Celleforandringer, laserbehandling af

Information om laserbehandling af celleforandringer i de ydre kønsorganer eller skeden.

Hvad er celleforandringer?

Celleforandringer er ikke kræft men forstadier.

Forandringerne opdeles i lette, moderate og svære celleforandringer, kaldet ”dysplasi” 

Du har fået konstateret celleforandringer på overfladen af de ydre kønsorganer eller skeden. 

Hvad er laserbehandling af celleforandringer?

Det er en metode, hvor man bruger en laserstråle til at ”brænder” forandringerne væk. 

Hvordan foregår laserbehandlingen?

Behandlingen foregår i fuld bedøvelse og varer cirka 30 minutter. 

Hvordan skal jeg forberede mig til behandlingen? 

På grund af bedøvelsen skal du møde fastende. Du kan læse mere i de patientinformationer, som du får udleveret:

  • ”Når du skal bedøves”
  • ”Forberedelse til operation”. 

Hvordan med smerter efter behandlingen?

Laserbehandling forårsager sårskorper som svier, når de falder af. Du kan smøre sårstederne med Lidokaingel. Lidokaingel får du udleveret af personalet.

Ved behov for smertestillende medicin kan du tage 2 tabletter Paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol) à 500 mg maks. 4 gange dagligt.

Du kan købe præparatet i håndkøb på apoteket.

Hvilke komplikationer kan behandlingen medføre?

Komplikationer er sjældne.

I de første 14 dage, skal du kontakte os, hvis du får:

  • Temperatur over 38 grader
  • Kraftig blødning 
  • Kraftige smerter

Derefter skal du kontakte din egen læge. 

Hvornår kan jeg blive udskrevet?

De fleste kan tage hjem efter et par timer.

Inden udskrivelsen skal du have været oppe at gå, haft vandladning samt ved behov have talt med lægen, som har behandlet dig. 

Hvordan skal jeg forholde mig efter udskrivelsen?

De laserbehandlede områder skal holdes så rene og tørre som muligt.

Sidder forandringerne udvendigt, anbefaler vi, at du:

  • Vasker med vand og sæbe flere gange dagligt, specielt i forbindelse med toiletbesøg
  • Skyller med håndbruser 
  • Tørrer forsigtigt, du kan eventuelt anvende en hårtørrer på laveste trin til at tørre sårene.

Hvordan med kontrol?

Du vil få en tid til kontrol i Kvindesygdomme, klinik 1.

Redaktør