Diagnostik og behandling af multipel sklerose

Denne patientinformation beskriver kort hvordan diagnosen multipel sklerose (MS) stilles, og hvordan sygdommen behandles.

Hvad er multipel sklerose?

Multipel sklerose (MS) er en kronisk sygdom i centralnervesystemet (hjernen og rygmarven). Man kender ikke årsagen til MS, men man ved, at immunsystemet af en eller anden grund angriber hjernen og rygmarven, hvilket fører til skader (MS-læsioner), der kan ses på MR-skanninger. 

Sygdommen kan have et progressivt forløb (primær progressiv MS), men vil oftest have et attakvist forløb med tilbagevendende MS-attakker (attakvis MS), der med tiden vil føre til blivende handicap.

Ubehandlet vil halvdelen af patienterne gå over i en progressiv fase efter 15-20 års sygdom (sekundær progressiv MS). Progression defineres somgradvis forværring imellem attakkerne, modsat trinvis forværring i den attakvise fase.

MS-attak

Ved et MS-attak ses immunaktivering, eller inflammation, der kan ramme et eller flere steder i centralnervesystemet og dermed give forskellige neurologiske symptomer som gangproblemer, lammelser, føleforstyrrelser, synsproblemer, smerter, muskelspændinger, blære- og afføringsproblemer, hukommelses-problemer, koordinationsproblemer, træthed og seksuelle problemer.

Et MS-attak varer minimum 24 timer og udspiller sig typisk indenfor en måned, men kan vare længere – eller give blivende skader. I de tidligste faser af syg-dommen vil symptomerne bedres i takt med at inflammationen ophører. Det vides ikke hvorfor kroppen selv bremser immunaktiveringen.

Diagnosen RRMS

For at stille diagnosen MS skal flere forhold være opfyldt. Der må ikke være andre bedre forklaringer på tilstanden. Der skal påvises spredning i tid og sted – også kaldet disseminering i tid (DIT) og disseminering i sted (DIS). For at kunne udelukke anden årsag og påvise DIS og DIT skal du have taget blodprøver, foretaget lumbalpunktur og MR-skanning af hjernen og rygmarven.

Ved lumbalpunkturen udtages cerebrospinalvæske, der undersøges for immunaktivering ved påvisning af immunaktive stoffer, immunglobuliner (IgG). Det undersøges, om der er såkaldt forhøjet IgG-index og oligoklonale bånd. 

5-10 % har MS uden at have oligoklonale bånd i cerebrospinalvæsken. DIS undersøges med MR. Kriterierne for DIS er opfyldt, hvis der ses mindst 2 læsioner, hver placeret 2 forskellige steder typiske for MS. 

Disse typiske lokalisationer er i eller lige klos op ad hjernebarken (kortikale eller juxta-kortikale læsioner), ud for hjernens væskefyldte hulrum (periventrikulære læsioner), i hjernestammen eller lillehjernen (infratentorielle læsioner) samt i rygmarven.

DIT påvises ved samtidig tilstedeværelse af kontrastopladende og ikke-kontrastopladende læsioner på MR eller ved påvisning af nye læsioner på senere MR-skanning eller ved påvisning af oligoklonale bånd. 

Disse ting vil blive nærmere forklaret af lægen, og du vil få forevist din MR-skanning, hvis du har lyst. Hvis du kun har haft et attak kan diagnosen MS alligevel stilles, hvis DIS og DIT er opfyldt.

Diagnosen CIS og RIS

Har du kun et attak og MR ikke viser DIT, stilles diagnosen CIS (clinically isolated syndrome). Er der kun typiske MR-fund, men ingen typiske MS-symptomer taler man om RIS (radiologisk isoleret syndrom). Dette kan forekomme, hvis en patient med hovedpine for eksempel får lavet en MR-skanning, og der tilfældigt findes læsioner, der ligner MS-læsioner. 

Diagnosen MS kan stilles, hvis en RIS patient udvikler typiske symptomer på MS, men ikke hvis der isoleret kommer nye MR-læsioner. RIS patienter bør derfor kun følges med kliniske kontroller.

Diagnosen PPMS

Du vil få stillet diagnosen primær progressiv MS, hvis du aldrig har haft attakker, men derimod neurologiske symptomer der gradvist forværres over mindst et år, og der kan påvises mindst 2 af følgende 3 ting:Mindst en læsion i hjernen (placeret typisk for MS), mindst 2 læsioner i rygmarven eller oligoklonale bånd i cerebrospinalvæsken.

Behandling af MS

Der findes ingen behandlinger, der kan helbrede MS. Formålet med behandling-erne er at reducere antallet af nye attakker, at mildne de blivende symptomer sygdommen giver og endelig at afkorte og mindske sværhedsgraden af de enkelte attakker.

Attakbehandling

Immunaktiveringen eller inflammationen kan bremses ved brug af binyre-barkhormon kortvarigt i høje doser. Herved afkortes attakkernes varighed og sværhedsgraden mindskes. 

Behandlingen skal iværksættes tidligst muligt, så hvis du får nye symptomer, bør du henvende dig til skleroseklinikken og vi vil vejlede dig og eventuelt iværksætte behandlingen (se særskilt information om attakbehandling). Infektion kan give symptomer der ligner attakker uden der er ny aktivitet i sygdommen (pseudoattakker).

Symptomatisk behandling

MS kan give mange forskellige blivende problemer. Mange af disse kan lindres med forskellige symptomatiske behandlinger. For eksempel kan gangproblemer afhjælpes med træning, fysioterapi, hjælpemidler og Fampyra. 

Nervesmerter, muskelspændinger, blære- og tarmproblemer kan lindres ved en række medicinske behandlinger. 

Hukommelsesproblemer, sociale problemer og træthed kan lindres ved forskellige råd og støtteforanstaltninger (se særskilt information om symptomatisk behandling).

Forebyggende behandlinger

Der findes i dag en lang række behandlinger, derkan reducere forekomsten af nye attakker med 30 % til omkring 80 %. 

Der findes endnu ingen behandling, der fuldstændigt kan holde sygdommen i ro, men med de nyeste behandlinger forventes langtidsprognosen for MS at være så god, at patienter med MS kan leve næsten normale liv med uddannelse, familie, børn og et langt arbejdsliv. 

Måske kan udvikling af sekundær progressiv MS helt forhindres eller i hvert fald skubbes langt ud i fremtiden. 

Prognosen af sygdommen er væsentlig bedre end de flestes frygter. Da de fleste behandlinger dæmper immunsystemet uspecifikt, er prisen for de forbyggende behandlinger en nedsat modstandskraft mod infektion (herunder også sjældne alvorlige infektioner).

Ved de kraftigst virkende behandlinger kan der også være en øget risiko for udvikling af kræft. Før du bliver sat i en forebyggende behandling vil fordele og ulemper grundigt blive vurderet. Bivirkninger og risici vil blive vejet op mod effekt og risikoen for handicapudvikling uden den pågældende behandling. 

Alle behandlingstilbud vil nøje blive gennemgået med dig, og vores mål er, at du ved ethvert behandlingsvalg føler dig grundigt informeret og vejledt og helt tryg.

Fremtiden

Det er håbet, at større viden om immunsystemet i de nærmeste år vil føre til behandlinger, der mere målrettet sætter ind mod de processer, der går galt ved MS. Således at vi får endnu mere effektive behandlinger med færre alvorlige bivirkninger.

Det er også håbet, at der udvikles behandlinger, der kan mindske eksisterende handicap ved at reparere de skader, der er sket på hjernen og rygmarven. 

Endelig kan vi håbe, at årsagen til MS findes en dag, så vi kan helbrede sygdommen.

Det er vores mål at lindre din sygdom mest muligt og give dig de bedste muligheder for at leve et så normalt liv som muligt med MS. Du er altid velkommen i klinikken og må endelig søge råd og vejledning her. Og vi vil gøre vores bedste, for at du føler dig godt behandlet.

Redaktør