Børns ydre kønsdele og endetarmsåbning ved hjælp af foto-kolpo-skopi, undersøgelse af

Det vækker ofte unødig bekymring hos forældre og børn, når der skal laves en undersøgelsemed et foto-kolpo-skop. Vi håber, at denne pjece vil give jer svar på nogle af de spørgsmål,som I måtte have.

Foto-kolpo-skopi

En foto-kolpo-skopi er en undersøgelse, hvor man vha. et forstørrelsesapparat (et kolposkop) tydeligt kan se børns ydre kønsdele og endetarmsåbning. Forstørrelsesapparatet (kolposkopet) har indbygget lys, og desuden bruges en DVD-optager og en skærm. Lyset er ikke varmt, og apparatet rører ikke ved barnet.

Forløbet af hele undersøgelsen

Først skal barnet have en almindelig lægeundersøgelse. Her får barnet lyttet på hjerte og lunger, bliver kigget i mund og ører og trykket på maven. Barnet bliver også målt og vejet.

Derpå skal barnet have lavet selve den foto-kolpo-skopiske undersøgelse, som tager 5-15 min. Alt i alt skal I regne med at bruge ca. 1 time på forberedelse, journaloptagelse og undersøgelse.

I får svar med det samme af lægen.

Den foto-kolpo-skopiske undersøgelse

Barnet ligger på ryggen på briksen, mens mor eller far sidder ved siden af briksen. Lægen inspicerer, mens sygeplejersken forsigtigt skiller kønslæberne eller ballerne ad.

Det gør ikke ondt af få lavet undersøgelsen, men barnet kan godt mærke, hvad sygeplejersken gør.

Børn bliver let generte, når deres kønsdele eller endetarmsåbning skal undersøges. Der er derfor sat god tid af til at forberede både jer og jeres barn - at gøre jer trygge ved situationen og vise jer apparatet.
Undersøgelsen foregår stille og roligt i barnets eget tempo.

Hvorfor lave en foto-kolpo-skopi?

Der kan være mange forskellige grunde til at lave den foto-kolpo-skopiske undersøgelse af barnets kønsdele eller endetarmsåbning.

Symptomerne kan fx være rødme, svie, kløe, smerte, irritation, sår el. rifter ved de ydre kønsdele eler endetarmsåbning.

Men undersøgelsen kan også bruges ved mistanke om anderledes udseende (misdannelse), fremmedlegeme eller seksuelt overgreb.

Redaktør