Al kirurgi medfører risici for komplikationer. Vi vil her anføre, hvilke der kan være tale om. Efterforløbet er dog uden komplikationer hos ca. 70%.
Tidlige komplikationer
I få tilfælde skal der opereres igen efter første operation, fordi der kommer komplikationer som tarmslyng (1%) eller blødning i bughulen (1%).
Risikoen for at få en blodprop i lungen, trods blodfortyndende behandling er meget lille (ca. 1%).
Problemer med at hele
Der er forsinket eller manglende heling af sammensyningerne mellem urinledere og Brickerblæren hos ca. 10% af patienterne, hvilket kun sjældent (1%) kræver operation med åbning til maven. De øvrige behøver enten ingen behandling eller behandles en periode med anlæggelse af dræn i nyrerne og/eller mave. Anlæggelse af dræn foregår ultralydsvejledt på Afdeling for Røntgen og skanning.
Problemer med infektioner
Nogle patienter får en bakteriel urinvejsinfektion (blærebetændelse) med feber (10%), og enkelte udvikler tarminfektion med diarre (2%). Begge tilfælde behandles med antibiotika.
Selvom der ikke længere kommer urin gennem dit urinrør, er det vigtigt, at du fortsat husker den daglige nedre hygiejne. Ellers kan der samle sig urenheder, som kan øge din risiko for at få en infektion.
Din oprindelige blære, som du stadig har, bliver ikke længere gennemskyllet af urin, og der kan ophobes henfaldne celler fra blæreslimhinden. Hos enkelte patienter ser man senere i forløbet betændelse i egen blære, som man i så fald vil kunne skylle ud med et kateter.
Senkomplikationer ved anlæggelse af urinstomi
Der er nogle få, der skal opereres igen, da der kan komme arvæv på urinlederne i efterforløbet. Forsnævring på grund af arvæv i sammensyningerne mellem urinleder og Brickerblære ses hos ca. 3%.
Hos ca. 10% opstår nyreinfektion, der i reglen forårsages af denne bindevævsdannelse i sammensyningen eller af en forsnævring i selve urinstomien, hvor den føres igennem maven. Disse komplikationer kræver almindeligvis operation.
Nogle får hudproblemer omkring stomien, som oftest kan løses i samråd med stomisygeplejersken.
Ca. 5% får sårbrok eller stomibrok, som kan behandles med brokbælte. I svære tilfælde eventuelt med operation på et senere tidspunkt.
Klinisk forløb
Forberedelse til indlæggelse og operation foretages i Urinvejssygdomme, klinik 1 på Herlev Hospital.
Kirurgen og sygeplejersken taler med dig om operationen og behandlingen samt om det forestående indlæggelsesforløb.
Du får en tid til samtale hos stomisygeplejersken inden operation. Her lærer du lidt mere om pleje af urinstomien, så du er godt forberedt inden operationen. Du får udleveret materialer, du skal bruge for at kunne passe din stomi.
Dagen før operationen kaldes indlæggelsesdagen, selvom du overnatter hjemme. Du bliver modtaget til klargøring på indlæggelsesdagen i klargøringsafsnittet i klinik for Urinvejssygdomme.
I klinikken skal du:
- Have optaget journal.
- Have taget blodprøver og hjertediagram (EKG).
- Aflevere urinprøve.
- Eventuelt have fjernet hår i operationsfeltet.
- Eventuelt have foretaget supplerende undersøgelser.
- Tale med anæstesilægen om bedøvelsen.
- Have taget mål til støttestrømper.
- Have information om kost inden operationen (flydende kost fra kl. 12.00).
- Eventuelt vejes.
Stomisygeplejersken kommer og markerer med tusch på maven, hvor din stomi skal sidde.
Da der kan være en del ventetid på indlæggelsesdagen, er det en god ide at medbringe læsestof eller lignende. Der er mulighed for trådløst internet, mens du er i klinikken.
Når klargøringen er gennemført, tager du hjem og overnatter.
Faste og tørste
- For at mindske risikoen for at du kaster op under bedøvelsen, er det vigtigt, at din mavesæk er tom. Du skal derfor faste 6 timer før operationen.
- Hvis du skal opereres næste dag, skal du faste fra kl. 02.00 om natten.
- Indtil 2 timer før operationen må du drikke klare væsker. Klare væsker er ikke alkoholiserede væsker som f.eks. vand, saft, te eller kaffe uden mælk/fløde, sodavand og juice uden frugtkød. Hvis du skal opereres næste dag, skal du tørste fra kl. 06.00 om morgenen.
- Faste og tørste reglerne gælder medmindre andet er aftalt med personalet. Du kan læse mere om faste i patientinformationen ”Når du skal bedøves”.
Operationsdagen
Før operationen
Du skal tage et brusebad hjemmefra.
Du skal møde i afdelingen på det tidspunkt, du har aftalt med afdelingen.
Du må ikke bære ur, smykker, make-up eller neglelak til operationen.
Dine værdigenstande skal låses inde i patientskabet, nøglen fastgøres på lagnet under hovedpuden. Det anbefales dog at lave værdigenstande blive hjemme.
Du får smertestillende og kvalmeforebyggende medicin samt en injektion med blodfortyndende medicin ca. ½ time før, du køres til operation.
Herefter bliver du hentet af en portør og kørt til operationsgangen.
Før du bliver bedøvet, får du mulighed for at hilse på kirurgen samt operations- og anæstesipersonalet.
Du må gerne medbringe briller, høreapparat og eventuelt inhalatorer til brug efter operationen på opvågningsafdelingen.
Efter operationen
Din nærmeste pårørende bliver ringet op af kirurgen, hvis I ønsker det, og informeres om operationen, når denne er afsluttet.
Efter operationen bliver du kørt til opvågningsafdelingen, hvor du ligger, til du er rigtig vågen. Herefter kommer du tilbage til afdelingen.
Der kan være en del støj og uro på opvågningsafdelingen på grund af den intensive overvågning med forskellige apparater.
Din nærmeste pårørende kan besøge dig på opvågningsafdelingen, hvis opholdet er af længere varighed. Dette forudgået af en aftale med sengeafdelingen. Ofte er du retur i afdelingen samme aften, hvor dine pårørende gerne må besøge dig.
Indlæggelsesforløbet
Vi beder dig tænke på, at ikke to patientforløb er ens.
Du kan opleve gode og dårlige dage efter operationen, selvom alt går, som det skal. Det er naturligt at være træt efter operationen. Selv små ændringer i din kliniske tilstand eller velbefindende kan skabe tristhed og usikkerhed. Humørsvingninger er imidlertid almindelige og oftest forbigående.
Der foregår en stadig observation og pleje, hvilket indebærer forstyrrelser i døgnrytmen. I begyndelsen får du hjælp til personlig hygiejne og til at komme ud af sengen.
Under indlæggelsen er der særligt fokus på mobilisering (være oppe og ude af sengen) og ernæring.
Mobilisering (fysisk aktivitet)
Mobilisering er vigtig for, at du så hurtigt som muligt opnår samme fysiske aktivitetsniveau som før operationen. Det er meget vigtigt, at du allerede den første dag kommer ud af sengen, da fysisk aktivitet modvirker komplikationer som f.eks. lungebetændelse og blodpropper.
Mave-tarmfunktionen genetableres hurtigere, når du bevæger dig, hvilket igen medfører mindre kvalme og ubehag i maveregionen. Det er vigtigt, at afføringen holdes lind, så du ikke presser på den nye sammensyning i tarmen.
Ernæring
Efter operationen har din krop brug for god ernæring og specielt flere proteiner. Det kan for eksempel være: æg, kød, fisk, mælkeprodukter som for eksempel ost eller skyr. Mandler, valnødder, bønner, linser, havregryn, mørk chokolade samt peanuts er også gode kilder til protein. Da appetitten ofte er mindre efter operationen, er det vigtigt, at du får spist og drukket det mest optimale for dig. I samarbejde med afdelingens diætister har vi udarbejdet en ernæringsplan, der tilrettes dine ernæringsmæssige behov. Diætisten kommer og taler med dig dagen efter operationen. Her gennemgås planen, som du selv skal være med til at overholde og udfylde.
Det anbefales, at du før operationen har fokus på proteinholdig kost, da dette er dine byggesten i helingsprocessen.
Daglige procedurer
Her følger en kortfattet gennemgang af indlæggelsesforløbet med de vigtigste hændelser:
- Tilsyn af stomien og oplæring i stomipleje samt skift af stomiplade- og pose.
- Kontrol af vitale værdier (blodtryk, puls og temperatur med mere).
- Vægt (væskebalance).
- Blodprøvekontrol (blødning, saltbalance og infektion).
- Daglig injektion med blodfortyndende medicin indtil udskrivelsen.
Dag 1-3
Vi sikrer os, at du er ordentlig smertedækket, og at urinstomien fungerer. Du får om nødvendigt tilført supplerende væske igennem drop (PVK).
Du genoptager vanlig medicin i samråd med lægen.
Afhængig af din tilstand må du spise kost efter evne (ernæringsplanen). Tarmfunktionen stimuleres med afføringsmidler og mobilisering.
For at forebygge mundsvamp er mundhygiejne (tandbørstning) flere gange om dagen vigtig. Suppler eventuelt tandbørstningen med tyggegummi og syrlige bolsjer, hvilket også fremmer tarmfunktionen.
Du skal ud af sengen og gå ture flere gange dagligt.
Du får eventuelt hjælp til personlig hygiejne.
Du vil begynde oplæring i stomipleje, så du kan lære håndtering af stomien og vigtige observationer.
Dag 3-4
Tarmfunktionen genetableres. Afhængig af tarmfunktionen øges væske og kostindtaget. Derudover suppleres med proteindrikke. Hvis du ikke selv kan drikke tilstrækkeligt, vil du få ekstra væske tilført gennem et drop (PVK).
Tiden ude af sengen øges.
Den smertestillende medicin justeres.
Du har måske lidt kvalme, lette smerter og humørsvingninger i disse døgn.
Dag 4-5
Du er nu oppegående og kan klare dig selv.
De små katetre i stomien fjernes.
Alt efter din tilstand begynder planlægningen af din udskrivelse.
De fleste føler en naturlig uro ved tanken om den forestående udskrivelse.
Udskrivelsen
Der skrives en hjælpemiddelansøgning til din kommune. Stomimaterialer til de første par uger udleveres fra hospitalet. Du er berettiget til de nødvendige hjælpemidler i henhold til serviceloven paragraf 112 (læs eventuelt bekendtgørelse på internettet). Tilrettelæggelse og udlevering af hjælpemidler veksler fra kommune til kommune. Du vil modtage en besked fra din kommune i e-Boks eller per brev, når de har modtaget hjælpemiddelansøgningen og tildelt dig en leverandør.
Vil du sidenhen ændre bestillingen, sker det via din kommune eller lokal leverandør.
Hvis du ønsker, bestiller vi hjemmesygeplejerske til videre støtte og oplæring i stomipleje, så du øver videre i at blive selvstændig i håndtering af plade- og poseskift.
Den blodfortyndende behandling fortsætter ved, at du selv tager blodfortyndende behandling som injektion i maveskindet, eller at en hjemmesygeplejerske kommer og hjælper dig (4 uger i alt).
Metalklips i huden skal fjernes på 10.-12. dagen efter operationen. Enten af hjemmesygeplejersken eller egen læge.
Du får udleveret og gennemgået en medicinliste.
Udskrivningssamtale
For at sikre, at du er tilstrækkeligt informeret om din videre forløb, skal du inden udskrivelse have en samtale med en læge og en sygeplejerske. Du vil blive informeret om videre kontrol og om, hvor du skal henvende dig, hvis der opstår komplikationer.
Egen læge vil umiddelbart efter udskrivelsen modtage et udskrivningsbrev (epikrise).
Opfølgning
Omkring 1 uge efter udskrivelsen vil du blive ringet op af personalet fra Urinvejssygdomme, sengeafsnit 1, som vil høre, hvordan du trives hjemme. Vi spørger for eksempel om ernæring, fysisk aktivitet, søvn, smerter og stomiplejen.
Du får en tid til samtale med en læge i blæreteamet ca. 4 uger efter operationen.
Desuden får du en tid til kontrol hos stomisygeplejerske i stomiambulatoriet ca. 4 uger efter operationen.
Ca. 6 måneder efter operationen tilbydes du en tid til kontrol på Gentofte Hospital, hvis du hidtil er blevet fulgt for dine blæreproblemer der.
De hyppigst stillede spørgsmål
1. Hvad er urinblærens funktion?
Blæren er et muskulært hulorgan med 2 funktioner. Dels fungerer blæren som et reservoir, der opsamler urinen for nyrerne. Dels fungerer blæren som en pumpe, som tømmer urinen ud med passende intervaller.
2. Hvor ligger blæren?
Blære ligger fortil i bækkenet bag skambenet beskyttet af bækkenets knogler. Hos kvinder ligger den foran skeden og livmoderen og hos manden foran endetarmen.
3. Hvor lang tid tager operationen?
Operationen tager i reglen 1½-2 timer.
4. Må jeg tage min sædvanlige medicin?
Det er vigtigt, at du ved indlæggelsen fortæller lægen eller sygeplejersken, hvilken medicin du tager og i hvilke doser. Lægen tager stilling til, hvad du eventuelt skal holde pause med. Medbring din medicin og en medicinliste ved indlæggelsen.
5. Har jeg mange smerter efter operationen?
Du kan ikke forvente at være helt smertefri efter operationen. Det er vigtigt, at du fortæller os, om du har smerter. Efter operationen får du smertestillende medicin som tabletter med fast interval. Der suppleres med ekstra smertestillende efter behov.
Når tarmsystemet begynder at fungere, kan der opstå smerter i maveregionen. Desværre er smertestillende medicin ikke altid effektivt ved denne type smerter, men fysisk aktivitet hjælper derimod ofte godt.
Du vil i længere tid efter operation kunne opleve nedsat eller øget følsomhed i huden omkring operationssårene. Det skyldes beskadigelse af små nerveender i huden ved det operative indgreb. Den nedsatte følsomhed forsvinder oftest med tiden.
6. Kan jeg spise efter operationen?
Du må spise og drikke efter operationen. Dagen efter operationen vil du få besøg af en diætist, som fortæller om kostens betydning, og hvilke ernæringsprodukter der anbefales. Ved operationen ændres tarmens forløb. Det betyder, at tarmen arbejder trægt i nogle dage. Dit mavetarmsystem stimuleres derfor med afføringsmidler.
7. Hvornår udskrives jeg fra hospitalet?
Omkring 4-5 dage efter operationen og afhængig af din tilstand. Afdelingen har udskrivningskriterier, der skal være opfyldt før udskrivelsen. Du skal blandt andet være oppegående, have gang i mave/tarmsystemet, spise og drikke acceptabelt og kunne håndtere smerter med mild smertestillende medicin som Panodil og Ipren. Du vil få en "åben indlæggelse" til afdelingen i 1 måned efter udskrivelse. Det betyder, at du kan henvende dig til afdelingen hele døgnet ved problemer forudgået af telefonopkald til ansvarshavende sygeplejerske.
8. Hvad med mit arbejde?
Det er normalt at være træt i nogen tid efter operationen. Det er individuelt, hvornår du kan begynde at arbejde igen. I reglen varer det 1-2 måneder efter udskrivelsen - i enkelte tilfælde tager det længere tid.
Sygemelding fra arbejde: Giv din arbejdsgiver besked om, at du forventer at være sygemeldt i 4 uger og muligvis længere, så det er afklaret.
9. Hvornår kan jeg køre bil?
Det er meget individuelt, hvornår du er i stand til at køre bil, men du bør vente, indtil du føler dig klar og ikke tager smertestillende medicin (Morfinpræparater).
10. Vil min seksualitet blive påvirket?
Når man har gennemgået en operation og kroppens udseende og funktion forandrer sig, vil det ofte påvirke egen kropsopfattelse og selvtillid. Det kan tage tid at vænne sig til forandringerne. Dette kan i en kortere eller længere periode påvirke både humør, socialt liv og intimiteten i et eventuelt parforhold. Det er vigtigt at være opmærksom på dette og være åben overfor sin partner, så misforståelser undgås, og man sammen kan acceptere ændringerne i kropsbilledet og accepten af sin stomi.
11. Hvor længe skal jeg gå til kontrol?
Du vil blive fulgt i klinikken 3 år efter operationen. Første gang 1 måned efter udskrivelsen for at høre hvordan du har det og for at opstarte dit kontrolforløb, hvor der foretages kontrolundersøgelser af afløbet fra urinvejene og blodprøver. Første lægekontrol foregår på Herlev Hospital. Skulle der opstå problemer imellem de klinisk besøg, kan du kontakte klinikken indenfor normal arbejdstid, se telefonliste. Har du været fulgt på Gentofte Hospital for blæreproblemer, vil dine fremadrettede kontroller foregå der.
Du vil sideløbende få tilbudt kontroller hos stomisygeplejersken i stomiambulatoriet på Herlev Hospital. Første gang 1 måned efter operationen.
12. Hvad gør jeg, hvis der sker noget, mens jeg venter på kontrol i klinikken?
Den første måned efter udskrivelsen har du åben indlæggelse til Urinvejssygdomme, sengeafsnit 1. Det vil sig, at du til enhver tid kan kontakte sengeafsnittet og blive bragt direkte hertil udenom skadestuer, vagtlæger og så videre. Hvis du bliver akut dårlig med andet for eksempel brystsmerter, skal du stadig ringe 112.
13. Hvad kan jeg selv gøre?
Tobaksrygning og væsentligt alkoholindtag forringer vævets heling efter operationen og giver en større risiko for komplikationer.
Desuden tåler patienter i god form generelt operationen bedre og kommer sig hurtigere.
Tobak
Rygestop er den bedste hjælp til selvhjælp. Du kan få hjælp på apoteket og via din kommune.
Alkohol
Vi råder dig til at holde dig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Drikker du mere, vænnes kroppen til at have en vis mængde alkohol i blodet, og du kan ikke uden videre undvære det. Det er derfor vigtigt, at du oplyser lægen om dit reelle alkoholforbrug.
Kost
Vi anbefaler, at du spiser sund og varieret kost. Slankekure kan generelt ikke anbefales før operationen, ej heller de første måneder efter udskrivelsen. Det er en fordel at sørge for at få proteinrig kost op til operationen.
Motion
Fysisk velvære er vigtigt, og motion er godt for hjerte og kredsløb. Før operationen kan du for eksempel gå ture, cykle eller svømme alt efter, hvad du formår.