Hvorfor bløder jeg?
En mindre blødning fra skeden tidligt i graviditet er ofte harmløs. Blødningen kan have forskellige årsager.
- Nogle bløder fra slimhinden på livmoderhalsen, fordi den bliver mere sart under graviditeten.
- Nogle bløder efter samleje.
I nogle tilfælde er blødningen et tegn på en truende eller igangværende abort. En sådan blødning kan være kraftig og ledsaget af menstruationslignende smerter.
Omkring 20 % af alle tidlige graviditeter går til grunde og ender i en spontan abort. Der findes ingen behandling, der kan forhindre en abort.
Tilsyn ved en gynækolog kan hjælpe med at skelne årsagerne til blødningen.
Indlæggelse på hospitalet er kun nødvendig ved meget voldsom blødning eller kraftige smerter.
Du har en tid til gynækologisk undersøgelse og ultralyd på Kvindesygdomme og Graviditetsmodtagelse 1
________dag d. _______ /_______ 20_______ kl._______
Når du ankommer, skal du henvende dig i receptionen.
Hvad skal jeg holde øje med?
Ved pletblødning skal der ikke tages særlige forholdsregler.
Ved frisk blødning bør du tage det med ro, lægge mærke til blødningens styrke og i øvrigt afvente naturens gang.
Du skal kontakte din egen læge i dagtiden eller 1813, hvis du får:
- kraftige smerter i underlivet
- meget kraftig blødning
- bliver utilpas i forbindelse med blødningen
- feber over 38 grader
Så længe du bløder, bør du:
- bruger bind og ikke tamponer
- undgår karbad, svømmehal og havbad
- undgå samleje