Brystrekonstruktion

Ved brystrekonstruktion genopretter vi det fjernede bryst.

Brystrekonstruktion er en operation, som har til formål at genopbygge det fjernede bryst. I nogle tilfælde kan det foregå samtidig med, at brystet fjernes, i andre tilfælde først ved en senere operation.

Hvad er en brystrekonstruktion

Operationen har til formål at genskabe en passende brystform, men vil aldrig kunne genoprette det bortopererede brysts funktioner. Rekonstruktionen er en erstatning for det mistede bryst, og vil føles anderledes og se anderledes ud end det raske bryst.

Ved hjælp af brystimplantater eller ved hjælp af kvindens eget væv kan man skabe en brystefterligning, så det ikke længere er nødvendigt at anvende en udvendig brystprotese.

Et vellykket resultat efter en brystrekonstruktion er et ”bryst”, som i størrelse, facon, placering, konsistens og farve ligner det raske bryst, men der vil altid være forskelle både i form og konsistens. Et protesebryst er for eksempel fastere end et normalt bryst. En realistisk forventning er, at man ser ud nogenlunde som før med bh på. Uden bh vil der være synlige forskelle på det rekonstruerede og det raske bryst.

I en del tilfælde vil det være nødvendigt også at foretage en operation på det raske bryst, for at opnå et nogenlunde symmetrisk resultat.
Nogle kvinder vil også have behov for rekonstruktion efter fjernelse af en knude i brystet.

Hvem kan få brystrekonstruktion og hvornår kan det gennemføres?

Målgruppen er kvinder med forstadier til brystkræft, kvinder med brystkræft eller tidligere brystkræft og kvinder med stor risiko for at udvikle brystkræft (arvelig brystkræft).

Nogle kan tilbydes brystrekonstruktion i den samme operation, hvor man fjerne brystvævet; såkaldt primær brystrekonstruktion (forebyggende operation og forstadier til brystkræft og i særlige tilfælde med brystkræft).
Andre vil være bedst tjent med at vente til kræftbehandlingen er overstået, og kan så få foretaget såkaldt sekundær brystrekonstruktion. Det kan ske tidligst 6 måneder efter kemoterapien er overstået. Hvis man også har fået strålebehandling, er det bedst at vente ca. 1 år. Man kan udføre brystrekonstruktion mange år efter brystet er fjernet.

Det skal understreges, at en brystrekonstruktion ikke forhindrer evt. supplerende kræftbehandling med kemoterapi, strålebehandling eller antihormonbehandling.

En brystrekonstruktion vil sjældent skjule et tilbagefald af brystkræftsygdommen. Det vil fortsat være muligt, at foretage almindelig kontrol med klinisk undersøgelse, ultralydsskanning og evt. CT og MR-scanning af det rekonstruerede bryst.

Hvis du ryger

Risiko for komplikationer stiger betydeligt, hvis du ryger.
Du skal holde op med at ryge mindst 6 uger før operationen. Og vi anbefaler, ar du ikke ryger i helingsperioden, dvs. mindst 3 uger efter operationen. Dette er Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Hvis det er nødvendigt for dig at bruge godkendte nikotin-erstatninger i form af for eksempel plaster eller tyggegummi, må du gerne det, men det er bedst helt at undvære nikotin.

Hvis du drikker alkohol

Vi anbefaler at du ikke drikker alkohol i mindst 4 uger før din operation og frem til dagen, hvor du skal have fjernet dine tråde. Hvis du drikker selv små mængder alkohol, kan det medføre en større risiko for komplikationer, for eksempel infektioner i operationssår og problemer med blødning.

Hvordan foretages en brystrekonstruktion?

Brystrekonstruktionen er en stadieopdelt proces og omfatter flere operationer:

  • rekonstruktion af brystfylde
  • rekonstruktion af brystvorte
  • evt. korrektion af det raske bryst for at skabe symmetri

Det er ikke sikkert at du behøver eller ønsker alle operationerne
Du skal regne med at et rekonstruktionsforløb varer ca. ½ - 1 år. Det kan vare længere, hvis der kommer komplikationer.

Hvilke operationsmetoder findes?

Rekonstruktion af brystfylden er den grundlæggende del af enhver brystrekonstruktion.
Der benyttes forskellige metoder:

  • anvendelse af implantater/proteser
  • anvendelse af eget væv suppleret med indoperation af implantat
  • anvendelse af eget væv alene

Metoderne forklares nedenfor.

Anvendelse af implantater/proteser

Der anvendes 2 metoder: Expansionsmetoden og implantat og mesh metoden.

Expansionsmetoden

Hvis der er problemer med at opnå tilstrækkelig brystfylde ved brug af et brystimplantat, må man udvide vævet først. Hertil anvendes en protese, som kan fyldes op gradvist - en såkaldt expanderprotese.
Metoden kan anvendes til både primær og sekundær rekonstruktion.

Expanderen indopereres i en lomme mellem ribbenene og brystmuskulaturen. Den har en påfyldningsventil enten i selve membranen eller koblet dertil via en plastikslange. Man fylder en lille smule saltvand i under operationen.

Under operationen lægges flere dræn, som fjernes efterhånden, når der ikke længere kommer blod og sårvæske ud.
Efter operationen fyldes mere saltvand i expanderen. Man stikker med en tynd nål gennem huden ind i ventilen.

Første påfyldning foregår normalt på klinikken 14 dage efter operationen, og herefter kommer du 1 gang om ugen. Så kan hud og muskel udvide sig gradvist, indtil brystfylden er tilpas.
I reglen skal der påfyldes 3-6 gange afhængig af, hvor stort brystet skal være. Saltvandspåfyldningerne kan medføre spændingsfornemmelse, der kan vare timer til få dage, og vi anbefaler, at du tager 2 tabletter paracetamol (panodil/pinex), før du kommer.

Der er som regel ikke behov for sygemelding under udvidelsesprocessen.
Når en passende bryststørrelse er opnået, skal der gå ca. 3 måneder før expanderen kan skiftes til det endelige implantat.

Indlæggelsestid: 3-5 dage.
Sygemelding: 3-4 uger.

Implantat og mesh metoden

Ved en primær brystrekonstruktion genopbygger man brystet samtidig med, at brystkirtelvævet fjernes. Man bevarer så meget af brysthuden som muligt. Når kirtelvævet er fjernet, tildannes en passende lomme under brystmusklen, som ”forlænges” med en såkaldt mesh En mesh er en biologisk membran/plade, et biologisk net eller et kunststofnet. Der kan anvendes forskellige materialer, og nye kommer jævnligt på markedet. Meshen danner en indre forstærkning mellem hud/underhud og implantatet.

Herefter kan man indoperere det endelige implantat i lommen under brystmusklen, hvis hud- og muskelforholdene tillader det, således at der kun skal opereres én gang. Almindeligvis anvendes et implantat med indhold af silikone, fordi det er det materiale, som ligner brystvæv mest.

Under operationen lægges flere dræn, som fjernes efterhånden, når der ikke længere kommer blod og sårvæske ud.

Operationen foregår i samarbejde mellem brystkirurg og plastikkirurg. Vi foretager sammen optegning på dit bryst før operationen. Brystkirurgen opererer først og fjerner kirtelvævet under huden, og herefter overtager plastikkirurgen operationen og foretager brystrekonstruktionen.

I nogle tilfælde kan brystvorteområdet bevares, i andre fjernes det. Det afhænger af årsagen til operationen og besluttes i samråd med brystkirurgen.

Ved rekonstruktion med implantat og mesh er der lidt større risiko for komplikationer (infektion, og helingsproblemer). Der er som regel også behov for lidt længere drænbehandling (8-14 dage).
Følesansen i det rekonstruerede bryst bliver mindre end før.

Ikke alle egner sig til denne metode, og der må derfor hos hver enkelt patient tages omhyggelig stilling til, hvilken metode, der egner sig bedst.

Indlæggelsestid: 4-8 dage.
Sygemelding: ca. 4 uger.

Bivirkninger og komplikationer efter implantatkirurgi

Du kan opleve føleforstyrrelser og hævelser omkring arrene, hvilket er almindelige bivirkninger.
Hvis du får en infektion eller alvorlige helingsproblemer, kan det blive nødvendigt at fjerne protesen (3-5 % af tilfældene). Hvis det er nødvendigt at fjerne implantatet, kan et nyt rekonstruktionsforsøg gøres efter minimum 3 måneder.
Opstår der blødning efter operationen, er det i reglen under indlæggelsen og re-operation kan blive nødvendig.

Et indopereret fremmedlegeme som et brystimplantat vil altid blive indkapslet af arvæv. Hos nogle bliver det fastere med tiden. Det kalder vi kapseldannelse. Det sker hos ca. 25 % over en periode på 6-10 år. Det gør, at brystet bliver fastere og måske ømt og faconen ændres. En ny operation, hvor man løsner eller fjerner det strammende arvæv, kan blive nødvendig.
Efter en brystkonstruktion med implantat får ca. 50 % behov for mindst 1 korrigerende operation i løbet af de første 10 år, ofte på grund af kapseldannelse og/eller asymmetri.

Er der helbreds-risici ved brystimplantater?

Siden begyndelsen af 1990-erne har der været en del debat om specielt silikoneholdige brystimplantater. Der har været mistanke om, at proteserne kunne medføre bl.a. gigt- og bindevævssygdomme på grund af udsivning af silikone. Dette har imidlertid aldrig kunnet påvises videnskabeligt. Nogle anbefaler for en sikkerheds skyld, at man ikke indopererer et fremmedlegeme, hvis man lider af en alvorlig bindevævssygdom, for eksempel sklerodermi eller lupus erytematosus.

For nylig har man erkendt, at der måske er en sammenhæng med brystimplantater og udvikling af en meget sjælden form for lymfekræft, som kan opstå i brystet (Anaplastisk large cell lymphoma). Man vurderer, at en blandt 5 millioner kvinder vil udvikle denne sygdom, som i de fleste tilfælde heldigvis har vist sig at være ret godartet.

De brystimplantater, der anvendes i dag, har bedre holdbarhed end tidligere, men de kan gå i stykker, og man skal regne med at holdbarheden ikke er livsvarig. På nuværende tidspunkt regner man med, at op til 15 % af brystimplantater går i stykker i løbet af 10 år. De fleste kvinder får derfor behov for en operation hvor protesen udskiftes efter 10-20 år.
Aktuelt foretages ikke udskiftning på et fast tidspunkt, men kun hvis man opdager/ får mistanke om, at implantatet er i stykker. Det kan for eksempel vise sig ved, at brystet i løbet af ret kort tid (uger til måneder) ændrer facon, måske kommer der ubehag eller lette smerter, evt. kan en lymfeknude hæve. Sådanne tegn bør føre til, at man fx undersøges med ultralydsskanning.

Hvis man lægger et implantat ind i det raske bryst for at skabe symmetri, så bliver dette bryst lidt vanskeligere at undersøge med mammografi fremover. Det er ikke umuligt at se kirtelvævet, men det kan være, at der bliver behov for flere billedoptagelser og det kan være, at man må supplere med ultralydsskanning.

Anvendelse af eget væv – evt. suppleret med implantat

Ved brystrekonstruktion med anvendelse af eget hud-, fedt- og muskelvæv (en såkaldt lap) kommer der ar i det område, hvor lappen tages.
Operationer med vævsflytning er større og mere langvarige end de før omtalte proteseoperationer. Når vævsflytningen kombineres med proteseimplantation, er det ofte muligt at anvende en blivende protese, fordi vævet i sig selv erstatter en del af brystfylden.

Det er ikke ualmindeligt, at der nogle måneder efter rekonstruktionen skal foretages 1-2 mindre, korrigerende operationer til finjustering af det rekonstruerede brysts form og placering.

Hvis den lap, der anvendes til brystrekonstruktionen er tilstrækkelig stor, er det muligt, at brystrekonstruktionen kan ske uden samtidig implantation af en brystprotese.
De mest anvendte lapper bliver af danske plastikkirurger kaldt:

  • Göteborg-lappen (”opfundet” i Göteborg)
  • TAP-lappen (Thoracal Arteriel Perforator)
  • LD-lappen (Latissimus Dorsi) (rygmusklens navn på latin)
  • DIEP-lappen (Deep Inferior Epigastric Perforator Artery) (lappens navn på engelsk)
  • TRAM-lappen (Transverse Rectus Abdominis Musculocutaneous) (mavemusklens navn på latin -lappens engelske betegnelse)

Der kan under særlige omstændigheder anvendes andre lapper end de nævnte, men disse er de hyppigst anvendte i Danmark.

Göteborg-lappen og implantat

Hos nogle kvinder er der efter mastektomi en del overskydende væv i armhuleområdet. Dette overskud kan udnyttes i forbindelse med sekundær brystrekonstruktion, idet der kan dannes en tungeformet lap af væv, som drejes fra siden af kroppen og opad, så det former den ydre afgrænsning af det rekonstruerede bryst.
Under operationen lægges flere dræn, som fjernes efterhånden, når der ikke længere kommer blod og sårvæske ud.

Denne rekonstruktion foretages altid sammen med indlæggelse af enten expander eller blivende implantat. Metoden er enkel og sikker og forlænger ikke operationstiden væsentligt i forhold til proteseimplantation alene. Men som ved andre proteseimplantationer kan det være vanskeligt at få en naturlig efterligning af overgangen mellem bryst og brystvæg. Følesansen i det nye bryst - særlig svarende til Göteborg-lappen – kan være nedsat, men kommer måske igen i løbet af 3-9 mdr.

Indlæggelses: 2-5 dage.
Sygemelding: Cirka 4 uger.

TAP-lappen

TAP-lappen kommer fra ryggen, i området nedenfor skulderbladet. Lappen består af hud og underhudsfedt og får sin blodforsyning fra blodkar, der går gennem rygmuskulaturen, som derfor ikke skæres op. Lappen drejes frem til brystets plads, men skal suppleres med en protese for at opnå tilstrækkeligt fylde til at matche det raske bryst. Ofte sys der også en mesh indvendigt for at stabilisere protesens placering.

Inden operation laves en ultralydsscanning på klinikken for at sikre, at der findes egnede blodkar til lappen. Denne lap bruges i reglen, hvis der mangler væv i brystområdet og hyppigst til en sekundær rekonstruktion. Den er velegnet til små til mellemstore bryster, men giver ikke så godt dække henover implantatet som LD-lappen (se nedenfor).

Under operationen lægges flere dræn, som fjernes efterhånden, når der ikke længere kommer blod og sårvæske ud.

Indlæggelsestid: 5-7 dage.
Sygemeldingsperiode: ca. 4-6 uger.

LD-lappen

LD-lappen kommer fra ryggen i området mellem skulderblad og hoftekam. Lappen består i reglen af hud, underhudsfedt og den store rygmuskel, eller en del af denne. Lappen får sin blodforsyning fra armhulen og kan derfor på sin karstilk (som et pendul) drejes frem på brystets plads. Lappen er velegnet til rekonstruktion suppleret med proteseimplantation, men kan også i sig selv være fyldig nok, til at rekonstruktionen kan gennemføres uden proteseimplantation. Dette afhænger af patientens kropsbygning og størrelsen af det raske bryst.

Under operationen lægges flere dræn, som fjernes efterhånden, når der ikke længere kommer blod og sårvæske ud.

Indlæggelsestid: 5-7 dage.
Sygemeldingsperiode: 4- 6 uger.

Ligesom ved anden form for brystrekonstruktion kan der ses komplikationer i form af infektion, blødning eller helingsproblemer. Men det er sjældent, at der optræder større komplikationer med sårhelingen ved TAP-lap eller LD-lap operation. Der optræder almindeligvis ikke alvorlige gener som følge af manglende muskelfunktion svarende til skulder og ryg i forbindelse med LD-lap operation, da der findes andre muskler, som overtager funktionen. Følesansen i det nye bryst forsvinder og kommer kun i beskeden grad tilbage i løbet af det første år.

DIEP/TRAM-lappen

DIEP/TRAM-lappen kan anvendes hos de fleste kvinder, idet der ofte er vævsoverskud på den nedre del af maven. Denne metode anvendes oftest, når brystrekonstruktionen skal ske udelukkende ved hjælp af patientens eget væv. Lappen tages fra maven under navlen og der kommer et langt tværgående ar næsten fra hoftekam til hoftekam. Ved DIEP-lappen tages kun hud og underhudsfedt, mens der ved TRAM-lappen medtages en lille bræmme af underliggende muskulatur, fordi man ellers ikke kan frigøre blodkarrene. Under alle omstændigheder laves en slids i bugvægsmuskulaturen for at få blodkar med til lappen. På brystets nye plads frigøres et modtage-blodkar, i reglen tæt ved brystbenet. For at få plads til at forbinde blodkarrene under mikroskop må man fjerne et lille stykke ribben.
Da lappen som regel indeholder rigeligt væv, er det ofte muligt at lave en naturlig brystform og bryststørrelse. Derfor er en korrektion af det modsatte raske bryst ikke altid nødvendig, når denne metode anvendes.

Under operationen lægges flere dræn, som fjernes efterhånden, når der ikke længere kommer blod og sårvæske ud.

Indlæggelsesvarighed: 4-7 dage.
Sygemeldingsperiode:ca.6-8 uger.

Bivirkninger og komplikationer efter rekonstruktion med eget væv

Der er risiko for blødning og infektion, som der er ved alle operationer.
Herudover er der særlige risici:

Operationen er noget større og længerevarende end ved de andre rekonstruktionsmetoder. Der er en lille risiko for kredsløbsforstyrrelser i den transplanterede lap, og hos op til 3 % får vævet ikke blodforsyning og dør, hvorfor man må fjerne det igen. Hos en mindre gruppe patienter mistes en mindre del af det flyttede væv, men større problemer optræder sjældent. En stor del af følesansen i det nye bryst forsvinder, når lappen flyttes fra mave og til bryst.

I nogle tilfælde kan der komme gener fra maven, hvor lappen er hentet. Det kan være en mindre frembuling og svaghed i bugmuskulaturen. Sådanne gener opstår oftere, hvis lappen er taget som en TRAM-lap. Hvis man under operationen kan se, at der er væsentlig risiko for at udvikle brok, indsys et kunststofnet ovenpå mavemusklerne.

Forholdsregler efter din udskrivelse

Sørg for, at du har nogen til at hjælpe med indkøb og så videre.
Du bør have smertestillende medicin hjemme, som kan købes i håndkøb (Panodil og Brufren/Ipren).

Trådene er oftest selvopløselige tråde, der ikke skal fjernes, men ellers fjernes de hos egen læge eller på Plastikkirurgi, klinik 1.
Du må gå i brusebad allerede under indlæggelsen. Svømmehal, havbad og karbad skal du vente med indtil trådene er fjernet eller ca. 14 dage efter operationen.

Vi anbefaler, at du bruger et tyndt plaster på sårene de første 2-3 måneder, for at arrene kan blive så pæne som muligt. Du skal undgå at få sol på arrene det første halve år, ellers bliver de for mørke. Beskyt dem med en solfaktor på mindst 30 eller med plaster eller tøj.

Du bør ikke dyrke motion de første 2-4 uger efter en brystoperation uanset metode. Specielt skal du undgå bevægelser, hvor brystmusklen er aktiv.. Når du går i gang med motion, gør det gradvist og læg mærke til, hvordan kroppen reagerer. Cykling og for eksempel træning af ben på cross-trainer eller lignende kan startes før træning af arme og overkrop. Maveøvelser bør udskydes til 12 uger efter operationen, hvis du får lavet en DIEP/TRAM lap. Vi råder til, at man først starter med at løbetræne til der er gået mindst 8 uger efter alle former for brystrekonstruktion, og du skal anvende en god sports-BH og måske også den brystbandage du får under indlæggelsen, hvis du er opereret med proteser.

Rekonstruktion af brystvorte

Når brystfylden er genskabt, arrene helet og vævet faldet til, kan man rekonstruere en brystvorte. Selve brystvorten rekonstrueres af den hud og underhud, der findes på stedet. Herefter kan ”brystvorten” og området heromkring tatoveres, for at opnå nogenlunde samme farve som brystvorteområdet på det raske bryst. Disse operationer foregår oftest klinisk i lokal bedøvelse. Den rekonstruerede brystvorte får ikke normal følesans.

Sygemeldingsperiode: 1 dag (ved klinisk operation, ellers som anført ovenfor).

Korrektion af det raske bryst

Hos en del patienter kan det være et ønske, af hensyn til symmetrien, at foretage en korrigerende operation på det raske bryst. Ofte ved at operere brystet mindre eller ved at ”løfte” brystet. En korrektion vil oftere være nødvendig, hvis brystrekonstruktionen er foretaget med protese, end hvis den er foretaget med kvindens eget væv.
Behovet for og graden af korrektion af det raske bryst vurderes som regel først, når rekonstruktionen af brystfylden er gennemført.

Også ved disse operationer kan der opstå nedsat følesans omkring arrene og mulighed for uskønne ar. De hyppigste komplikationer er sårinfektion, efterblødning og forsinket sårheling. Sjældent vil det ske, at brystvorten går tabt på grund af dårlig blodforsyning, infektion eller lignende. Brystvortens følesans bliver nedsat lige umiddelbart efter et brystløft/reduktion, og hos ca. 20 % bliver den varigt nedsat.

Indlæggelsestid: 1-2 dage.
Sygemeldingsperiode: 2-3 uger.

Bivirkninger og komplikationer - generelt

Brystrekonstruktion er som alle andre operative indgreb forbundet med smerter og ubehag. De almindeligste bivirkninger er føleforstyrrelser og hævelsestendens omkring arrene/operationsfeltet. Generne er stærkest lige efter operationen og klinger af som regel i løbet af uger til måneder, men kan være vedvarende i forskellig grad. Enkelte oplever varige nervesmerter.

Der er som ved al kirurgisk behandling bivirkninger og risiko for komplikationer. De hyppigste risici er:

  • sårinfektion
  • blødning med blodansamling, som skal udtømmes
  • lokaliseret vævshenfald med forsinket sårheling (især ved rekonstruktion med eget væv)
  • gener fra arrene (breddeøgning, fortykkelse, rødme, stramning og kløe)
  • muskelsvaghed, såfremt der er brugt muskel ved rekonstruktionen – i sjældne tilfælde brok
  • varige smerter i operationsområdet.

Disse komplikationer kan behandles, og resultatet kan som regel blive tilfredsstillende, selv om der undervejs opstår komplikationer. Men i sjældne tilfælde kan rekonstruktionsprocessen mislykkes, således at behandlingen må opgives. I nogle tilfælde er brystrekonstruktionen ikke kosmetisk tilfredsstillende, og der kan blive behov for korrigerende operation for at forbedre udseendet.
Komplikationer medfører naturligvis altid ekstra belastning, forlænget behandlingstid og eventuelt flere operationer.

Hvilken metode anbefales?

Rekonstruktionsmetoden afhænger blandt andet af:

  • kropsbygning og bryststørrelse
  • kvaliteten af arret efter en evt. brystkræftoperation
  • om der tidligere er givet strålebehandling
  • om der er egnet hudoverskud i brystregionen
  • om der er egnet hudoverskud de steder på kroppen, hvor der kan tages væv til rekonstruktionen
  • ar efter evt. tidligere operationer, som kan begrænse mulighederne for brystrekonstruktion
  • komplicerende sygdomme f.eks. sukkersyge, bindevævssygdom, hjertekar- eller lungesygdomme
  • tobaksforbrug
  • fedme.

Hertil kommer dine ønsker om rekonstruktion med eller uden protese, placeringen af ar efter anvendelse af eget væv med mere.

Ved de forskellige metoder er der forskel på antallet af indlæggelser og deres varighed, antallet af kliniske besøg, varighed af sygemelding, samt forekomsten af komplikationer.
Der vil ofte være mulighed for at flere metoder kan anvendes, men efter samtale på Plastikkirurgi, klinik 1, vil vi sammen med dig finde frem til den metode, der egner sig bedst til dig.

At få sit bryst rekonstrueret er således ikke uden omkostninger. Det tager tid og kræfter, og man skal være godt motiveret. Det er derfor væsentligt, at du tager dig tid til at overveje, om du ønsker at gennemgå en brystrekonstruktion, og at du har forståelse for de begrænsninger, der er med hensyn til resultatet af en brystrekonstruktion. Der kan være behov for flere konsultationer for at afklare eventuelle problemer.

Kontakt efter din operation

Det er vigtigt, at du ved, hvem du skal kontakte, hvis der i dagene efter, du har forladt hospitalet, opstår komplikationer.

Om dagen skal du kontakte din praktiserende læge, som har fået at vide, du er blevet udskrevet, fået informationer om din operation, og hvordan dit efterfølgende forløb er planlagt.
Om aftenen og natten og i weekenden skal du ringe til akuttelefonen på telefon 1813.

Hvis de ikke kan hjælpe dig, kan du få vejledning hos sygeplejersken på Plastikkirurgi, klinik 1:
Hverdage kl. 08.00 - 10.00
Telefon 38 68 54 44 - tryk 3

Kontakt og information - generelt

Det er en god ide at nedskrive spørgsmål, og det kan være en fordel, at tage din partner, ægtefælle, et andet familiemedlem eller en god bekendt med til besøget på Plastikkirurgi, klinik 1.

Har du været til orienterende samtale i Plastikkirurgi, klinik 1, er du naturligvis ikke forpligtet til, at tage imod tilbuddet om brystrekonstruktion. Det er altid muligt, at frafalde ønsket om brystrekonstruktion eller at afstå fra at gennemføre rekonstruktionen til ende.
Du er velkommen til at kontakte afdelingen med henblik på rådgivning. Du er velkommen til at tage en ledsager med til disse samtaler.

Patientinformationerne er ligeledes tilgængelige på afdelingens hjemmeside via dette link: www.herlevhospital.dk/patientinfo-plastikkirurgi.

Andre muligheder for information kan være Kræftens Bekæmpelses Patientstøtte afdeling, fx:

  • Kræftlinien – en gratis telefonrådgivning på telefon 80 30 10 30
  • Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter Lyngby
    Nørgaardsvej 10
    2800 Lyngby
    Telefon 45 93 51 51
    www.cancer.dk

Herfra kan du blive henvist til patientforeningen ”De Brystopererede”, blandt hvis medlemmer der er kvinder, som har fået foretaget en brystrekonstruktion. Der er også mulighed for information hos:

Landsforeningen mod brystkræft
Bispebjerg Bakke 23
2400 København NV
Telefon 35 83 88 88

Redaktør