Bughulen, byld i (indlæggelse)

Forløbet i forbindelse med en byld i bughulen.

Vi har udarbejdet denne patientinformation for at give svar på en række spørgsmål, du har iforbindelse med din behandling. Patientinformationen er kun tænkt som et supplement til den mundtlige information, du får på afdelingen.

En byld (latin: abscess) i bughulen er en lokaliseret betændelseansamling i et organ eller mellem organerne og tarme. En byld kan opstå efter et kirurgisk indgreb, men ses også uden forudgående kirurgiske indgreb.

Symptomer

De typiske symptomer på en byld i bughulen er springende temperatur, smerter og almen utilpashed i form af træthed, manglende appetit og kvalme.

Diagnose

Ved en byld i bughulen viser en blodprøve oftest et øget antal hvide blodlegemer. Hvis bylden ligger op mod indersiden af bugvæggen, kan der forekomme rødme og varme af huden, og der vil være ømhed, når der trykkes i maveregionen over bylden.

Disse bylder kan eventuelt perforere til huden, hvorved der udtømmes pus fra bylden til huden. Det samme kan forekomme ved dybereliggende bylder via en såkaldt fistel (kanal der løber fra bylden til hudens overflade).

Den endelige diagnose stilles ved enten ultralyd- eller CT-skanning. Almindeligvis foretages først ultralydskanning, idet undersøgelsen giver mulighed for samtidig behandling af bylden.

Hvis skanningen bekræfter mistanken om en byld, kan lægen med en tynd nål suge pus ud fra bylden, som sendes til nærmere undersøgelse for bakterierne og deres følsomhed overfor div. antibiotika (dyrkning og resistens).

Behandling

I 90% af tilfældene kan en byld i bughulen behandles med ultralydvejledt drænage i lokalbedøvelse. Der gives eventuelt antibiotika i forbindelse med den primære drænage af bylden.

Hos de øvrige 10 % dræneres bylden med et større dræn på Afdeling for Røntgen og Skanning i lokal bedøvelse eller ved kirurgisk drænage i fuld bedøvelse.

Ultralydvejledt kateterdrænage

Ved kateterdrænage indfører lægen et tyndt plastikrør (diameter cirka 2 mm) gennem huden ind til bylden. Med en sprøjte suges bylden tom for pus, og med saltvandsskylninger kan området yderligere renses.

Kateteret fastgøres til huden med plaster (eventuelt en lille tråd) og forbindes til en drænpose via en drænslange. Herved kan yderligere pus og skyllevæske løbe fra bylden ned i drænposen.

For at sikre at kateteret ikke tilstoppes samt for at rense yderligere i bylden, skal kateteret og bylden skylles med saltvand dagligt, helst to til fire gange. Der anvendes cirka 10 ml saltvand ved hver skylning med mindre andet er aftalt.

Ultralydvejledt nåledrænage

Ved nåledrænage indfører lægen en tynd nål (diameter cirka 1 mm) gennem huden ind til bylden. Med en sprøjte suges bylden tom for pus og med saltvandsskylninger kan området yderligere renses. Herefter fjernes nålen.

Ved både kateter- og nåledrænage skal der efterfølgende foretages regelmæssige ultralydskanninger. Almindeligvis foretages første ultralydskontrol efter tre til fire dage for at sikre at behandlingen forløber tilfredsstillende.

Hvis skanningen viser manglende effekt eller måske en ny byld, kan yderligere kateteranlæggelse eller nåledrænage komme på tale.

Symptomer på manglende eller insufficient tømning af bylden kan være feber, kulderystelser og smerter.

Varigheden af en kateretdrænage eller en nåledrænage vil typisk være fem til ti dage. Et godt tegn på, at behandlingen virker, er faldende temperatur, faldende hvide blodlegemer i blodet og aftagende smerter.

Desuden at produktionen af pus i drænposen (mellem skylningerne) aftager.

Du kan under drænage af en byld i bughulen (kateterdrænagen og nåledrænagen) gå på orlov fra afdelingen. Ved kateterdrænage aftales om skylningerne eventuelt foretages af pårørende eller hjemmesygeplejerske.

Der aftales individuelt, hvornår du skal komme på afdelingen eller om den videre kontrol skal finde sted i vores klinik.

Ubehag og risiko ved behandlingen

Ved indstik med kateter eller nål vil der være en ganske lille risiko for komplikation i form af blødning og i meget sjældne tilfælde vil en operation blive nødvendig ved en blødningskomplikation. Der kan være nogen ubehag omkring punkturstedet nogle få timer efter behandlingen, men der må ikke komme tiltagende smerter eller feber.

Redaktør