Børnesko, køb af - vejledning

Vejledning til hvilke slags børnesko der bør købes til barnet.

Uhensigtsmæssigt fodtøj kan hæmme den naturlige bevægelse af foden når barnet går.

Skosålen bør være bøjelig for at understøtte fodens naturlige bevægelse når barnet går.

Skoens forreste del skal være lige langs storetåsiden (ikke vifteformet), da forfoden ellers kan bevæges for meget fra side til side.

Skoene må ikke være for tunge, især ikke til børn der går usikkert eller har svage muskler.

Køb aldrig fodtøj uden at barnet er med.

Husk at barnet altid skal stå, når det prøver sko.

En kort støvlemodel er at foretrække de første par år, da ankelleddet derved bliver støttet optimalt.

Skoen skal være forsynet med en stiv hælkappe, som skal slutte tæt om barnets hæl. Dette vil hjælpe barnet til at styre foden bedre når det går og forhindre, at hælen knækker indad.

Billedet viser en rød børnestøvle med fast hælkappe.

Til større børn med meget ”bløde” fodled kan en støvle f.eks. basketstøvle være nødvendig til brug ved leg og sport.

Billedet viser en basketstøvle med fast hælkappe.

Sandaler bør også være forsynet med en stiv hælkappe. Den forreste del af sandalen må ikke være for åben. Forfod og tæer skal holdes inden for sålens omrids. Det er godt, hvis den forreste del kan justeres.

Billedet viser en sandal med fast hælkappe.
Redaktør