Hvor lang tid er der igen?

Et spørgsmål der ofte fylder, når man er pårørende til et menneske som skal dø, er: ”Hvor lang tid er der igen?” Svaret på spørgsmålet kan have stor betydning for de beslutninger, som skal træffes. Er det nu, man skal holde en pause fra sit arbejde? Er det nu, de nærmeste skal tilkaldes? Kan man gå fra den døendes side?

Døden kan være svær at forudsige, og det er ikke muligt at give et sikkert svar på, hvor lang tid der er igen. Døden kan komme hurtigt og uventet, mens den andre gange kan være længere undervejs.

Hvad sker der, når døden nærmer sig?

Når døden nærmer sig, sker der mange forandringer i kroppen, som kan opleves som skræmmende, hvis du ikke forstår dem. Nogle oplever derfor, at det kan være en stor hjælp at få viden om, hvilke tegn der er på, at ens kære er ved at tage afsked med livet:

Mindre lyst og behov for mad og drikke

Når man er døende, mister man lysten til mad og drikke. ”Man dør ikke, fordi man holder op med at spise; man holder op med at spise, fordi man skal dø”.

For nogle pårørende kan det være svært at se på, at den døende holder op med at spise og drikke. Nogle er bekymret for, at deres kære dør af sult eller tørst. Når kroppen begynder at lukke ned, er det en naturlig proces at miste lysten til mad og drikke. Kroppen er ikke længere i stand til at omsætte væske eller mad. For at undgå at væsken sætter sig i lungerne eller kroppen, undlader man at tilføre væske gennem en blodåre til den døende.

Sover mere og glider over i bevidstløshed 

Den døende bliver ofte gradvist mere døsig og glider ind og ud af bevidstheden, for til sidst kun svagt at reagere på tiltale eller berøring. Selvom sanserne er svækkede, er høre- og følesansen bevaret til det sidste.

Det er derfor vigtigt, at du som pårørende er opmærksom på at tale med den døende og ikke om den døende. Du kan fortælle, hvad du vil foretage dig, før du gør det. Eksempelvis at du vil rette på puden, fugte munden eller komme vaseline på læberne. Det kan være rart og beroligende for den døende at høre velkendte, rolige stemmer, høre musikstykker, at få blid massage på ben og fødder, eller at blive holdt i hånden.

Pårørende kan være en uvurderlig støtte i kraft af deres tilstedeværelse. Det kan mildne den døendes angst eller uro ikke at være alene. Nogle pårørende kan opleve, at det er svært at være hos den døende. Det kan hjælpe, hvis du taler til den døende, siger kærlige ord, læser højt eller synger.

Nogle gange er den største støtte blot at være til stede og være stille sammen.

Uro og forvirring

De fleste døende døser det meste af tiden, afbrudt af klare øjeblikke. Andre kan de sidste levedøgn blive forvirrede og urolige. En almindelig tilstand hos døende mennesker er ´delirium´, hvor virkelighedsopfattelse ændres. Den døende kan blive hallucineret og se ting, som ikke er der.

Delirium bliver behandlet med medicin, der kan være med til at skabe ro og kan virke angstdæmpende.

Vejrtrækningen ændrer sig

Når døden er nært forestående, ændrer vejrtrækningen sig: Vejrtrækningen bliver ofte uregelmæssig med lange pauser.

Nogle døende kan få en højlydt vejrtrækning med sekretraslen, som skyldes slim i luftvejene, og som vedkommende ikke har kræfter til at hoste op. Det er ikke ensbetydende med, at den døende har svært ved at trække vejret. Tilstanden opleves værre for de pårørende end for den døende, som er bevidsthedssvækket. Det kan i nogle tilfælde hjælpe at ændre liggestilling og give medicin til den døende, som begrænser det slim, der står i luftvejene.

Pårørende er ofte bekymrede for, at den døende får smerter i den sidste tid. I dag er det i langt de fleste tilfælde muligt at give en god smertelindring, så ingen dør i lidelse.

Huden kan skifte farve og temperatur

Som følge af nedsat blodcirkulation kan den døende få kølige, blege/blåmarmorerede arme og ben. Læber og fingerspidser kan blive blå, og urin-produktionen kan ophøre. I de sidste levetimer kan den døendes ansigtsudtryk ændre sig, hvor næsen bliver spids, og huden indfalden og ”voksagtig”.

Når døden indfinder sig

De fleste dør stille og roligt som et lys, der langsomt slukkes. Selvom døden er ventet, og man som pårørende tror, man er forberedt på livets afslutning, kan det opleves overvældende, når vejrtrækningen hos den døende stopper og hjertet holder op med at slå.

Det er meget forskelligt, hvordan et dødsfald opleves og føles. Nogle oplever døden som en lettelse, da den døende endelig har fået fred. Når døden indfinder sig er det vigtigt, at du giver dig selv tid til at få samlet de nærmeste og få sagt et sidste farvel.