Celleforandringer på livmoderhalsen, undersøgelse af

Information om undersøgelse af celleforandringer ved hjælp af vævsprøver og celleskrab.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Ved en gynækologisk undersøgelse bliver livmoderhalsen undersøgt gennem et mikroskop og der tages eventuelt vævsprøver.

Hvad er biopsier fra livmoderhalsen?

Det er en lille smule væv fra livmoderhalsen, som tages med et specielt instrument. På den måde kan celleforandringer undersøges nærmere.

Hvad er et celleskrab?

Det er en metode, hvor man kan skrabe celler fra livmoderhalskanalen med en lille børste.

Hvordan med smerter efter undersøgelsen?

Der kan være lette smerter efter undersøgelsen.Vi anbefaler, at du tager 2 tabletter Paracetamol (Pinex, Pamol, Panodil) à 500 mg efter behov. Du må højst tage 2 tabletter á 500 mg 4 gange i døgnet. 

Hvornår kan jeg gå hjem?

Normalt kan du gå hjem umiddelbart efter undersøgelsen.

Hvad kan jeg forvente efter undersøgelsen?

Der kan komme lidt frisk blødning. 

Hvornår får jeg svar på resultat af undersøgelsen?

Inden du går hjem, aftaler du med lægen hvordan du får svar. 

Hvad skal jeg gøre for at undgå infektioner?

Så længe du bløder, bør du:

  • undgå samleje.
  • undgå karbad, svømmehal og havbad. 
  • bruge hygiejnebind fremfor tamponer.
Redaktør