Dexamethason suppressionstest (Kort DXM-test)

Du kan her læse, hvad dexamethason er, og hvordan undersøgelsen foregår på Hormon- og Stofskiftesygdomme, klinik 1.

Hvad er Dexamethason?

Dexamethason er et syntetisk fremstillet hormon, som kan bidrage til at fastslå sygdomme i forbindelse med binyrebarkens egne hormoner.

Binyrebarkhormoner har en lang række virkninger blandt andet på muskler, støttevæv og knogler samt på omsætningen af næringsstoffer.

Hvad er formålet med undersøgelsen?

Du skal undersøges for, om du har for stor produktion af binyrebarkhormon.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Du skal have taget en blodprøve.

Aftenen før du skal have taget blodprøve, skal du tage tablet ”Dexamethason” 1,0 mg (2 tabletter á 0,5 mg). Tabletterne vil blive udleveret fra Hormon og Stofskiftesygdomme, klinik 1.

Hvor og hvornår foregår testen?

Aftenen før blodprøve (Dexamethason 2 tabletter á 0,5 mg.)

_________, d. ______ kl. 23.00.

Blodprøve

______ d. _____ kl._____

(mellem kl. 8. og 9)

Blodprøven bliver taget i Afdeling for Prøvetagning. Borgmester Ib Juuls Vej 73. Opgang 7, 4. etage M1.

Bivirkninger

Der er ingen gener eller ubehag i forbindelse med testen.

Svar på testen

Du vil få svar på testen ved næste lægesamtale ca. 1 uge efter testen eller efter aftale.

Redaktør