Blodtransfusion

Patientvejledning til patienter der skal have en blodtransfusion.

Dit blod består af to hoveddele, nemlig blodceller og plasma (væske). Når du har blodmangel, er din blodprocent lav, og din krop mangler røde blodceller til at transportere ilt rundt til kroppens væv. Det kan gøre, du bliver træt, svimmel og forpustet selv ved små anstrengelser.

Hvad er formålet med en blodtransfusion?

Med en blodtransfusion tilfører vi kroppen røde blodceller for at mindske symptomerne på blodmangel. Vi giver kun blodtransfusion, når det er absolut nødvendigt, og andre behandlingsmuligheder ikke er tilstrækkelige.

Hvor kommer blodet fra?

I Danmark donerer frivillige, ubetalte donorer deres blod til blandt andet blodtransfusion. Før donorblodet bruges, er det undersøgt for tegn på virus, der kan føre til AIDS (HIV) og leverbetændelse (hepatitis) af type B og C. Derfor er risikoen for at blive smittet med disse sygdomme meget lille.

Hvilke forberedelser er der inden?

Før du får en blodtransfusion, sikrer vi, at bloddonors og dit blod passer sammen (forlig). Derfor tager vi to blodprøver uafhængigt af hinanden. 

Den ene bestemmer din blodtype og den anden undersøger, om det udvalgte donorblod kan forliges med dit blod.

Hvor foregår blodtransfusionen?

Blodtransfusionen foregår ambulant i Afdelingen for Nyresygdomme, Klinik 2. Ambulant betyder, at du ikke bliver indlagt, men kan gå hjem samme dag.

Hvordan foregår blodtransfusionen?

Du får blodet ind i en blodåre gennem et lille plastikrør, som enten anlægges i hånden eller albuebøjningen. Inden blodtransfusionen startes, skal en læge eller sygeplejerske sikre den rette blodportion til dig. Der vil altid være to personer om at kontrollere dette. Vi måler dit blodtryk, din puls og temperatur for at sikre, at du kan tåle blodet. 

Hvor lang tid tager det?

Blodet gives ind over 1-1 ½ time per portion og efter behandling skal du observeres i mindst 30 minutter for komplikationer, før du går hjem. 

Du skal afsætte 3-5 timer i alt afhængigt af, hvor mange portioner blod du skal have. Medbring gerne læsestof og en let madpakke, som du kan spise undervejs.

Efter blodtransfusion

På trods af alle sikkerhedsforanstaltninger kan der opstå komplikationer, som oftest er milde og forbigående. Risikoen for en alvorlig komplikation er meget lille. I Danmark er risikoen for en dødelig komplikation mindre end 1 ud af 100.000. Det skal sammenholdes med risikoen for at dø eller få alvorlige og varige mén, hvis du fravælger nødvendig blodtransfusion.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på følgende under og lige umiddelbart efter blodtransfusionen: 

  • Alment ubehag
  • Kulderystelser
  • Smerter
  • Åndenød
  • Udslæt på huden
  • Hurtig puls
  • Kvalme og opkastninger, diare
  • Rødfarvet urin

Får du et eller flere symptomer skal du give besked til personalet med det samme.

I op til seks måneder efter blodtransfusionenskal du være opmærksom på symptomer som:

  • Feber
  • Bleghed
  • Uforklarlig træthed
  • Mørkfarvet urin
  • Gulsot
  • Kvalme og manglende appetit.

Hvis du får et eller flere af de beskrevne symptomer, skal du tage lægekontakt. Gem denne patientinformation og tag den med til lægen.

Redaktør