Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen.

Hvad er brystkræft?

Et bryst består af kirtelvæv, som er lejret i fedt og bindevæv. Kirtelvævet kan danne mælk, som via udførselsgange udmunder på brystvorten. Kræft opstår, hvis normale celler på grund af en fejl begynder at dele sig uhæmmet. Brystkræft opstår næsten altid i kirtelvævet eller i udførselsgangene.

Fællesbetegnelsen for disse kræfttyper er karcinomer. Den mest almindelige type er det duktale karcinom, der udgår fra dækcellerne i udførselsgangene. Den næsthyppigste type er det lobulære karcinom, som udgår fra selve kirtelvævet.

Herudover findes der andre undergrupper, som er sjældne. Celleforandringerne kan være begrænset til selve kirtelvævet i en indkapslet form, som kaldes forstadier til kræft.

Hvordan spredes brystkræft?

De fleste former for kræft kan sprede sig på 
tre forskellige måder:

• ved at vokse direkte ind i omgivelserne
• ved at føres med lymfen til de nærmeste lymfeknuderegioner f.eks. i armhulen
• ved at føres med blodet til fjerntliggende organer f.eks. lunger, lever og knogler.

Hvor hyppig er brystkræft?

Brystkræft er den mest hyppige kræftsygdom hos kvinder og rammer mindst en ud af ti danske kvinder. Der påvises omkring 4.000 nye tilfælde hvert år i Danmark. Det svarer til omkring 20 procent af alle kvinders kræfttilfælde. Kun omkring en halv procent af brystkræfttilfældene optræder hos mænd. Der er cirka 25 tilfælde om året i Danmark.

Brystkræft forekommer i alle aldersgrupper, men er ekstremt sjælden for kvinder under 25 år.

Omkring 25 procent af tilfældene ses hos kvinder under 50 år, og 50 procent ses i aldersgruppen 50 til 70 år. De resterende 25 procent findes hos kvinder over 70 år.

Hvorfor opstår brystkræft?

Selve årsagen til brystkræft er ofte ukendt. 

Den stigende forekomst af brystkræft i Danmark skyldes sandsynligvis ændringer i kvinders fødselsmønster, sen første graviditet, et stigende alkoholforbrug og en øget forekomst af fedme. Men der er også andre risikofaktorer som f.eks. hormonbehandling efter overgangsalderen.

Brystkræft kan udover at optræde familiært også være arveligt betinget. Cirka 5 procent af brystkræfttilfældene regnes for at være genetisk betingede.

Hvordan behandles brystkræft

Den vigtigste behandling af brystkræft er operation. Derudover findes der forskellige former for efterbehandling så som strålebehandling, kemoterapi og antihormonelbehandling.

På Afdeling for Kræftbehandling har vi et tæt samarbejde med brystkirurger, røntgenlæger og patologer (læger, der analyserer vævsprøver).

Alle patienter, der bliver opereret for brystkræft eller forstadier til brystkræft, bliver vurderet ved en såkaldt multidisciplinær konference, hvor speciallæger inden for de nævnte områder deltager.

På baggrund af svar på vævsprøver og bevis på eventuel spredning, tages der stilling til, hvilken efterbehandling der skal tilbydes.

Strålebehandling

Hvordan virker strålerne?

Strålebehandling har til formål at ødelægge kræftceller ved at påvirke arvematerialet i disse celler, så de dør. Ved bestråling sker der en påvirkning af både kræftceller og normale celler, men de raske celler er meget bedre til at reparere skaderne end kræftceller, og det udnytter vi i behandlingen. Ved at fordele strålebehandlingen over nogle uger, giver vi de raske celler mulighed for at reparere sig selv mellem hver behandling, mens kræftcellerne ikke er i stand til dette. Stråler virker kun indenfor det område, de bliver givet. Stråler oplagres ikke i kroppen og er ikke radioaktive.

Praktisk information

Alle sygeplejersker og radiografer, som du møder i forbindelse med din behandling, er specialuddannede inden for stråleterapi. 

Behandlingen er ambulant, og bliver hovedsageligt givet alle hverdage. Det er som udgangspunkt ikke muligt at ønske, hvilken tid på dagen du skal behandles.

Der er afsat 30-45 minutter til første behandling og 10-20 minutter til alle efterfølgende behandlinger.

Strålerne kan hverken mærkes eller ses, men du vil kunne høre en svag summen fra apparatet, mens den producerer strålerne og du vil kunne se, at apparatet ændrer position undervejs i din behandling.

Normalt giver vi mellem 15-18 strålebehandlinger. Hvor stort et område, der skal strålebehandles, afhænger af brystkræftens størrelse, og om der har været spredning til lymfeknuderne i armhulen.

Inden du kan modtage din første strålebehandling, skal du have foretaget en CT-scanning. Det er ud fra denne CT-scanning, at din behandling bliver planlagt.

Vejrtrækningsteknik

Skal din behandling tilpasses dit åndedræt, vil det fremgå af dit mødebrev, at du skal møde til vejrtrækningsteknik. Her vil en sygeplejerske eller radiograf vejlede dig i vejrtrækningsteknik i forhold til behandlingen.

CT-scanning

Planlægning af strålebehandling

Ved denne CT-scanning skal du ligge på samme måde, som ved strålebehandlingen, dvs. på ryggen, med armene over hovedet på et særligt leje. Hvis du bruger paryk skal den af både ved CT-scanning og under strålebehandlingen. 

Når du ligger på lejet skal bryst/operationsområdet markeres med en tynd metaltråd, som bliver sat fast på huden med tape.

Vejledt af laserlys bliver der tegnet nogle krydser på din brystkasse.

Selve CT-scanningen tager ca. 5 min. Herefter fjerner vi metaltrådene, og der tatoveres en lille prik i hvert af krydsene. Tatoveringsprikkerne bruges til at sikre, at du bliver lejret ens ved alle behandlinger, så behandlingen bliver givet på det planlagte område.

Modtagelsessamtale før første behandling

Før første behandling kommer du til en samtale med en sygeplejerske eller radiograf, der er knyttet til det behandlingsapparat, hvor du skal modtage behandling. Her får du uddybende information om behandlingen og svar på eventuelle spørgsmål. Du får også udleveret et mødekort med datoer og tider for resten af dine behandlinger.

Den sygeplejerske eller radiograf, som du mødte ved modtagelsessamtalen, bliver registreret som din kontaktperson. Det er ikke muligt for denne person at være til stede ved alle dine behandlinger. Ved hvert behandlingsapparat arbejder et team, som du kan søge vejledning hos.

Første strålebehandling

Første strålebehandling tager længere tid end de resterende behandlinger. Det skyldes, at der skal tages røntgenbilleder for at sikre, at den planlagte strålebehandling passer, med måden du ligger på.

Generelt om behandling

Ved alle strålebehandlinger bruger behandlingspersonalet dine tatoveringsprikker til at sikre, at du ligger på samme måde som ved CT-scanningen.

Hvis behandlingspersonalet kan se, at du ikke ligger rigtigt, justerer de enten ved at flytte på dig eller ved at flytte på behandlingslejet. Der bliver først givet strålebehandling, når du ligger korrekt.

Bivirkninger

Det er meget forskelligt, hvor mange gener man får af strålebehandlingen. Nogle lever, som de plejer, næsten uden gener, mens andre har sværere ved at opretholde en normal hverdag.

Akutte bivirkninger

Akutte bivirkninger er de bivirkninger, der opstår under hele stråleforløbet, og som forsvinder helt efter endt forløb. De begynder ofte 1-2 uger inde i behandlingen og når deres maksimum 10-14 dage, efter behandlingen er slut. Herefter klinger de af og fortsætter med at aftage de næste 2-3 måneder. Tal med os om dine bivirkninger. Vi vil kunne give dig råd og vejledning, om hvordan dine gener kan lindres.

Hudgener  Huden i det bestrålede område kan blive rød, irriteret og begynde at klø. Vær opmærksom på, at strålerne går igennem kroppen, så du f.eks. også kan blive rød på ryggen. Vi kan ikke på forhånd sige, hvordan lige netop din hud vil reagere på strålebehandlingen, men huden er mest udsat i de områder, hvor der er folder, varmt og fugtigt.

Det er kun ganske få patienter, der får en kraftig hudreaktion. Hvis du får hudgener, kan du i samarbejde med os få vejledning om et egnet hudplejemidel. Læs mere under punktet ”Hudpleje af det bestrålede område under og lige efter strålebehandlingen”.

Slimhindegener  Der kan være enkelte patienter, som oplever tør hoste under og/eller efter strålebehandlingen, fordi en del af den underliggende lunge rammes af strålerne. Hosten er sædvanligvis forbigående, men kan være relativt langvarig.

Hvis der ved din operation blev fundet syge lymfeknuder i armhulen, giver vi strålebehandling mod armhulen og omkring kravebenet for at mindske risikoen for tilbagefald af sygdommen i de områder. Det kan i enkelte tilfælde give forbigående synkeømhed, fordi strålefeltet kommer tæt på spiserøret.

Smerter  Under behandlingen kan der komme ømhed og hævelse af brystet/brystområdet. Det kan medføre smerter eller jag. Mod dette anbefales 1 gr. Panodil. (højst 4 gange dagligt). Nogle patienter oplever en følelse af uro i stråleområdet i helt op til 1 år efter endt strålebehandling.

Sene bivirkninger

Sene bivirkninger efter strålebehandling er bivirkninger, der kan vare fra måneder til år, og som for nogle bliver permanente.

Træthed  Nogle patienter, der får strålebehandling, oplever en kronisk træthed. Den forsvinder ikke efter en god nats søvn eller en middagslur. Trætheden kan påvirke mange ting. Det vil ofte være en hjælp at tale med nogen om det og prøve at tage hensyn til det i hverdagen. Trods trætheden vælger mange at arbejde under strålebehandlingen.

Blodsprængninger og pigmentforandringer
Der kan i sjældne tilfælde komme små blodsprængninger og pigmentpletter på huden i det tidligere bestrålede område. Det kan være et kosmetisk problem, som kan gøres pænere med laserbehandling.

Arvæv  Under strålebehandlingen kan arvævet efter operationen blive mere hårdt. Det er en god idé at fortsætte med massageøvelser, så længe huden ikke er påvirket af behandlingen. 

Lymfødem (hævelse af armen)  Den operation, du har fået foretaget, kan medføre en vis risiko for, at der kan komme hævelse af armen på den opererede side - et såkaldt lymfødem. Risikoen for den følgevirkning øges, hvis der gives strålebehandling mod armhulen. Oplever du områder på armen, som hæver op efter endt strålebehandling, skal du kontakte den afdeling, hvor du går til opfølgning. Der vil man vurdere, om du skal til en lymfødemterapeut. For at minimere risikoen for lymfødem bør du fremover undgå at få taget blodprøver eller blodtryk i den berørte arm.

Der kan i samme forbindelse også på længere sigt opstå problemer med indskrænket skulderbevægelighed. Tilstanden vil være kronisk, men kan behandles. Vi anbefaler, at du livslangt er opmærksom på at gentage de øvelser, som en fysioterapeut har instrueret dig i.

Hjerte, lunge og ribben

Under planlægningen af strålebehandlingen tilstræber vi, at så meget som muligt af underliggende hjerte, lunge og ribben skånes, fordi der mange år efter strålebehandling i enkelte tilfælde kan opstå senfølger i disse væv. Denne risiko antages at være lille.

Forholdsregler i forbindelse med strålebehandling

Hudpleje af det bestrålede område under og lige efter strålebehandlingen

• Tag brusebad i stedet for karbad.
• Undgå klorvand og havvand.
• Dup huden tør - i stedet for at frottere.
• Undgå at bruge parfumerede produkter.
• Undgå at bruge deodorant i den armhule, som er i det bestrålede område.
• Undgå tøj, der strammer eller er for varmt.
• Vær opmærksom på, at bøjlebh kan genere.
• Brug hudvenligt tøj f.eks. af bomuld eller silke.
• Undgå at tage sol/solarium på det bestrålende område et år efter endt behandling.
• Brug solcreme med høj beskyttelsesfaktor på bestrålede områder, hvor det er svært at vurdere, om tøjet dækker.
• Du må gerne bruge uparfumeret creme 2 gange dagligt. Sørg for, at cremen er tørret ind i huden, når du møder til behandling.

Kosttilskud og medicin

En del kosttilskud er tilsat antioxidanter. Vi ved endnu ikke, om større mængder af disse stoffer kan have en negativ virkning på strålebehandlingens effekt. Du bør derfor undgå tilskud af antioxidanter i behandlingsforløbet. Du må gerne tage en almindelig vitaminpille.

Du skal fortsætte med at tage din lægeordinerede medicin.

Motion

Du må gerne fortsætte din sædvanlige fysiske aktivitet. Dog må du huske at stoppe ved ubehag, smerter eller hævelse i din arm og skulder.

Rygning

Vi ved, at strålebehandling virker bedst på ikke-rygere, og at akutte bivirkninger kan forværres, hvis du ryger under behandlingen. Det er derfor vigtigt, at du stopper. Vi ved også, at der på længere sigt er større risiko for, at kræften kommer igen, hvis du forsætter med at ryge.

Husk, det er aldrig for sent at stoppe med at ryge.

Efter endt strålebehandling

Hudpleje

Bivirkningerne kan fortsætte med at udvikle sig indtil ca. 14 dage efter endt behandling. 

Hvis du er blevet hudløs og har brug for forbinding, anbefaler vi, at du bruger produkter med silikoneklæb. Det er godt, hvis forbindingen sidder så længe som muligt, så beskyttes den nye hud bedst.

Hvis huden er hel, men har en farveændring, er det en god idé forsat at bruge uparfumeret fugtighedscreme, sæbe og deodorant for at undgå yderligere irritation af huden.

Så længe huden er påvirket efter strålebehandlingen, er det en god idé forsat at bruge hudvenligt tøj.

Efter at huden er helet helt, kan du igen bruge creme, sæbe og deodorant med parfume, hvis du ønsker det. Du kan også gå i karbad, havvand og svømmehal.

Sociale og økonomiske forhold

En kræftsygdom kan få sociale og arbejdsmæssige konsekvenser. Mange er helt eller delvist sygemeldt i behandlingsperioden og sygdommen kan medføre øgede udgifter til medicin.

Du har mulighed for at søge hjælp hos den kommunale sagsbehandler. Du kan også kontakte Kræftens Bekæmpelse med henblik på at få vejledning.

Psykologbistand

Du og eventuelle pårørende kan via egen læge få en henvisning til en privatpraktiserende psykolog. Du/I har mulighed for at få tilskud til max. 12 samtaler. Kræftens Bekæmpelse har både en telefonrådgivning og nogle rådgivningscentre, hvor de er muligt at få en eller to psykologsamtaler.

Samliv

Tiden omkring strålebehandlingen er ofte en psykisk belastet periode med spekulationer og usikkerhed vedrørende fremtiden. Det manglende psykiske overskud kan medføre, at seksuallivet i en periode går i stå. Har du brug for hjælp, så tal evt. med os eller læs Kræftens Bekæmpelses håndbog ”Kræft og seksualitet”, som sætter fokus på emnet. Håndbogen er gratis og findes i venteområdet ved receptionen.

Tatoveringer

Er du generet af dine tatoveringer og ønsker at få dem fjernet, kan du få en henvisning til fjernelse af synlige tatoveringer. Henvisningen skal du have af din praktiserende læge eller fra den læge du går hos til opfølgning. Du kan også vælge selv at få dem fjernet hos en privat hudlæge.

Brystproteser

Først efter et års tid kan man vurdere brystets endelige form. Hvis du ønsker en delprotese, kan du søge om den via hjælpemiddelcentralen i din kommune. Du skal have en ansøgning fra den brystkirurgiske afdeling, hvor du er blevet opereret eller fra egen læge.

Opfølgningsforløb

Den fremtidige opfølgning er bestemt af typen af den samlede efterbehandling. Den foregår på Afdeling for Brystkirurgi eller på Afdeling for Kræftbehandling, afhængig af hvor du bor.

Ny tilværelse

Mange oplever, at det kan være svært at finde tilbage til det normale liv efter et længere behandlingsforløb, der måske har været og stadigvæk er påvirket af bivirkninger:

• Det kan være, at der er skiftet roller i familien.
• Nogle føler en vedvarende træthed.
• Udseendet har ændret sig i større eller mindre grad.

Det kan være en tidskrævende og svær proces. Det er vigtigt, du får bedst mulig støtte fra familie, venner, egen læge og andre, som betyder noget for dig. Også for familien og vennekredsen kan det være vanskeligt at finde tilbage til de tidligere roller.

Støtte og rådgivning

Nedenfor kan du finde nogle af de muligheder, du har for at søge støtte og rådgivning både før, under og efter strålebehandlingen.

Kræftlinjen

Kræftlinjen er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning for kræftpatienter, pårørende, efterladte og andre, der har brug for rådgivning i forbindelse med kræft.

Ring på telefon: 80 30 10 30
Hverdage klokken 9:00-21:00
Weekender klokken 12:00-17:00.

Dansk Brystkræft Organisation

Dansk Brystkræft Organisation (DBO) er en patientforening under Kræftens Bekæmpelse, der har som mål at støtte alle med brystkræft med oplysning og vejledning. Organisationen kan kontaktes på webadressen: http://brystkraeft.dk/ eller på telefon: 26 82 39 29

Dansk Lymfødem Forening

Dansk Lymfødem Forening (DALYFO) arbejder for at skabe bedre behandlingsmuligheder for alle lymfødemikere i Danmark. På webadressen kan man læse mere om foreningens arbejde: www.dalyfo.dk/

Cancerforum

Cancerforum er et online forum, hvor det er muligt at udveksle erfaringer med andre, der har kræft tæt inde på livet. Webadressen er: www.cancerforum.dk