Gå til hovedindhold

Briviact eller Brivaracetam, Behandling med

Briviact/Brivaracetam er lægemidler, der anvendes til forebyggende behandling af forskellige former for epileptiske anfald.

Hvad er Briviact/Brivaracetam?

Briviact/Brivaracetam er lægemidler, der anvendes til forebyggende behandling af forskellige former for epileptiske anfald.

Dosering

Behandlingen starter med, at Briviact/Brivaracetam tages morgen og aften i en dosis, som kan øges gradvist, indtil du og din læge synes, at virkningen er tilfredsstillende, eller der opstår vedvarende bivirkninger. Derefter fortsætter du på den dosis, I er kommet frem til.

Tabletterne kan tages alene eller i forbindelse med et måltid.

Briviact/Brivaracetam fås som tabletter i forskellige styrker: 10 mg, 25 mg, 50 mg, 75 mg og 100 mg (kan knuses). Det fås også som mikstur, hvor 1 ml indeholder 10 mg Brivaracetam. 

Hvis behandlingen skal stoppes, vil din læge nedsætte din dosis gradvist. Du må ikke stoppe med at tage din medicin pludseligt, da du kan risikere at øge eller forværre dine anfald.

Bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger ved Briviact/Brivaracetam er træthed, døsighed og svimmelhed. Andre mulige bivirkninger er bl.a. kvalme, følelsesmæssig ustabilitet og aggressivitet (hos 1-10%). Træthed og døsighed ses oftest i starten af behandlingen samt ved øgning af dosis, men forventes at aftage igen.

Anden medicin

Informer altid din læge om, hvilken medicin/naturmedicin du tager, da forskellige præparater kan påvirke hinanden.

Kan Briviact og Brivaracetam gives til gravide?

Erfaring med Briviact/Brivaracetam til gravide er meget begrænset. Bør ikke anvendes. Kontakt din læge, hvis du bliver gravid eller planlægger at blive gravid under behandling med Briviact/Brivaracetam.

Husk

Tal med din læge eller sygeplejerske, hvis du har spørgsmål til behandlingen, føler dig usikker eller får generende bivirkninger.

Følg altid den behandlingsvejledning, du har fået af lægen. Du må aldrig selv ændre doseringen af den medicin, du får.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden