CVP - behandling af lymfekræft

CVP er en form for kemoterapi, der gives i flere serier. For at modvirke bivirkningerne af kemoterapien, gives der supplerende medicin. Der kan opstå senfølger efter CVP-behandling.

CVP kemoterapi er en medicinsk kræftbehandling, som du skal have i flere serier. Her kan du læse om, hvordan CVP gives, og hvordan behandlingen kan påvirke dig.

Behandling

I behandlingen indgår der 4 stoffer. Da stofferne kan have forskellige navne, er de øvrige navne skrevet i parentes:

  • Cyklophosfamid (Sendoxan®) (kemoterapi)
  • Vincristin (Oncovin®) (kemoterapi)
  • Prednisolon (binyrebarkhormon)

Ofte får du CVP sammen med antistoffet Rituximab (Mabthera®), som er beskrevet i patientinformationen ”Rituximab”.

Behandlingsforløb

Behandling med CVP består af flere behandlingsserier. Der går 3 uger fra du begynder på en serie til den næste forventes at kunne starte. Hver serie er ens, og strækker sig over 5 dage.

Du kan få op til 8 behandlinger med CVP. Det præcise antal af serier, du skal have, afgør lægen. Det afhænger af hvilken type lymfekræft du har, hvor udbredt din sygdom er, din alder, hvordan du har det alment og hvor godt din sygdom reagerer på kemoterapien.

Du skal være forberedt på, at en behandling kan blive udsat, hvis din tilstand eller blodprøver ikke tillader ny behandling. Dette tager lægen stilling til fra gang til gang.

Undersøgelser i behandlingsforløbet

Inden hver behandling skal du have taget blodprøver enten 1 - 2 dage før eller samme dag. Der kan også nogle gange være behov for at du får taget blodprøver indimellem serierne.

Du får lavet en scanning (PET-CT eller CT) og knoglemarvsundersøgelse, før du starter behandling, så vi kan se hvor udbredt din sygdom er. Når du har gennemgået halvdelen af de planlagte behandlingsserier, skal du have lavet en ny scanning (PET-CT eller CT) og (hvis nødvendigt) også have lavet en knoglemarvsundersøgelse. Scanningen viser, hvor godt din sygdom reagerer på kemoterapien.

Efter behandlingen er afsluttet, får du lavet en kontrolscanning og muligvis også en knoglemarvsundersøgelse. Knoglemarvsundersøgelsen bliver normalt kun lavet, hvis du fra begyndelsen har haft kræftceller i din knoglemarv.

Sådan gives behandlingen

Behandling med CVP gives normalt klinisk. Det vil sige, at du går hjem samme dag.

Kemoterapien bliver givet som væske ind i en blodåre (infusion) den første dag i en serie. Første dag varer behandlingen cirka 2½ time, men hvis du skal have antistoffet Rituximab (Mabthera®), bliver den samlede behandlingstid meget længere.

Sådan forløber dagen

  • Når du ankommer til Afdeling for Blodsygdomme, kigger personalet på svarene på dine blodprøver, taler med dig og bestiller så kemoterapien på hospitalets apotek. Kemoterapien bliver blandet i poser med saltvand eller sukkervand.
  • I ventetiden får du udleveret kvalmestillende medicin og Prednisolon tabletter, som du skal tage cirka 1 time inden kemoterapien.
  • Inden behandlingen måler sygeplejersken blodtryk, puls og temperatur, og lægger en plastikslange i en blodåre over håndleddet (venflon).
  • Når kemoterapien er klar, kontrollerer sygeplejersken at din venflon ligger korrekt og fungerer.
  • Sygeplejersken tilslutter så kemoterapien til din venflon med en dropslange.
  • Du får udleveret kvalmestillende medicin og Prednisolon tabletter til de øvrige dage.
  • Du får en liste, hvor der står hvilken medicin du får og hvornår du skal tage den. Hvis du skal have andre tabletter som led i behandlingen, får du dem med hjem.
  • Din venflon bliver fjernet af sygeplejersken, inden du tager hjem.

Det er vigtigt at du holder armen i ro, når du får kemoterapi i blodåren, så er risikoen for at medicinen kommer ud i vævet meget lille.

Fortæl sygeplejersken, hvis du får svie og smerter omkring venflonen. Sygeplejersken vil da stoppe infusionen og give dig en modgift med det samme.

Supplerende behandling

For at modvirke bivirkningerne ved kemoterapi får du forskellige former for understøttende medicin. Det er vigtigt, at du tager dine tabletter som foreskrevet, da det er en del af den medicinske kræftbehandling.

Tablet Ondansetron (Zofran®)

Zofran® virker mod kvalme.

Tablet Allopurinol (Apurin®)

Allopurinol forhindrer at affaldsstoffer fra de ødelagte kræftceller hobes op i din krop. Disse affaldsstoffer kan skade dine nyrer og kan give podagra(urinsur gigt). Drik derfor også 2 – 3 liter væske om dagen, efter du har fået din behandling og den efterfølgende uge. Det skåner samtidig din krop, når affaldsstofferne skal udskilles.

Bivirkninger

Bivirkninger er ikke-tilsigtede virkninger af medicin. Nogle bivirkninger er hyppige men ikke alvorlige. Andre er sjældne men kan være alvorlige.

Det er almindelig kendt, at kemoterapi giver bivirkninger. Nogle bivirkninger kan forebygges med medicin, mens andre er uundgåelige. Det er derfor vigtigt, at du er forberedt på disse.

I dit behandlingsforløb kan der tilstøde komplikationer, f.eks. infektioner, som kan være alvorlige og livstruende. Endvidere kan der opstå senfølger, som er bivirkninger, der viser sig efter behandlingen er afsluttet, eventuelt flere år efter.

Bivirkninger til behandlingen

Kvalme og opkastning

Du får forebyggende medicin mod kvalme i forbindelse med kemoterapien, og du får udleveret kvalmestillende tabletter, som du skal tage derhjemme de første dage. Almen utilpashed, manglende appetit og ændret oplevelse af smag forekommer hyppigt i dagene efter behandling.

Prednisolon tabletterne, som du får i forbindelse med CVP, virker kvalmestillende, og det er derfor ikke sikkert, at problemet bliver så stort for dig.

Hvis du får kvalme, begynder den som regel nogle timer efter, at du har fået behandlingen. Kvalmen kan vare fra nogle få timer til flere døgn.

Det er vigtigt, at du i den aftalte periode fortsætter med at tage din medicin mod kvalme. Tal med sygeplejersken eller lægen om din kvalme, da det kan være nødvendigt at ændre på den kvalmestillende medicin.

Hvad kan du selv gøre for at modvirke kvalme:

  • Spis, når du føler dig sulten, gerne mange små måltider i løbet af dagen
  • Drik rigeligt 2-3 liter om dagen
  • Sid op når du spiser
  • Spis let fordøjelig mad, fx. frugt, desserter, kiks og lignende
  • Anret maden pænt; få eventuelt en anden til at anrette maden for dig.

Nogle har større tendens til kvalme end andre. Hos enkelte er kvalmen også psykologisk betinget, dvs. at kvalme kan opstå ved tanken om kemoterapien (såkaldt ”forventningskvalme”). Nogle vil i den situation have gavn af beroligende medicin på forhånd.

Hårtab

Egentligt hårtab ses mindre hyppigt ved CVP behandling. Der vil dog ofte forekomme en vis udtynding af håret. Eventuelt hårtab begynder typisk 2 – 4 uger efter, at du er begyndt behandling. Håret vokser ud igen, når hele behandlingsforløbet er slut, men det kan dog ændre farve og struktur. Indenfor ½ års tid bliver håret stort set altid som det var før behandling.

Du kan få tilskud fra afdelingen til paryk.

Gode råd:

  • Brug altid solcreme med høj faktor for at beskytte hovedbunden, når du går med bart hoved.
  • Beskyt hovedet mod kulde med en hue eller et tørklæde.
  • Smør hovedbunden ind med en fed, uparfumeret creme, hvis huden er tør eller klør.

Hud

Din hud kan blive tør og i enkelte tilfælde meget hård og skalle af, især på hænder og fødder. Forandringerne forsvinder med tiden, når behandlingen er slut.

Du kan under og efter behandlingsforløbet få øget pigmentering i huden (brune pletter) og lettere ved at blive skoldet, når huden bliver udsat for sollys. Du vil have øget risiko for at få hudkræft efter at have fået behandlingen. I sjældne tilfælde kan du få udslæt på grund af kemoterapien eller anden medicin, du bliver behandlet med.

Hvad kan du selv gøre:

  • Anvend dagligt en fed uparfumeret fugtighedscreme
  • Brug solcreme med høj faktor og beskyt huden med tøj og hat ved ophold i stærkt sollys. Vær ikke i solen mellem kl. 12.00 og 15.00.

Kontakt afdelingen hvis du får udslæt, så lægen kan vurdere, om du skal have medicin for udslættet, og om der eventuelt skal ændres i din behandling.

Negle

Mens du får behandling, kan dine negle blive fortykkede, få striber, blive skøre og flossede med afstødning af neglens yderste lag. I nogle tilfælde kan neglene også løsne sig. Der kan gå ½ - 1 år inden neglene bliver normale.

Hvad kan du selv gøre:

•     Klip skøre og flossede negle tæt
•     Forsegl eventuelt neglene med klar lak.

Træthed

De fleste oplever træthed i forbindelse med sygdommen og kemoterapien. Du kan opleve en træthed, der ikke forsvinder trods hvile og en god nattesøvn. Du skal forvente at opleve træthed i stigende omfang under behandlingen. Tal med personalet om trætheden, og hvad du kan gøre for at afhjælpe den.

Påvirkning af blodcellerne

Alle blodceller bliver påvirket af kemoterapien. Mellem 5 og 18 dage efter start på hver behandlingsserie er antallet af blodceller lavest. Som oftest vil antallet af blodceller være normaliseret inden start på næste serie.

Infektioner

Du har især risiko for at få infektioner i de perioder af din behandling, hvor antallet af de hvide blodlegemer er lavest.

Du skal kontakte afdelingen, hvis du har:

  • Temperatur over 38,5˚C
  • Almen utilpashed og kulderystelser.
  • Belægninger i munden eller synkesmerter.
  • Hoste eller åndenød.
  • Svie ved vandladningen
  • Smerter eller rifter ved endetarmen.
  • Sår med tegn på betændelse i huden.
  • Forkølelsessår (herpes) eller andet udslæt på huden.

Lægen vurderer, om du skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre, eller om du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.

Hvad kan du selv gøre for at undgå infektioner:

  • God håndhygiejne efter toiletbesøg og før måltider.
  • Undgå kontakt med personer der hoster, er forkølede eller har feber.

Blodmangel

Du kan have øget risiko for blodmangel i perioder af din behandling. Blodmangel kan give bleghed, hovedpine, svimmelhed, hævede ben, og gøre dig kuldskær.

Hvis du mangler blod, kan du få åndenød og hjertebanken. Hvis det sker, skal du kontakte afdelingen, så du eventuelt kan få en blodtransfusion.

Hvad kan du selv gøre for at mindske generne ved blodmangel:

  • Undgå større fysisk anstrengelse.
  • Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder.

Blødning

Du kan have øget risiko for at få blødning i perioder af behandlingen, og du skal måske have transfusion med blodplader. Hvis du får en eller flere af følgende gener, skal du kontakte afdelingen:

  • Blødning fra næse, mund eller skede
  • Blod i afføring eller urin
  • Mange små røde prikker, specielt på benene
  • Mange blå mærker i huden

Hvad kan du selv gøre for at undgå blødning:

  • Brug en blød tandbørste.
  • Brug elektriske barbermaskine i stedet for barberblade.
  • Tag ikke ”gigtpiller” (Ibuprofen®, Todolac®) eller medicin, der indeholder acetylsalisylsyre (Kodimagnyl®, Treo®), da de øger risikoen for blødninger og i øvrigt belaster nyrerne.
  • Undgå kraftig fysisk anstrengelse.
  • Du bør ikke drikke alkohol, hvis dit blodpladetal er lavt, da alkohol kan forstærke blødning.
  • Undgå forstoppelse.

Specielle bivirkninger til de enkelte stoffer

Cyklophosphamid (Sendoxan®)

Medicinen kan meget sjældent påvirke lungerne og medføre nedsat funktion af lungerne, ligeledes kan medicinen meget sjældent skade hjertets muskulatur.

Påvirkning af slimhinden i blæren kan i sjældne tilfælde medføre blod i urinen.

Vincristin (Oncovin®)

Forstoppelse

Medicinen kan give forstoppelse, som i værste fald kan føre til tarmslyng. Det kan være nødvendigt at tage afføringsmiddel både under behandlingen og op til en uge efter. Tal med lægen og sygeplejersken om det, så du kan få den rigtige afføringsmedicin.

Føleforstyrrelser

Vincristin påvirker de yderste nervespidser og kan derfor i tiltagende grad give prikkende fornemmelser eller føleforstyrrelser i fingre eller fødder. I værste fald kan du miste følesansen og/eller muskelkraften i f.eks. fingre og underben.

Hvis du oplever føleforstyrrelse, vanskeligheder med at sy og strikke, knappe knapper, gå på trapper eller rejse dig fra en stol, så giv lægen besked. Det kan være nødvendigt at nedsætte mængden af Vincristin eller helt stoppe med medicinen. Som regel vil føleforstyrrelserne forsvinde, når du ikke længere får Vincristin, men det kan tage meget lang tid, og i værste fald kan forandringerne være kroniske.

Vævsskade

Hvis medicinen er kommet uden for blodåren, giver det smerter og irritation i vævet. Tilkald altid personalet, hvis du oplever svie og smerter ved din venflon under behandlingen.

Prednisolon (Binyrebarkhormon)

Binyrebarkhormon kan give en række bivirkninger. Disse nævnes her kort. Skulle du få nogle af bivirkningerne uddyber læge og sygeplejerske, hvordan de afhjælpes.

  • Rastløshed, søvnløshed, øget appetit
  • Ophobning af væske i kroppen
  • Svedtendens
  • Stigning i blodsukkeret og dermed udvikling af en forbigående sukkersyge eller midlertidig forværring af en sukkersyge, som du har i forvejen. Du vil blive instrueret i, hvordan du skal forholde dig til forhøjet blodsukker. Det kan blive nødvendigt at give dig insulin
  • Forandringer i humøret: opstemthed, depression, psykose, mani, forværring af psykisk sygdom
  • Synsforstyrrelser

For at undgå gener som f.eks. søvnløshed får du tabletterne om morgenen. Tal med din læge, hvis du har behov for sovemedicin. Enkelte bliver utilpasse, når behandlingen med Prednisolon stopper. Hvis det er tilfældet for dig, kan lægen eventuelt planlægge nedtrapning af medicinen over 2 – 3 dage.

Bivirkninger til den supplerende behandling

Ondansetron (Zofran®)

  • Forstoppelse.
  • Hovedpine.
  • Leverpåvirkning.
  • Meget sjældent: forstyrrelse af hjerterytmen og brystsmerter.

Allopurinol

  • Hudkløe.
  • Hududslæt.
  • Diarre.

Senfølger

Påvirkning af kønshormoner (fertilitet)

Din evne til at få børn kan blive nedsat i en periode eller måske permanent.

Hvis du er mand, kan du vælge at deponere sæd, inden din behandling starter, så du senere har mulighed for at få børn.

Hvis du er kvinde, så tal med lægen om der er mulighed for at du kan få taget æg ud eller du senere kan få behandling med hormoner.

Øget risiko for anden kræftsygdom

Der er en let øget risiko for at få en anden kræftsygdom, som f.eks. leukæmi eller forstadie til leukæmi, nogle år efter du har fået medicinsk kræftbehandling.

Svækket hjertepumpefunktion

Adriamycin® kan i sjældne tilfælde give senfølger som svækket hjerte mange år efter behandlingen er afsluttet. Det kan betyde, at hjertet ikke kan pumpe blodet ordentligt rundt i kroppen, hvilket bl.a. kan give dig åndenød og hævede ben.

    Tiden hjemme mellem behandlingerne

    Nogle patienter kan passe deres arbejde mellem behandlingerne og have en hverdag næsten som de plejer. Andre har brug for et par ekstra dage fri, nedsat tid eller helt at holde op med at arbejde under hele behandlingsforløbet. Det afhænger også af, hvilket arbejde du har.

    • Spis og drik, så du får god og næringsrig mad og drikke. Det er ikke tiden til slankekur, så længe du bliver behandlet for din sygdom.
    • Sørg for frisk luft og daglig motion, f.eks. gåture.
    • Sørg for god nattesøvn og tag gerne en middagslur.
    • Bed venner og familie om hjælp til det praktiske.

    Mere information

    Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte os eller du kan hente oplysninger om bivirkninger og senfølger på www.medicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk.

    Du kan også læse mere generel information om din kræftsygdom, og hvordan den påvirker dit liv i patientinformationen ”Medicinsk kræftbehandling”.

    Spørgsmål

    Hvis du er i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte afdelingen.

    Kontakt altid Afdeling for Blodsygdomme ved:

    • Temperaturstigning over 38,5˚C
    • Tegn på infektion
    • Blødning som ikke stopper af sig selv
    • Forstoppelse igennem flere dage
    • Diarré, som rækker ud over 1 - 2 dage
    • Vedvarende opkastninger i mere end 1 - 2 dage.
    Redaktør