Hvad er Dexamethason?
Dexamethason (Decadron) er et syntestisk fremstillet binyrebarkhormon, der hos normale vil hæmme binyrernes egen kortisolproduktion.
Kortisol-niveauet i blodet svinger i løbet af døgnet, derfor kan en enkelt blodprøve ikke bruges til at bestemme binyrernes produktion.
Formål med testen
Formålet er at undersøge om dine binyrer producerer for meget kortisol. Testen kan bidrage til at fastslå, om du har Cushing’s syndrom, hvor man overproducerer kortisol.
Forberedelse
Der er ingen forberedelse i forbindelse med testen.
Hvordan og hvornår foregår testen?
Testen foregår i klinik.
Testen foregår ved, at du opsamler urin for kortisol i 4 døgn. De 2 sidste døgn skal du desuden tage medicin, der indeholder Dexamethason.
Sådan udføres testen
Dexamethason suppressionstesten udføres som følger:
Døgn 1: Døgnurinopsamling
fra d.________________ kl.8 til d.______________ kl.8.
Døgn 2: Døgnurinopsamling
fra d.________________ kl.8 til d.______________ kl.8.
Døgn 3: Døgnurinopsamling
fra d.________________ kl.8 til d.______________ kl.8.
Tbl. Dexamethason 0,5 mg kl. 8, kl.14, kl. 20 og før sengetid.
Døgn 4: Døgnurinopsamling
fra d.________________ kl.8 til d.______________ kl.8.
Tbl. Dexamethason 0,5 mg kl. 8, kl.14, kl. 20
og før sengetid.
Testen afsluttes kl. 8 med sidste urinopsamling
Du skal umiddelbart derefter aflevere dunkene med døgnurin i enten: Hormon og Stofskiftesygdomme, klinik 1 eller i Medicinske Sygdomme, klinik 1 afhængigt af, hvor du har forløb henne.
Herefter bedes du gå til blodprøvetagning på Afdeling for Prøvetagning. Borgmester Ib Juuls Vej 73. Opgang 7, 4. etage
Hvis du også skal have lavet en CRH test, skal du tage tbl. Dexamethason 0,5 mg kl. 8 og herefter følge vejledningen i patientinformation ”CRH test”.
Bivirkninger
Der er ingen gener eller ubehag i forbindelse med testen.
Svar på testen
Du vil få svar på testen ved næste lægesamtale ca. 4 uger efter testen eller efter aftale.
Spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.