Børn og unge som pårørende - tilbud om støttende samtale

Pjecen beskriver kort, hvilke generelle behov og reaktioner børn og unge kan have, når mor eller far bliver indlagt med hjernesygdom.

Denne pjece beskriver kort, hvilke generelle behov og reaktioner børn og unge kan have, når mor eller far bliver indlagt med hjernesygdom. Du kan desuden læse om muligheden for støttende samtale ved en af afdelingens støttepersoner.

Børn og unge med en hospitalsindlagt forælder er typisk udsat for større grad af følelsesmæssig belastning end voksne familiemedlemmer grundet deres unge alder. Pludselig sygdom og indlæggelse medfører ofte chok, tristhed og bekymring. 

Mens mange børn og unge formår at klare sig igennem udfordringerne, så udvikler nogle psykiske vanskeligheder. 

Giv information

Balancen mellem hvor meget og hvor lidt man skal fortælle og uddybe kan være svær at finde. 

Men grundlæggende har børn og unge ligesom voksne behov for viden om de forhold, som har stor indflydelse på deres liv og dagligdag. Derfor anbefaler man som udgangspunkt at give samme information om sygdommen og dens aktuelle konsekvenser til børn og unge som til voksne. Dog er det vigtigt, at både indhold og omfang af information formidles på alderssvarende niveau. Nogle voksne føler måske umiddelbart behov for at beskytte barnet fra ubehagelige oplysninger, men hvis barnet får oplevelsen af at blive holdt uden for, og at visse emner er ”farlige”, risikerer man blot at øge utrygheden og skabe misforståelser med fortielser.

Støt reaktioner

Børn og unge er lige så forskellige som voksne. Det er umuligt at forudse den enkeltes reaktion i en så uventet situation, som når ens forælder bliver alvorligt syg og indlagt. Følelsesmæssige reaktioner kan være både tydelige og umiddelbart usynlige for omgivelserne, og for nogle indfinder de sig måske først senere, end man kunne forvente. Tag derfor altid udgangspunkt i det enkelte barns situation her og nu – velvidende at situationen kan ændre sig.

Nærmest uanset hvilken reaktion man oplever, er det vigtigt at udvise forståelse for barnets umiddelbare måde at gribe en så markant anderledes og vanskelig situation an på. Hvis barnet får oplevelsen af ikke at leve op til forventninger om, hvordan man bør reagere, kan det resultere i skyld- og skamfølelse, hvilket kan gøre situationen endnu sværere. 

Følelsesmæssige reaktioner ses normalt som tristhed, gråd, bekymring og tryghedssøgende adfærd. Disse reaktioner aftager i takt med barnets tilpasning til situationen og med omgivelsernes omsorg og støtte.

Nogle børn og unge stiller selv spørgsmål og fortæller, hvordan de har det. Således bliver behov for fx at få mere information og tale om situationen sammen tydelig. Nogle er indledningsvis tavse, men kan have lige så mange spørgsmål og brug for, at en anden tager initiativet til at tale om tingene. Nogle børn og unge foretrækker primært at lytte og deltage i samvær på en mere aktivitetsbaseret måde for måske senere i forløbet at åbne sig mere op. 

Eksemplerne er almindelige, og den ene måde at reagere på er ikke mere rigtig eller bedre end de andre. Man skal ikke nødvendigvis gennemtvinge konfronterende samtaler, hvis man mærker modstand. Omvendt bør man heller ikke være bange for at tale åbent om den konkrete situation. Som nær pårørende må man, så godt man nu kan, prøve at finde frem til barnets individuelle muligheder og behov for at deltage i sygdomsforløbet og i den forandrede familiesituation. 

Forskellige måder at involvere sig på

Nogle børn og unge får behov for et ”helle” fra sygdomsforløbet. Det betyder, at man i skolen og sammen med kammerater måske ikke taler så meget om det, der er sket. Der kan være behov for at passe fritidsaktiviteter for også at få positive oplevelser og fokus på andre ting end sygdommen. Dette kan være en sund måde at håndtere situationen på.

Nogle børn og unge involverer sig aktivt i sygdomsforløbet fx ved at give følelsesmæssig støtte til forældre og søskende. Nogle vil gerne påtage sig ekstra pligter for at hjælpe til, hvilket kan give en følelse af værdi og at kunne yde noget. Begge reaktionsmåder er almindelige, men yderpunkterne – meget fravær eller at tage meget ansvar – kan også forekomme og kan være tegn på psykiske vanskeligheder, som barnet ikke umiddelbart kan klare selv.

Signaler på psykiske vanskeligheder

Signaler, på at barnet måske får psykiske vanskeligheder, kan fx være:

  • Udtalt generthed
  • Flovhed
  • Undvigende og udadreagerende/aggressiv adfærd.
  • Kropslige symptomer som mavesmerter og hovedpine.
  • Koncentrations- og indlæringsproblemer
  • Pjækkeri fra skole m.m. 

Hvis reaktionerne ikke aftager inden for kort tid, anbefaler vi, at du tager kontakt til en af afdelingens støttepersoner.

Samtale med en af afdelingens støttepersoner

Afdelingen har nedsat en tværfaglig gruppe af støttepersoner til samtale med børn og unge og deres nærmeste pårørende. Til en støttende samtale kan du få mere information og rådgivning ifht. din/jeres konkrete situation, både hvad angår de psykologiske aspekter og den pågældende hjernesygdom. Samtalen kan foregå som gruppe og individuelt, men afhængigt af barnets alder og følelsesmæssige modenhed er det i nogle tilfælde bedst at have en nærtstående voksen med. 

Tilbuddet er for alle interesserede. Hvis du er i tvivl, om tilbuddet er relevant for jer, så kom og spørg en af os.

Hjemmesider

HjerneSpiren

For børn og unge, der har en hjerneskadet forælder
Læs mere på hjemmesiden www.hjernesagen.dk

Børns Vilkår

Forældretelefon, børnetelefon og chat
Læs mere på hjemmesiden www.bornsvilkar.dk

Livline i sorgen

Støtte og rådgivning ved meget svær sygdom og 
ved dødsfald
Læs mere på hjemmesiden www.sorgcenter.dk

Telefonrådgivninger

Børn, unge og sorglinien

Tlf. 70 20 99 03

Børns Vilkår, forældretelefon

Tlf. 35 55 55 57

Børns Vilkår, børnetelefon

Tlf. 35 55 55 59

Redaktør