tror, du har fået et attak, eller hvis der opstår nye eller uventede symptomer, bedes du kontakte sklerosesygeplejersken telefonisk, så der kan aftales tid til vurdering i klinikken.