COPE-21 - Behandling af lymfekræft

COPE-21 er en form for kemoterapi, der gives i flere serier. For at modvirke bivirkningerne af kemoterapien, gives der supplerende medicin. Der kan opstå senfølger efter COPE-21-behandling.

COPE-21 kemoterapi er en medicinsk kræftbehandling, som du får i flere serier. Læs om COPE-21 og hvordan behandlingen kan påvirke dig.

Behandling

Der indgår 4 stoffer i behandlingen. Stofferne kan have forskellige navne, de øvrige navne er skrevet i parentes:

  • Cyklofosfamid (Sendoxan) – kemoterapi
  • Oncovin (Vincristin) – kemoterapi
  • Prednisolon – binyrebarkhormon
  • Etoposid (Vepesid) – kemoterapi

Du får COPE-21 sammen med antistoffet Rituximab. Læs mere om antistoffet i patientinformationen ”Rituximab”.

Behandlingsforløb

Behandling med COPE-21 består af flere behandlingsserier. Der går 21 dage mellem hver serie og hver serie varer 5 dage.

Du får 6-8 behandlingsserier med COPE-21. Din læge bestemmer, hvor mange serier du skal have. Det afhænger af, hvilken type lymfekræft du har, hvor udbredt din sygdom er, din alder, hvordan du har det alment og hvor godt din sygdom reagerer på behandlingen.

Undersøgelser i behandlingsforløbet

Du skal have taget blodprøver inden hver behandling - enten 1 - 2 dage før eller samme dag. Der kan også nogle gange være behov for, at du får taget blodprøver indimellem serierne.

Før du starter behandling, får du lavet en skanning (PET-CT eller CT) og knoglemarvsprøve. Det viser lægen, hvor udbredt din sygdom er.

Når du har gennemgået halvdelen af de planlagte behandlingsserier, skal du have lavet en ny scanning (PET-CT eller CT) og (hvis nødvendigt) også have lavet en knoglemarvsundersøgelse. Scanningen viser, hvor godt din sygdom reagerer på kemoterapien.

Cirka 4 - 12 uger efter behandlingen er afsluttet, får du lavet en kontrolscanning og muligvis også en knoglemarvsundersøgelse. Knoglemarvsundersøgelsen bliver normalt kun lavet, hvis du fra begyndelsen har haft kræftceller i din knoglemarv.

Sådan får du behandlingen

Behandlingen med COPE-21 får du normalt ambulant. Det vil sige, at du går hjem samme dag.

Kemoterapien får du som væske ind i en blodåre (infusion). Behandlingen varer cirka 1½ time. Ska du også have antistoffet Rituximab, bliver den samlede behandlingstid længere.

Sådan forløber dagen

  • Når du kommer til afdelingen, ser personalet svarene på dine blodprøver, taler med dig og bestiller derefter kemoterapien på hospitalets apotek.
  • I ventetiden får du udleveret kvalmestillende medicin og Prednisolon tabletter, som du skal tage ½-1 time inden, du får behandlingen.
  • Inden behandlingen måler sygeplejersken blodtryk, puls og temperatur, og lægger en plastikslange i en blodåre over håndleddet (venflon).
  • Sygeplejersken kontrollerer, at din venflon ligger korrekt og fungerer, herefter tilslutter hun kemoterapien til din venflon.
  • Det er vigtigt, at du holder armen i ro, når du får kemoterapi i en blodåre. Det minimerer risikoen for, at medicinen kommer ud i vævet.
  • Fortæl sygeplejersken, hvis du får svie eller smerter omkring venflonen. Er det tilfældet, stopper sygeplejersken kemoterapien og kontakter lægen.
  • Du får udleveret kvalmestillende medicin og Prednisolon tabletter til de øvrige dage. Hvis du skal have andre tabletter som en del af behandlingen, får du også dem med hjem.
  • Du får en liste, hvor der står, hvilken medicin du får og hvornår du skal tage den.

Understøttende behandling

For at forebygge bivirkninger til kemoterapi får du forskellige former for understøttende medicin. Det er vigtigt, at du tager tabletterne som foreskrevet, da de er en del din behandling for kræft.

Tablet Ondansetron

Ondansetron virker mod kvalme.

Tablet Allopurinol

Allopurinol forhindrer, at affaldsstoffer fra de ødelagte kræftceller hober sig op i din krop. Affaldsstofferne kan skade dine nyrer og kan give podegra (urinsur gigt). Drik derfor 2-3 liter væske om dagen, efter du har fået din behandling og den efterfølgende uge. Det hjælper din krop med at udskille affaldsstofferne.

Tablet Pantoprazol

Forebygger mavesår.

Tablet Sulfamethoxazol med trimethoprim

Forebygger alvorlig infektion.

Tablet Aciclodan

Forebygger herpes.

Injektion Filgrastim

Filgrastim stimulerer knoglemarven til at danne hvide blodlegemer, så du hurtigere får gendannet dit immunforsvar. Filgrastim bliver givet en gang i hver serie som en indsprøjtning i underhuden, fx i maveskindet.

Hvis du skal have indsprøjtningen derhjemme, kan du lære selv at tage den eller afdelingen arrangerer, at en hjemmesygeplejerske giver dig den.

Bivirkninger

Bivirkninger er ikke-tilsigtede virkninger af medicin. Nogle bivirkninger er hyppige og ikke alvorlige. Andre er sjældne og kan være alvorlige.

Det er almindeligt kendt at kemoterapi giver bivirkninger. Nogle bivirkninger kan vi forebygge, andre kan vi ikke. Derfor er det vigtigt, at du er forberedt på dem. I dit behandlingsforløb kan du få komplikationer fx lungebetændelse, der kan være alvorlig og livstruende.

Derudover kan du få senfølger, som er bivirkninger, der viser sig, efter behandlingen er afsluttet – eventuelt flere år efter.

Bivirkninger til behandlingen

Kvalme og opkastning

Du får medicin, der forebygger kvalme. Hvis du får kvalme, begynder den som regel nogle timer efter, du har fået behandling. Kvalmen kan vare fra nogle få timer til flere timer. Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage din medicin mod kvalme. Tal med sygeplejersken eller lægen om din kvalme, da der kan være behov for at ændre den kvalmestillende medicin.

Hvad kan du selv gøre for at modvirke kvalme?

  • Spis, når du føler dig sulten, gerne mange små måltider i løbet af dagen
  • Drik gerne 2-3 liter væske om dagen
  • Sid op, når du spiser
  • Spis let fordøjelig mad, fx frugt, desserter, kiks og lignende
  • Anret maden pænt, få eventuelt en anden til at anrette maden for dig.

Hårtab

Kemoterapien gør, at du taber håret på hovedet og måske også på kroppen. Hårtabet begynder typisk 2-4 uger efter, at du er begyndt på behandlingen. Håret vokser ud igen, når hele dit behandlingsforløb er slut. Dit hår kan ændre farve og struktur, men indenfor ½ år bliver håret stort set altid, som det var før behandlingen.

Du kan få tilskud til paryk eller anden hovedbeklædning fra afdelingen.

Træthed

De fleste oplever træthed i forbindelse med sygdommen og kemoterapien. Du kan opleve en træthed, der ikke forsvinder trods hvile og en god nattesøvn. Du kan forvente at opleve træthed i stigende omfang under behandlingen. Tal med sygeplejersken om trætheden og hvad du kan gøre for at afhjælpe den.

Påvirkning af blodcellerne

Alle blodceller bliver påvirket af kemoterapien. Mellem 5 og 12 dage efter start på hver behandlingsserie er antallet af blodceller lavest. Som oftest vil antallet af blodceller være normaliseret inden start på næste serie.

Infektioner

Du har især risiko for at få infektioner i de perioder af din behandling, hvor antallet af de hvide blodceller er lavest.

Du skal kontakte afdelingen, hvis du har:

  • Temperatur over 38,5˚C
  • Almen utilpashed og kulderystelser
  • Belægninger i munden eller synkesmerter
  • Hoste eller åndenød
  • Svie ved vandladningen
  • Smerter eller rifter ved endetarmen
  • Sår med tegn på betændelse i huden
  • Forkølelsessår eller andet udslæt på huden.
  • Lægen vurderer, om du skal være på hospitalet og have behandling med antibiotika i en blodåre eller om du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.

Hvad kan du selv gøre for at undgå infektioner:

  • God håndhygiejne efter toiletbesøg og før måltider
  • Undgå kontakt med personer, der hoster, er forkølede eller har feber.

Blodmangel

Du kan have øget risiko for blodmangel i perioder af din behandling. Blodmangel kan give bleghed, hovedpine, svimmelhed, hævede ben, og gøre dig kuldskær.

Hvis du mangler blod, kan du få åndenød og hjertebanken. Hvis det sker, skal du kontakte afdelingen, så du eventuelt kan få en blodtransfusion.

Hvad kan du selv gøre for at mindske generne ved blodmangel:

  • Undgå større fysisk anstrengelse
  • Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder

Blødning

Du kan have øget risiko for at få blødning i perioder af behandlingen, og du skal måske have transfusion med blodplader.

Hvis du får en eller flere af følgende gener, skal du kontakte afdelingen:

  • Blødning fra næse, mund eller skede
  • Blod i afføring eller urin
  • Mange små røde prikker, specielt på benene
  • Mange blå mærker i huden.

Hvad kan du selv gøre for at undgå blødning:

  • Brug en blød tandbørste.
  • Brug en elektrisk barbermaskine i stedet for barberblade.
  • Tag ikke ”gigtpiller” som Ibuprofen eller medicin, der indeholder acetylsalisylsyre, fx Kodimagnyl, Treo, da de øger risikoen for blødninger og i øvrigt belaster dine nyrer.
  • Undgå kraftig fysisk anstrengelse.
  • Du bør ikke drikke alkohol, hvis dit blodpladetal er lavt, for alkohol kan forstærke blødning.
  • Undgå forstoppelse.

Specielle bivirkninger til de enkelte stoffer i behandlingen

Cyklophosphamid (Sendoxan)

Medicinen kan meget sjældent medføre nedsat funktion af lungerne og skade muskulaturen i hjertet.

Oncovin (Vincristin)

Forstoppelse

Medicinen kan give forstoppelse, som i værste fald kan føre til tarmslyng. Det kan være nødvendigt at tage afføringsmiddel under behandlingen og op til en uge efter. Tal med lægen eller sygeplejersken om det, så du får den rigtige afføringsmedicin.

    Føleforstyrrelser

    Oncovin påvirker de yderste nervespidser og kan derfor i tiltagende grad give prikkende fornemmelser eller føleforstyrrelser i fingre og fødder. I svære tilfælde kan du miste følesansen og/eller muskelkraften i fx fingre eller underben.

    Hvis du får føleforstyrrelser, fx vanskeligheder med at sy eller strikke, knappe knapper, gå på trapper eller rejse dig fra en stol, så giv lægen besked. Det kan være nødvendigt at sætte dosis af Oncovin ned eller helt at stoppe med medicinen. Som regel forsvinder føleforstyrrelserne, når du ikke længere får Oncovin. Det kan tage meget lang tid og i værste fald kan forandringerne være kroniske.

    Vævsskade

    Hvis medicinen kommer uden for blodåren, giver det smerter og irritation i vævet.

    Etoposid (Vepesid)

    Medicinen kan medføre feber, forhøjet blodtryk, svimmelhed, påvirkning af nerverne i fingre og fødder og i sjældne tilfælde påvirke lever eller lunger, samt give kramper. Du kan få hudkløe eller udslæt. Umiddelbart i forbindelse med behandlingen kan du få rødme i ansigtet.

    Binyrebarkhormon - Prednisolon

    Binyrebarkhormon kan give en række bivirkninger. De bliver kort nævnt nedenfor. Hvis du får nogle af bivirkningerne, så sig det til lægen eller sygeplejersken.

    • Rastløshed, søvnløshed, øget appetit
    • Ophobning af væske i kroppen
    • Svedtendens
    • Forhøjet blodsukker og dermed udvikling af en forbigående sukkersyge eller midlertidig forværring af en sukkersyge, som du har i forvejen. Du bliver instrueret i, hvordan du skal forholde dig til det forhøjede blodsukker. Det kan blive nødvendigt at give dig insulin
    • Forandringer i humøret fx opstemt, depression, psykose, mani, forværring af psykisk sygdom
    • Synsforstyrrelser.

    For at undgå gener som fx søvnløshed skal du tage tabletterne om morgenen. Tal med din læge, hvis du får behov for sovemedicin. Enkelte bliver utilpasse, når behandlingen med Prednisolon stopper. Hvis det er tilfældet for dig, kan lægen eventuelt planlægge nedtrapning af medicinen over 2-3 dage.

    Senfølger

    Påvirkning af kønshormoner (fertilitet)

    Din evne til at få børn kan blive nedsat i en periode eller måske varigt.

    Hvis du er mand, kan du vælge at deponere sæd, inden din behandling starter, så du senere har mulighed for at få børn.

    Hvis du er kvinde, så tal med lægen, om der er mulighed for, at du kan få taget æg ud eller du senere kan få behandling med hormoner.

    Tiden hjemme mellem behandlingerne

    Nogle kan passe deres arbejde mellem behandlingerne og have en hverdag, næsten som de plejer. Andre har brug for et par ekstra dage fri, nedsat tid eller helt holde op med at arbejde under hele behandlingsforløbet. Det afhænger også af, hvilket arbejde du har.

    • Spis og drik, så du får god og næringsrig mad og drikke. Det er ikke tiden til slankekur, så længe du bliver behandlet for din sygdom.
    • Sørg for frisk luft og daglig motion, f.eks. gåture.
    • Sørg for god nattesøvn og tag gerne en middagslur.
    • Bed familie og venner om hjælp til det praktiske.

    Mere information

    Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingen eller du kan hente oplysninger om bivirkninger og senfølger på www.medicin.dk eller www.indlaegsseddel.dk.

    Du kan også læse mere generel information om din kræftsygdom, og hvordan den påvirker dit liv i patientinformationen ”Medicinsk kræftbehandling”.

    Spørgsmål, hvis du er i tvivl

    Hvis du er i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte afdelingen.

    Kontakt altid afdelingen ved:

    • Temperaturstigning over 38,5˚C
    • Andre tegn på infektion fx almen utilpashed, hoste, kulderystelser
    • Blødning
    • Forstoppelse igennem flere dage
    • Diarré som varer mere end 1 - 2 dage
    • Opkastninger i mere end 1 - 2 dage.
    Redaktør