Blodprop i dybe vener - Dyb venøs trombose (DVT)

Du kan her læse mere om, hvad DVT er, og hvordan DVT behandles.

Hvad er en DVT?

DVT er en blodprop, som sidder i de blodkar, der fører blodet tilbage til hjertet.

I 90% af tilfældene opstår DVT i benet, men den kan også forekomme i arme og i sjældne tilfælde andre steder i kroppen. 

Hvorfor får man en DVT?

En veneblodprop er en forholdsvis hyppig sygdom, med ca. 10.000 nye tilfælde årligt i Danmark.

I mange tilfælde kan man ikke påvise nogen udløsende faktor, men risikoen for at få en DVT øges med alderen, samt i forbindelse med:

  • Større operationer eller tilskadekomst af benet
  • Nedsat bevægelse, hvor man ikke kan gå (sengeleje eller f.eks. lange fly eller bil rejser)
  • Ændret hormonbalance (p-piller, østrogenbehandling og graviditet)
  • Utætte veneklapper
  • Arvelig tendens til veneblodpropper
  • Væskemangel og kræftsygdomme
  • Kraftig infektion

Hvilket symptomer giver en DVT, og hvor længe varer det?

De hyppigste gener i forbindelse med en DVT er smerter, rødme og hævelse (benet eller armen føles spændt).

Smerterne og hævelsen aftager oftest i løbet af de første dage efter start af behandling, men kan i nogle tilfælde vare længere.

Er der behov for flere undersøgelser?

Lægen vil vurdere om der er indikation for yderligere undersøgelser for evt. at finde en udløsende årsag til DVT (f.eks. en arvelig tilstand eller en anden sygdom).

Yderligere undersøgelser kan være ekstra blodprøver, røntgenundersøgelser og ultralydsscanninger.

Du vil blive indkaldt til disse undersøgelser i din e-boks sammen med en indkaldelse til svar i Medicinske Sygdomme klinik 1. 

Hvis lægen ordinerer supplerende blodprøver, skal du selv bestille tid til blodprøvetagningen på tlf: 38 68 30 80.

Hvordan behandles en DVT?

DVT behandles med AK-behandling (antikoagulationsbehandling), som er blodfortyndende medicin. Der findes forskellige præparater.

Du vil blive vejledt i nøjagtig den type du skal behandles med.

Behandlingens varighed er en individuel vurdering fra patient til patient, dette vil du blive orienteret om.

Anden behandling

For at mindske hævelse og smerter, kan du anvende kompression strømpe.

Korrekt brug af kompressions strømpe kan langt hen ad vejen forebygge langvarig hævelse af benet og nedsætte risikoen betydeligt for skinnebenssår og  hud forandringer.

Vi anbefaler, at du benytter en kompressionsstrømpe klasse 3, knælang i 6 mdr. Medmindre du har fået andet at vide af lægen.

Hvorfor er det vigtigt at behandle DVT?

En veneblodprop kan i nogle tilfælde løsrive sig og ende som en blodprop i lungerne.

Ved større blodpropper mærkes det som pludselig vejrtrækning besvær og eventuelt smerter ved vejrtrækning.

Har du mistanke om en lungeblodprop, skal du straks kontakte lægen eller 1813. 

Risikoen for lungeblodprop er størst de første dage efter veneblodproppen er dannet, og risikoen falder betydeligt, så snart du er startet AK-behandlingen.

Praktiske forholdsregler ved tandbehandling og operationerer

Inden du skal opereres skal du fortælle lægen eller tandlægen at du er i behandling med blodfortyndende medicin.

Anden medicin

Nogle former for medicin kan påvirke virkningen af den blodfortyndende medicin. 

Har du brug for smertestillende medicin kan du bruge paracetamol (herunder Pinex, Pamol, Panodil). 

Behandling med tabletter, som indeholder acetylsalicylsyre (f.eks. Kodimagnyl og Treo), eller NSAID præparater (f.eks. Ibuprofen og Ipren) bør som udgangspunkt undgås eller kun foregå efter aftale med den behandlende læge. Disse former for medicin kan øge blødningstendensen. 

Alkohol

Vi anbefaler, at du undgår at blive beruset. Faldtendens og usikker balance,  er uhensigtsmæssigt, når man er i blodfortyndende behandling. Er du i behandling med Marevan bør du helt afstå fra indtagelse af alkohol.

Rejser

Hvis du rejser til udlandet, er det er en god ide, at tage kontakt til dit rejseforsikringsselskab i god tid mhp. at orientere dem om at du er i AK behandling, da dette i nogle tilfælde kan påvirke din rejseforsikring. 

Graviditet og amning

Nogle former for blodfortyndende medicin kan skade fostret. Derfor bør yngre kvinder anvende sikker prævention. I tilfælde af graviditet vælges der almindeligvis lavmolekylært heparin (Innohep).

Yderligere spørgsmål

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til personalet, som vil være dig behjælpelig.

Redaktør