Byld i bughulen

Proceduren og forløb når en byld i bughulen skal tømmes.

En byld (abscess) i bughulen er en lokaliseret betændelseansamling i et organ eller mellem organerne og tarme. 

En byld kan opstå efter en operation, men kan også dannes uden. 

Symptomer 

De typiske symptomer på en byld i bughulen er svingende temperatur, smerter og utilpashed i form af træthed, manglende appetit og kvalme. 

Diagnose

Ved en byld i bughulen viser en blodprøve oftest et øget antal hvide blodlegemer. Hvis bylden ligger op mod indersiden af bugvæggen, kan huden være rød og varm. Maveregionen er øm, når du trykker over bylden. Bylden kan bryde igennem til huden, så der tømmes pus fra bylden til huden. Det samme kan forekomme ved dybereliggende bylder via en såkaldt fistel - kanal der løber fra bylden til hudens overflade. 

Den endelige diagnose stilles ved enten ultralyd- eller CT-skanning. Almindeligvis foretager vi først en ultralydskanning, da den undersøgelse giver mulighed for samtidig at behandle bylden. 

Hvis skanningen bekræfter mistanken om en byld, kan lægen med en tynd nål suge pus ud fra bylden, som sendes til nærmere undersøgelse for bakterierne og deres følsomhed over for diverse antibiotika (dyrkning og resistens). 

Behandling 

I 90% af tilfældene kan en byld i bughulen behandles med ultralydvejledt drænage i lokalbedøvelse. 

Hos de øvrige 10% skal bylden drænes med et større dræn i lokal bedøvelse eller ved kirurgisk drænage i fuld bedøvelse.  

Ultralydvejledtnåledrænage

Ved nåledrænage fører lægen en tynd nål (diameter ca. 1 mm) gennem huden ind til bylden. Med en sprøjte suges bylden tom for pus, og med saltvandsskylninger renses området yderligere. Herefter fjernes nålen. 

Ultralydvejledt kateterdrænage 

Ved kateterdrænage fører lægen under lokalbedøvelse et tyndt plastikrør (diameter ca 2 mm) ind gennem huden ind til bylden. Med en sprøjte suges bylden tom for pus, og med saltvandsskylninger renses området yderligere. 

Kateteret gøres fast til huden med plaster og forbindes til en drænpose via en drænslange. 

Herved kan yderligere pus og skyllevæske løbe fra bylden ned i drænposen. 

For at sikre at kateteret ikke stopper til og for at rense bylden ydeligere, skal kateteret og bylden dagligt skylles med saltvand, helst 2-4 gange. Dette sker enten ved sygeplejerske i sengeafsnittet eller ved hjemmesygeplejerske.En kateretdrænage vil typisk vare 5-10 dage. 

Et godt tegn på at behandlingen virker er faldende temperatur, faldende hvide blodlegemer i blodet og aftagende smerter. Desuden vil mængden af pus i drænposen (mellem skylningerne) tager af. 

Hvis behandlingen ikke virker eller der er kommet en ny byld, er det nødvendigt med endnu en kateteranlæggelse eller nåledrænage. 

Symptomer på manglende eller utilstrækkelig tømning af bylden kan være feber, kulderystelser og smerter. 

Ubehag og risiko ved behandlingen

Ved indstik med kateter eller nål vil der være en ganske lille risiko for komplikation i form af blødning og i meget sjældne tilfælde er det nødvendigt at operere på grund af en blødningskomplikation. 

Der kan være ubehag omkring indstikstedet nogle få timer efter behandlingen, men der må ikke komme tiltagende smerter eller feber. 

Hvis behandlingen er foregået ambulant

Ved tiltagende smerte, feber eller svimmelhed bedes du kontakte akuttelefon 1813 eller vagthavende læge på telefon 38 68 25 62.

Redaktør