Gå til hovedindhold

Diabetes

Information til børn, unge og forældre om nyopdaget diabetes

Når et barn eller ung får stillet diagnosen diabetes, opstår der en masse spørgsmål og usikkerhed omkring den nye hverdag. I Børn og Unge, sengeafsnit 2, sørger vi for, at I bliver fortrolige med alt det nye, inden I kommer hjem fra hospitalet igen. 

Mens I er indlagt 

I den første tid efter at barnet eller den unge har fået konstateret diabetes, vil vi undervise i, hvordan man lever så sundt som muligt med diabetes.

Inden I udskrives fra hospitalet, skal I kunne:

  • måle blodsukker
  • tage insulin
  • vide hvad I skal gøre, hvis blodsukkeret er for lavt.

Hvor længe barnet/ den unge skal være indlagt, afhænger af, hvor hurtigt I bliver fortrolige med disse tre ting, og hvornår I føler jer trygge ved den nye situation.

Vores mål er, at I som forældre skal blive eksperter på jeres barns diabetes, så I selv kan regulere insulin og klare jer i hverdagen.​

Hjemme igen

I den første tid efter udskrivelsen fra hospitalet, skal I hver aften inden aftensmad ringe til ”Hotline”, så vi kan guide jer i, hvor meget insulin der skal gives.

Når I føler jer parate til det, vurderer I selv hvor meget insulin, der skal gives.

Efter den første indlæggelse skal barnet fortsætte med at komme til kontrol i Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). Læs mere om SDCC og behandlingstilbud til børn og unge med diabetes

 

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden