DHAP-21 - behandling af lymfekræft

DHAP-21 er en form for kemoterapi, der gives i flere serier med 2-3 ugers mellemrum. For at modvirke bivirkningerne af kemoterapien, gives der supplerende medicin. Der kan opstå senfølger efter DHAP-21-behandling.

DHAP-21 kemoterapi er en medicinsk kræftbehandling. Her kan du læse om, hvordan DHAP21 gives, og hvordan behandlingen kan påvirke dig.

Behandling

I behandlingen indgår der 4 stoffer. Da stofferne kan have forskellige navne, er de øvrige navne skrevet i parentes:

  • Dexamethason (binyrebarkhormon)
  • Arabine® (Cytarabin, Cytosar, Ara-C)(kemoterapi)
  • Platinum® (Cisplatin)(kemoterapi)

Ofte får du DHAP-21 sammen med antistoffet Rituximab (Mabthera®), som er beskrevet i patientinformationen ”Rituximab”.

Behandlingsforløb

Behandling med DHAP-21 består af flere behandlingsserier. Der går 2 - 3 uger mellem hver serie, og hver serie er ens. En serie består af 4 dage med behandling.

Der gives ofte 3 serier. Det præcise antal af serier samt hvor mange uger, der er mellem hver serie, afgør lægen. Det afhænger af hvilken type lymfekræft du har, hvor udbredt din sygdom er, din alder, hvordan du har det alment og hvor godt din sygdom reagerer på kemoterapien.

Du skal være forberedt på, at en behandling kan blive udsat, hvis din tilstand eller blodprøver ikke tillader ny behandling. Dette tager lægen stilling til fra gang til gang.

Undersøgelser i behandlingsforløbet

Inden hver behandling skal du have taget blodprøver enten 1 - 2 dage før eller samme dag. Mellem hver behandling skal du have taget blodprøver 3 gange om ugen.

Du skal også have lavet en nyrefunktionsundersøgelse (EDTA-clearance) inden hver behandling, så vi kan se, hvor meget kemoterapi du kan tåle. Du får udleveret information om denne undersøgelse. Hvis din nyrefunktion er nedsat, skal du efterfølgende have taget flere blodprøver. Nyrefunktionsundersøgelsen kan enten laves kort tid inden eller samme dag, du skal have behandlingen.

Du får lavet en scanning (PET-CT eller CT) og knoglemarvsprøve, før du starter behandling, så vi kan se, hvor udbredt din sygdom er. Når du har gennemgået halvdelen af de planlagte behandlingsserier, skal du have lavet en ny scanning (PET-CT eller CT) og (hvis nødvendigt) også have lavet en knoglemarvsundersøgelse. Scanningen viser, hvor godt din sygdom reagerer på kemoterapien, og ud fra den bestemmer lægen, om du skal have 6 eller 8 behandlinger og eventuelt strålebehandling.

Efter behandlingen er afsluttet, får du lavet en kontrolscanning og muligvis også en knoglemarvsundersøgelse. Knoglemarvsundersøgelsen bliver normalt kun lavet, hvis du fra begyndelsen har haft kræftceller i din knoglemarv.

Sådan gives behandlingen

Behandling med DHAP-21 gives under indlæggelse. Kemoterapien gives som væske ind i en blodåre (infusion) de første 3 dage i en serie. Du skal tage tablet Dexamethason i alle 4 dage af serien.

Andre forberedelser

Når du ankommer til Afdeling for Blodsygdomme, måler en sygeplejersken dit blodtryk, puls og temperatur, og lægger en plastikslange i en blodåre over håndleddet(venflon). Hvis du har CVK (centralt venekateter), anvendes dette istedet.

Når lægen har set blodprøverne og talt med dig, bestilles kemoterapien på apoteket. Kemoterapien bliver blandet i sterile saltvandsposer.

Sådan forløber dagene

Dag 1

  • Du får udleveret kvalmestillende medicin og Dexamethason tabletter, som du skal tage efter anvisning.
  • Du skal have ekstra væske i blodåren i forbindelse med behandlingen. Det er for at skåne dine nyrer. Det er vigtigt, at du tisser meget. Mindst 100 ml i gennemsnit per time. Det tager omkring 6 timer at få væsken.
  • Hvis du skal have behandling med antistof (f.eks. Mabthera®), vil du få dette før kemoterapien og samtidig med, at du får væske.
  • I forbindelse med væsketerapien kan du ophobe væske i kroppen, og det kan være nødvendigt at give dig vanddrivende medicin. Derfor skal du veje dig om morgenen og aftenen under indlæggelsen.
  • Efter cirka 6 timer slutter sygeplejersken også kemoterapi til din venflon med en dropslange.
  • Væske og kemoterapi (Cisplatin) skal løbe i 24 timer.

Når kemoterapien bliver givet i en blodåre, må den ikke løbe ud under huden. Hvis du får kemoterapien via venflon, er det vigtigt at holde armen i ro, så er risikoen for at medicinen kommer ud i vævet meget lille.

Fortæl sygeplejersken, hvis du får svie og smerter omkring venflonen. Sygeplejersken vil da stoppe infusionen og give dig en modgift med det samme.

Dag 2

  • Du får kemoterapi (Cytosar) om aftenen. Den løber ind over 3 timer.
  • Det er også vigtigt, at du får megen væske denne dag. Kan du selv drikke 3 liter i løbet af døgnet, kan du undgå at skulle have væske i blodåren.

Dag 3

  • Du får kemoterapi (cytosar) om morgenen.
  • Når du har fået den sidste kemoterapi, kan du som oftest udskrives.
  • Du får udleveret kvalmestillende og Dexamethason tabletter. Du får en medicinoversigt, og hvis du skal have andre tabletter som led i behandlingen, får du også dem med hjem.
  • Plastikslangen bliver fjernet af sygeplejersken, inden du tager hjem.
  • Om aftenen skal du have en indsprøjtning med vækstfaktor g-csf (f.eks. Neulasta®) i underhuden. Du eller din pårørende kan oplæres til at tage indsprøjtningen, eller der kan komme en hjemmesygeplejerske og give dig den.

Supplerende behandling

For at modvirke bivirkningerne ved kemoterapi får du forskellige former for understøttende medicin. Det er vigtigt, at du tager dine tabletter som foreskrevet, da det er en del af den medicinske kræftbehandling.

Tablet Ondansetron (Zofran®) og evt Gastro-Timelets

Begge tabletter virker mod kvalme.

Injektion g-csf (f.eks. Pegfilgrastim/Neulasta®)

G-csf stimulerer knoglemarven til at danne hvide blodlegemer, så du hurtigere får gendannet dit immunforsvar. G-csf bliver typisk givet 1 gang i hver serie som en indsprøjtning i huden, f. eks i maveskindet, men kan også gives flere dage i træk i hver serie.

Hvis du skal have din indsprøjtning derhjemme, kan du oplæres i at tage den selv, ellers arrangerer afdelingen, at en hjemmesygeplejerske giver dig den.

Bivirkninger

Bivirkninger er ikke-tilsigtede virkninger af medicin. Nogle bivirkninger er hyppige men ikke alvorlige. Andre er sjældne men kan være alvorlige.

Det er almindelig kendt, at kemoterapi giver bivirkninger. Nogle bivirkninger kan forebygges med medicin, mens andre er uundgåelige. Det er derfor vigtigt, at du er forberedt på disse.

I dit behandlingsforløb kan der tilstøde komplikationer, f.eks. infektioner, som kan være alvorlige og livstruende. Endvidere kan der opstå senfølger, som er bivirkninger, der viser sig efter behandlingen er afsluttet, eventuelt flere år efter.

Bivirkninger til behandlingen

Kvalme og opkastning

Du får forebyggende medicin mod kvalme i forbindelse med kemoterapien, og du får udleveret kvalmestillende tabletter, som du skal tage derhjemme de første dage. Almen utilpashed, manglende appetit og ændret oplevelse af smag forekommer hyppigt i dagene efter behandling.

Dexamethason tabletterne, som du får i forbindelse med DHAP, virker kvalmestillende, og det er derfor ikke sikkert, at problemet bliver så stort for dig. Hvis du får kvalme, begynder den som regel nogle timer efter, at du har fået behandlingen. Kvalmen kan vare fra nogle få timer til flere døgn.

Det er vigtigt, at du i den aftalte periode fortsætter med at tage din medicin mod kvalme. Tal med sygeplejersken eller lægen om din kvalme, da det kan være nødvendigt at ændre på den kvalmestillende medicin.

Hvad kan du selv gøre for at modvirke kvalme:

  • Spis, når du føler dig sulten, gerne mange små måltider i løbet af dagen
  • Drik rigeligt 2-3 liter om dagen
  • Sid op, når du spiser
  • Spis let fordøjelig mad, fx. frugt, desserter, kiks og lignende
  • Anret maden pænt; få eventuelt en anden til at anrette maden for dig.

Nogle har større tendens til kvalme end andre. Hos enkelte er kvalmen også psykologisk betinget, dvs. at kvalme kan opstå ved tanken om kemoterapien (såkaldt ”forventningskvalme”). Nogle vil i den situation have gavn af beroligende medicin på forhånd.

Hårtab

Kemoterapien medfører, at du taber håret på hovedet og eventuelt også andre steder på kroppen. Hårtabet begynder typisk 2 – 4 uger efter, at du er begyndt behandling. Håret vokser ud igen, når hele behandlingsforløbet er slut, men det kan dog ændre farve og struktur. Indenfor ½ års tid bliver håret stort set altid som det var før behandling.

Du kan få tilskud fra afdelingen til paryk.

    Gode råd:

    • Brug altid solcreme med høj faktor for at beskytte hovedbunden, når du går med bart hoved
    • Beskyt hovedet mod kulde med en hue eller et tørklæde
    • Smør hovedbunden med en fed, uparfumeret creme, hvis huden er tør eller klør

    Hud

    Din hud kan blive tør og i enkelte tilfælde meget hård og skalle af, især på hænder og fødder. Forandringerne forsvinder med tiden, når behandlingen er slut.

    Du kan under og efter behandlingsforløbet få øget pigmentering i huden (brune pletter) og lettere ved at blive skoldet, når huden bliver udsat for sollys. Du vil have øget risiko for hudkræft efter at have fået behandlingen. I sjældne tilfælde kan du få udslæt på grund af kemoterapien eller anden medicin, du bliver behandlet med.

    Hvad kan du selv gøre:

    • Anvend dagligt en fed uparfumeret fugtighedscreme
    • Brug solcreme med høj faktor og beskyt huden med tøj og hat ved ophold i stærkt sollys. Vær ikke i solen mellem kl. 12.00 og 15.00.

    Kontakt afdelingen, hvis du får udslæt, så lægen kan vurdere, om du skal have medicin for udslættet, og om der eventuelt skal ændres i din behandling.

    Negle

    Mens du får behandling, kan dine negle blive fortykkede, få striber, blive skøre og flossede med afstødning af neglens yderste lag. I nogle tilfælde kan neglene også løsne sig. Der kan gå ½ - 1 år inden neglene bliver normale.

    Hvad kan du selv gøre:

    • Klip skøre og flossede negle tæt
    • Forsegl eventuelt neglene med klar lak.

    Træthed

    De fleste oplever træthed i forbindelse med sygdommen og kemoterapien. Du kan opleve en træthed, der ikke forsvinder trods hvile og en god nattesøvn. Du skal forvente at opleve træthed i stigende omfang under behandlingen. Tal med personalet om trætheden, og hvad du kan gøre for at afhjælpe den.

    Påvirkning af blodcellerne

    Alle blodceller bliver påvirket af kemoterapien. Mellem 5 og 18 dage efter start på hver behandlingsserie er antallet af blodceller lavest. Som oftest vil antallet af blodceller være normaliseret inden start på næste serie. Nogle gange kan det dog blive nødvendigt at supplere din behandling med transfusion af blod og/eller blodplader.

    Efter hver serie kemoterapi gives indsprøjtning med vækstfaktoren g-csf. På den måde bliver perioden med lavt immunforsvar så kort som muligt.

    Infektioner

    Du har især risiko for at få infektioner i de perioder af din behandling, hvor antallet af de hvide blodlegemer er lavest.

    Du skal kontakte afdelingen, hvis du har:

    • Temperatur over 38,5˚C
    • Almen utilpashed og kulderystelser
    • Belægninger i munden eller synkesmerter
    • Hoste eller åndenød
    • Svie ved vandladningen
    • Smerter eller rifter ved endetarmen
    • Sår med tegn på betændelse i huden
    • Forkølelsessår (herpes) eller andet udslæt på huden

    Lægen vurderer, om du skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre, eller om du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.

    Hvad kan du selv gøre for at undgå infektioner:

    • God håndhygiejne efter toiletbesøg og før måltider.
    • Undgå kontakt med personer der hoster, er forkølede eller har feber.

    Blodmangel

    Du kan have øget risiko for blodmangel i perioder af din behandling. Blodmangel kan give bleghed, hovedpine, svimmelhed, hævede ben, og gøre dig kuldskær.

    Hvis du mangler blod, kan du få åndenød og hjertebanken. Hvis det sker, skal du kontakte afdelingen, så du eventuelt kan få en blodtransfusion.

    Hvad kan du selv gøre for at mindske generne ved blodmangel:

    • Undgå større fysisk anstrengelse.
    • Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder.

    Blødning

    Du kan have øget risiko for at få blødning i perioder af behandlingen, og du skal måske have transfusion med blodplader.

    Hvis du får en eller flere af følgende gener, skal du kontakte afdelingen:

    • Blødning fra næse, mund eller skede
    • Blod i afføring eller urin
    • Mange små røde prikker, specielt på benene
    • Mange blå mærker i huden

    Hvad kan du selv gøre for at undgå blødning:

    • Brug en blød tandbørste.
    • Brug elektriske barbermaskine i stedet for barberblade.
    • Tag ikke ”gigtpiller” (Ibuprofen®, Todolac®) eller medicin, der indeholder acetylsalisylsyre (Kodimagnyl®, Treo®), da de øger risikoen for blødninger og i øvrigt belaster nyrerne.
    • Undgå kraftig fysisk anstrengelse.
    • Du bør ikke drikke alkohol, hvis dit blodpladetal er lavt, da alkohol kan forstærke blødning.
    • Undgå forstoppelse.

    Specielle bivirkninger til de enkelte stoffer

    Cisplatin (Platinum®)

    Nyreskade

    Cisplatin kan forårsage nyresvigt, derfor kontrollerer vi din nyrefunktion, inden du får stoffet. Hvis din nyrefunktion er nedsat, vil du få en mindre mængde Cisplatin.

    Bivirkningerne kan være afhængige af hvor mange behandlinger, du har fået. Det er vigtigt, at du får meget væske (mindst 3 liter per døgn), så længe Cisplatin omsættes i kroppen, fordi væsken er med til at beskytte dine nyrer.

    Høreskade

    Cisplatin kan også give nedsat hørelse (i værste fald tab af hørelsen), tinnitus (hylende lyd i øret) og svimmelhed. Generne er ofte forbigående, men kan også være varige.

    Andre almindelige bivirkninger

    • Feber
    • Udslæt
    • Hudkløe
    • Forstyrrelser i hjerterytmen
    • Nedsat følsomhed i hænder og fødder

    I meget sjældne tilfælde kan Cisplatin påvirke synsnerven og i værste fald medføre blindhed.

    Cytosar (Arabine®, Ara-C®)

    Nerveskade

    Cytosar kan påvirke nervesystemet, og du kan opleve problemer med at styre dine bevægelser. Nervepåvirkningen kan også vise sig ved sløvhed eller talebesvær.

    Hvis du oplever sådanne eller lignende problemer efter, at du er begyndt med Cytosar, er det vigtigt, at du siger det til personalet. Generne forsvinder sædvanligvis gradvist af sig selv igen.

    Øjenbetændelse

    Cytosar kan give gener i øjnene. Øjendråber med binyrebarkhormon kan ofte afhjælpe denne bivirkning.

    Hjertepåvirkning

    Der kan (sjældent) forekomme hjerterytmeforstyrrelse i forbindelse med infusion. Hjertets muskulatur kan blive skadet og pumpekraften bliver i så fald svækket. Denne sjældne, men meget alvorlige bivirkning kan opstå både tidligt i forløbet, og flere år efter behandlingen.

    Fortæl lægen hvis du får gener i form af hjertesvækkelse, f.eks. åndenød og hævede fødder/ben.

    Andre almindelige bivirkninger

    • Feber
    • Udslæt
    • Hudkløe
    • Problemer med vejrtrækningen

    Dexamethason - Binyrebarkhormon

    Binyrebarkhormon kan give en række bivirkninger. Disse nævnes her kort. Skulle du få nogle af bivirkningerne uddyber læge og sygeplejerske, hvordan de afhjælpes.

    • Rastløshed
    • Søvnløshed
    • Øget appetit
    • Ophobning af væske i kroppen
    • Svedtendens
    • Forandringer i humøret: opstemthed, depression, psykose, mani, forværring af psykisk sygdom
    • Synsforstyrrelser
    • Stigning i blodsukkeret og dermed udvikling af en forbigående sukkersyge eller midlertidig forværring af en sukkersyge, som du har i forvejen. Du vil blive instrueret i, hvordan du skal forholde dig til forhøjet blodsukker. Det kan blive nødvendigt at give dig insulin.

    For at undgå gener som f.eks. søvnløshed får du tabletterne om morgenen. Tal med din læge, hvis du har behov for sovemedicin. Enkelte bliver utilpasse, når behandlingen med Dexamethason stopper. Hvis det er tilfældet for dig, kan lægen eventuelt planlægge nedtrapning af medicinen over 2 – 3 dage.

    Bivirkninger til den supplerende behandling

    Ondansetron (Zofran®)

    • Forstoppelse
    • Hovedpine
    • Leverpåvirkning
    • Meget sjældent: forstyrrelse af hjerterytmen og brystsmerter

    Vækstfaktor g-csf (f.eks Pegfilgrastin (Neulasta®)

    G-csf minder om de stoffer i kroppen, der frigives, når vi har en infektion i kroppen og kan derfor give de samme gener.

    • Knoglesmerter, rygsmerter og muskelsmerter
    • Hovedpine
    • Reaktion på indstiksstedet(venflon)
    • Leverpåvirkning
    • Meget sjældent: væske i lungerne

    Senfølger

    Påvirkning af kønshormoner (fertilitet)

    Din evne til at få børn kan blive nedsat i en periode eller måske permanent.

    Hvis du er mand, kan du vælge at deponere sæd, inden din behandling starter, så du senere har mulighed for at få børn.

    Hvis du er kvinde, så tal med lægen, om der er mulighed for at du kan få taget æg ud eller du senere kan få behandling med hormoner.

    Øget risiko for anden kræftsygdom

    Der er en let øget risiko for at få en anden kræftsygdom, som f.eks. leukæmi eller forstadie til leukæmi, nogle år efter du har fået medicinsk kræftbehandling.

    Svækket hjertepumpefunktion

    Cytarabine (Cytosar, Ara-C®) kan i sjældne tilfælde give senfølger som svækket hjerte, mange år efter behandlingen er afsluttet. Det kan betyde, at hjertet ikke kan pumpe blodet ordentligt rundt i kroppen, hvilket bl.a. kan give dig åndenød og hævede ben.

    Tiden hjemme mellem behandlingerne

    DHAP behandlingen er intensiv og anstrengende. De fleste har brug for sygemelding og måske også hjælp derhjemme i behandlingsperioden.

    • Spis og drik, så du får god og næringsrig mad og drikke. Det er ikke tiden til slankekur, så længe du bliver behandlet for din sygdom.
    • Sørg for frisk luft og daglig motion, f.eks. gåture.
    • Sørg for god nattesøvn og tag gerne en middagslur.
    • Bed venner og familie om hjælp til det praktiske.

    Mere information

    Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte os eller du kan hente oplysninger om bivirkninger og senfølger på www.medicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk.

    Du kan også læse mere generel information om din kræftsygdom, og hvordan den påvirker dit liv i patientinformationen ”Medicinsk kræftbehandling”.

    Spørgsmål

    Hvis du er i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte afdelingen.

    Kontakt altid Afdeling for Blodsygdomme ved:

    • Temperaturstigning over 38,5˚C
    • Tegn på infektion
    • Blødning som ikke stopper af sig selv
    • Forstoppelse igennem flere dage
    • Diarré, som rækker ud over 1 - 2 dage
    • Vedvarende opkastninger i mere end 1 - 2 dage.
    Redaktør